Helse

Tandlægeskræk - det kender alle

Ingen elsker at gå til tandlægen. Men har man tillid til sin tandlæge, og overholder man nogle enkle regler, kan de fleste vænne sig til det.

Højdeskræk, flyskræk, angst for at køre i elevator eller for slanger og edderkopper er ikke ukendt. Hvis man er meget bange, kan man indrette livet, så man undgår at blive konfronteret med sin angst

Anderledes med en anden almindelig angst:Tandlægeskræk. Her kan man ikke blot vælge at blive ved jorden, køre i bus eller tage trappen. Tandlægebesøg kan ikke erstattes med at gå til læge eller frisør.

Vi har alle tandlægeskræk i større eller mindre omfang - og det er kun den enkelte, som kan afgøre, hvor slemt det er. Mere generelt kan man sige, at hver tiende er så bange, at det har udviklet sig til en neurose - altså en psykisk lidelse, hvor der er behov for professionel hjælp.

Hver femte lider af moderat angst, som gør, at de har meget svært ved at komme til tandlægen (glemmer en aftale, sender afbud i sidste øjeblik) og bliver fysisk dårlige inden og under besøget i tandlægens stol. For mange af disse mennesker gælder, at de først kommer til tandlægen, når de har så store smerter eller får så store problemer med udseendet, at dét overvinder skrækken. Tandlægeskræk rammer høj som lav, rig som fattig. Det er typisk, at tandlægeskrækken aftager, jo ældre man bliver

Mister selvtillid

Mange, som lider af tandlægeskræk, skammer sig over, at de ikke kommer til tandlægen. De mister selvtillid, fordi de tror, at andre “bare” uden videre går til tandlæge, og de skammer sig over, at de ikke tør. Samtidig er mange bange for, at deres tænder bliver helt ødelagt, hvilket heldigvis ikke altid sker.

Men det er rigtigt, at det har konsekvenser, hvis man ikke får set sine tænder efter, får behandlet huller, inden de bliver for store og får fjernet tandsten. Mennesker, som på grund af deres tandlægeskræk ikke kommer til tandlægen, har dårligere tænder. Dvs. de har mistet flere tænder, og flere er rodbehandlede. Denne gruppe har også oftere og mere paradentose end andre

Føler man, man har dårlige tænder, kan det betyde, at man ikke vil vise sine tænder og mund til andre, og derfor holder man sig mere for sig selv. Tandlægeskræk kan derfor begrænse en i jobsammenhæng, ligesom angste patienter har flere sygedage og et større medicinforbrug end andre.

Følelse af afmagt

Det er ikke altid, der ligger en bestemt begivenhed bag ens tandlægeskræk. Men mange (85 pct.) fortæller, at de har haft en dårlig oplevelse som barn. Og det er ikke så underligt, at man som lille kan føle det overvældende at blive sat op i en stor stol uden at vide, hvad der skal ske. Samtidig har man måske haft en forældre med, som selv var bange for at gå til tandlægen - og det smitter.

Lider man af tandlægeskræk, skal man lade være med at gå med sit barn til tandlægen - man kan evt. få bedstemor eller en anden til at følge barnet. I det hele taget er det en god idé at blive udenfor og lade barnet opleve, at besøg hos tandlægen er noget, det selv kan klare. Uanset om man selv har det fint med at gå til tandlægen, kan det være en voldsom oplevelse for mindre børn at være med til tandlæge og se sin far eller mor ligge i tandlægestolen med sug og andet i munden. Det skaber usikkerhed hos barnet, og netop følelsen af ikke at have kontrol ligger til grund for manges tandlægeskræk.

Den onde cirkel

Tandlægeskræk er for mange starten på en ond cirkel, som påvirker hele tilværelsen. Frygten betyder, at man ikke kommer til tandlæge, tænderne bliver dårligere, man bruger megen tid og energi på at tænke på det, man får skamfølelse, selvtilliden forsvinder, og angsten bliver større - cirklen er sluttet. Det gælder altså om at få brudt cirklen, men det kan være svært, for mange har det virkelig dårligt, når besøget hos tandlægen nærmer sig.

Nogle tror, alt vil gå galt under behandlingen. De er overbevist om, at de bliver kvalt, kaster op, besvimer eller får hjerteslag, når de sidder i stolen. Og mange frygter, at alle deres tænder skal rykkes ud.

Det er derfor en naturlig reaktion, at man glemmer aftalen hos tandlægen eller finder en undskyldning for, at man kan sende afbud. Man overbeviser fx sig selv om, at man blot selv skal børste sine tænder grundigt, så skal det nok gå. Men dybest inde ved man godt, at undskyldningen ikke holder.

Mistillid

Det er ikke altid noget bestemt, man er bange for. En del er bange for boret, nålen, lugten eller lydene, og nogle er generelt angste. Men knapt halvdelen har mistillid til tandlægeteamet på klinikken. De ved ikke, hvad der skal ske, og føler, de mister kontrollen over situationen. Føler, de er uden medindflydelse, og de tror slet ikke, de har medbestemmelse. De føler sig kort sagt magtesløse og fulde af mistillid.

Men tandlægen må ikke begynde en større behandling, inden patienten har fået at vide, hvad der skal ske, og har givet sin tilladelse. Det står i Lov om informeret samtykke. Tandlægen har derfor et stort ansvar for, at patienten bliver inddraget og føler, at hun eller han har kontrol med situationen.

At overvinde tandlægeskræk kræver en stor indsats af en selv. Alle patienter har derfor brug for en tandlæge, de har tillid til. Ikke alle tandlæger og patienters kemi passer sammen. Det er helt OK at skifte tandlæge, indtil man finder en, man har tillid til.

Her kan du få oplysninger om tandlæger, der har specialiseret sig i at behandle patienter med tandlægeskræk

København, Odontofobiklinikken: 35 38 06 38
Århusområdet: Kredsformand Lillian Marcussen: 86 12 67 30
Tandlægeskolen, Århus: 89 42 40 78 (der er ventetid)
Sjælland: Kredsformand Jan A. Frederiksen: 59 65 66 88
Nordjylland: Kredsformand Morten Meyer: 98 39 17 22

Gode råd mod tandlægeskræk

• Find en tandlæge, du har tillid til - og bliv ved med at søge, til du er tilfreds
• Bestil tid til en samtale uden behandling (synes tandlægen ikke, det er en god idé, er det nok ikke en tandlæge for dig)
• Få en god ven til at gå med dig
• Få tid på et tidspunkt af dagen, hvor du har størst overskud (det er tit om morgenen)
• Gå ofte til tandlægen, så fantasien om, hvad der vil ske, ikke løber af med dig
• Aftal fra gang til gang, hvad der skal laves, og hvor lang tid det tager, så du har kontrol
• Aftal næste undersøgelse, så du ikke går og frygter for tilkaldekortet.

Kilde: Tandlæge Hanne Bak-Jensen

Emner: angst, børn, forældre, medicin