Helse

Apopleksi kan både forebygges og behandles

Kend de karakteristiske symptomer og søg hurtigst muligt behandling.

Apopleksi er en hjernesygdom, der enten forårsages af en hjerneblodprop eller af en hjerneblødning. I folkemunde hedder apopleksi også et slagtilfælde. Apopleksi rammer nemlig som et lyn fra en klar himmel - som et uventet slag. Fra at være rask og rørig er man på et sekund alvorligt syg og handikappet. Mange apopleksier er heldigvis forholdsvis milde. Alligevel er apopleksi den hyppigste årsag til invaliditet i den danske befolkning. Men nu er der håb for dem, der rammes af apopleksi. Den sygdom, der i gamle dage blev opfattet som håbløs, kan i dag både forebygges og behandles.

Folkesygdom

Apopleksi er en af de store folkesygdomme. Hvert år rammes 10.000 danskere af apopleksi. Ni af ti apopleksier skyldes hjerneblodpropper, resten skyldes hjerneblødninger. Sygdommen er alvorlig. 30-40 pct. er døde, inden der er gået et år. Derfor er apopleksi også den tredie hyppigste dødsårsag i Danmark.

Alle kan rammes - unge såvel som gamle. Selv børn kan rammes. Hyppigst er sygdommen dog hos de ældre - 85 pct. af de ramte er således over 60 år.

Hvad sker der, når man rammes af apopleksi?

Hjernecellerne udsender de nerveimpulser, der får arme og ben til at bevæge sig, som gør os i stand til at tale, som får hjerte og lunger til at arbejde, osv. Hjernecellerne modtager de nerveimpulser, der gør, at vi kan føle, se og høre. De kontrollerer simpelthen alt, hvad vi som mennesker foretager os.

En blodprop i hjernen stopper for tilførslen af blod til en del af hjernen. Med blodet kommer ilt og næringsstoffer til hjernecellerne. Det er det, de lever af. Derfor dør hjernecellerne i det område, der er tilstoppet af en blodprop.

Ved en hjerneblødning går der hul på en hjerneblodåre, og der dannes en blodansamling. Der, hvor blodansamlingen dannes, dør hjernecellerne.

Hvor kommer blodpropperne fra?

Hjerneblodpropperne kommer fra forkalkede partier i pulsårerne, hvor blodet har en tendens til at klumpe. Løsrives en sådan klump størknet blod, er der dannet en blodprop, der kan løbe med blodet op til hjernen og sætte sig fast i en hjerneblodåre. Det er især halspulsårerne, der er sæde for de forkalkninger, der giver hjerneblodpropper. Ved en særlig rytmeforstyrrelse i hjertet - atrieflimren - kan blodet klumpe sammen på hjertevæggens inderside. Rives en sådan klump løs, er der dannet en blodprop, der kan føres op til hjernen med pulsåreblodet.

Symptomerne

Det karakteristiske for apopleksi er, at symptomerne kommer som lyn fra en klar himmel. Symptomerne er mange, men de hyppigste er:

• Pludselige lammelser i arme eller ben - sædvanligvis kun i den ene side.
• Pludseligt talebesvær. Man “vrøvler”, kan ikke finde de rigtige ord, kan evt. slet ikke sige noget som helst. Man kalder det afasi.
• Pludseligt nedsat følelse i ansigt, arme eller ben.
• Pludseligt tab af synet i den ene side.

Nogle gange forsvinder symptomerne heldigvis hurtigt. Det er imidlertid vigtigt at vide, at selv om symptomerne er gået over, skal man alligevel hurtigt på hospitalet - symptomerne kan nemlig godt komme igen.

Hurtig behandling nødvendig - drej 112

Rammes man af en apopleksi, skal man hurtigt på hospitalet. Der er derfor kun én ting at gøre - drej 112. Behandlingen i de første timer og døgn er nemlig afgørende for, hvor stor skaden efter blodproppen eller hjerneblødningen bliver. Behandlingen drejer sig først og fremmest om at begrænse denne skade og forhindre de ofte livstruende komplikationer. Patienten skal observeres og overvåges meget nøje.

Blodtrykket må ikke blive for lavt. Det er blodtrykket, der sørger for, at blodet kommer op til hjernen. Det er sædvanligvis godt at have et højt blodtryk i de første timer og døgn efter en blodprop. Jo højere blodtrykket er, jo mere blod kan der presses forbi blodproppen og ind i det område, som får for lidt blod. Derfor er det vigtigt, at blodtrykket ikke falder i de første timer. Falder det, skal årsagen findes. Det kan være, at man har for lidt væske i kroppen, eller at hjertet ikke slår kraftigt nok.

Temperaturen må ikke være for høj. Hvis man har feber, når man rammes af en blodprop eller en hjerneblødning, forværres hjerneskaden. Patienter med temperaturforhøjelse skal derfor have temperatursænkende medicin, og infektioner (lungebetændelse, blærebetændelse, osv.) skal behandles omgående.

Blodproppen kan vokse. 1/3 af alle patienter med hjerneblodpropper får en væsentlig forværring af symptomerne i løbet af det første døgn. Til nogle af disse patienter vil man give akut blodfortynding i håb om at forhindre blodproppens videre vækst. Derfor skal patienten hurtigt på hospitalet, så behandlingen kan sættes ind i tide.

Man kan fejle noget helt andet. Selv om lægen tror, det er en apopleksi, er det ikke sikkert, at det er tilfældet. Blødninger mellem hjernehinderne kan give de samme symptomer som en apopleksi. Behandlingen er imidlertid helt anderledes - sædvanligvis omgående operation.

Apopleksiafsnit sparer liv

Det er ikke ligegyldigt, hvor man bliver behandlet, når man er ramt af apopleksi. Det bedste behandlingsresultat får man, hvis man kommer på et såkaldt “apopleksiafsnit”. Det er en hospitalsafdeling, hvor man udelukkende behandler og genoptræner patienter med apopleksi. På apopleksiafsnit arbejder man tværfagligt, og personalet har særlig indsigt og erfaring med at behandle og genoptræne patienter med apopleksi. Forskning har vist, at chancerne for at overleve bliver væsentligt større, hvis man behandles og genoptrænes på et apopleksiafsnit. Derfor har Sundhedsstyrelsen også anbefalet, at al apopleksibehandling i Danmark foregår i apopleksiafsnit. 

Apopleksi kan forebygges

I mange tilfælde kan man ikke give nogen forklaring på, hvorfor man rammes af apopleksi. Alligevel kan den enkelte gøre noget for at undgå at få apopleksi. Apopleksi er nemlig en af vore livsstilssygdomme. Hvis vi konsekvent lagde vores livsstil om i forhold til rygning, kost- og motionsvaner, ville mere end halvdelen af alle apopleksitilfælde kunne undgås. Her kommer nogle gode råd til dem, der vil undgå at blive ramt af apopleksi:

• Rygning fordobler risikoen for at få apopleksi. 1/3 af alle apopleksier er forårsaget af tobaksrygning. Tobaksrygning forårsager nemlig åreforkalkning og får blodet til at klumpe. Derfor er det klogt at lægge tobakken på hylden.
• Er blodtrykket for højt, er risikoen for at få apopleksi fire- til femdoblet. Derfor er det vigtigt, at man får målt sit blodtryk mindst én gang om året. Og husk, at man ikke selv kan mærke, om blodtrykket er for højt. Moderne blodtryksmedicin er stort set uden bivirkninger. Så man kan roligt lade sig behandle.
• Ved en særlig rytmeforstyrrelse i hjertet - der kaldes atrieflimren - er risikoen for at få en blodprop i hjernen seks-doblet. Ved at føle på pulsen kan lægen konstatere, om man har atrieflimren. Det kan fx gøres, når man alligevel skal have kontrolleret sit blodtryk. Behandlingen kan enten være hjertemedicin, der regulerer hjerterytmen, eller blodfortyndende medicin, der sikrer, at blodet ikke klumper og danner blodpropper. Behandlingen formindsker risikoen for at få hjerneblodpropper meget betydeligt.
• Sukkersyge fordobler risikoen for at få hjerneblodpropper. Jo bedre sukkersygen kontrolleres, jo mindre er risikoen for at få apopleksi.
• Kosten har stor betydning. Fed mad forøger risikoen for at få apopleksi. Derfor: “Pas på det fede - spis grønt, spis groft, spis sundt”.
• Motion betyder meget mere, end vi aner. En daglig spadseretur er med til at holde risikoen for apopleksi nede. Motion holder nemlig kalken væk fra blodårerne. Er man gangbesværet, kan man gå nogle ture i dagligstuen eller gøre gymnastik i lænestolen.
• Alkohol er ikke skadeligt, når blot forbruget er “normalt”, dvs. indtil to genstande dagligt for kvinder og tre genstande dagligt for mænd. I så fald formindsker alkohol endog risikoen for at få hjerneblodpropper. Men er alkoholforbruget større, forøges risikoen.

Perspektiver for fremtidens behandling

I dag findes der ikke nogen medicin, der kan vække døende hjerneceller til live. Det er stadig en gåde, hvorfor hjerneceller er så ekstremt følsomme for blod- og iltmangel. Men forskningen på området er meget intens. Der ledes efter medicin, der kan øge hjernecellernes modstandsdygtighed overfor blod og iltmangel, og flere forskellige slags medicin afprøves allerede nu.

Opløsning af blodpropper bruges i dag i USA. Resultaterne af behandlingen har desværre endnu ikke indfriet forventningerne, og der skal mere forskning til, før vi ser behandlingen indført som rutine i Danmark.

Nedkøling gør hjernecellerne mere modstandsdygtige overfor blod- og iltmangel. På dette område har danske forskere været særdeles aktive. Mange anser nedkøling for en lovende behandlingsform. Det bliver måske en del af fremtidens behandlingstilbud til apopleksiramte. Indtil videre må vi “nøjes” med den hurtige behandling på apopleksiafsnittene. Men det er - i forhold til tidligere - ikke så ringe endda.

Kilde: Overlæge, dr.med. Tom Skyhøj Olsen

Emner: alkohol, blodpropper, blodtryk, børn, gymnastik, hjerne, hjertet, kost, livsstil, mad, medicin, Motion, resultater, rygning, sukker, sundhed, sygdom