Helse

TV og porno på børneværelset

Følelser som bl.a. lyst, væmmelse, angst, vemod, skyld og forvirring vækkes når børn ser porno. Indtil vi får faste regler, som sikrer, at porno ikke er frit tilgængeligt på alle TV-kanaler, er det forældrenes ansvar at beskytte børnene.

Op gennem barndommen og ikke mindst i ungdomsårene søger barnet vedvarende efter sit eget ståsted i livet. Sin egen identitet. Denne nødvendige udvikling er meget afhængig af barnets omgivelser, opvækstvilkår, forældrenes, skolens og fritidslivets omsorg samt ikke mindst forholdet til kammeraterne.

Men den unge påvirkes også i stor grad af medierne, blade, radio, TV og Internettet. Herigennem søger barnet forskellige rollemodeller, som det kan spejle sig i og derigennem nå frem til eget ståsted, egen identitet og seksualitet. Sådan har det alle dage været, og sådan vil det også være fremover.

TV på værelset

TV er blevet en ret almindelig del af børneværelsers interiør, og i dag har cirka halvdelen af alle børn i første klasse TV på værelset, mens det drejer sig om cirka 90 pct. af de unge i 9. klasse. Forældrene har naturligvis givet barnet fjernsynet ud fra den bedste mening, men spørgsmålet er dog, om de altid forinden har overvejet konsekvenserne godt nok. Flere og flere børn og unge bliver overvægtige, hvilket udover fejlagtig kost skyldes deres “stillesiddende” liv, og ikke mindst deres forholdsvis store TV-forbrug. Des mere TV barnet ser, des større er risikoen for fedme. Herudover risikerer man let med TV på værelserne, at familiemedlemmerne splittes op i hvert sit TV-værelse og deraf følger ensomhed, tristhed osv.

Sidst - men ikke mindst - er det også vigtigt at forholde sig til, hvad barnet egentlig ligger og kigger på efter sengetid. For det er netop typisk efter sengetid, at mange børn for alvor benytter sig af børneværelsets TV. Dermed er begrebet “før eller efter børnenes sengetid” blevet meget udvandet og kan ikke længere særlig godt bruges, når programfladen skal diskuteres.

Mange unge fortæller selv, hvordan de aften efter aften ser fjernsyn til langt ud på natten på deres værelse og møder trætte i skolen næste morgen. At en del børn og teenagere også ser porno (hård som blød), kan der ikke være nogen tvivl om. Spørgsmålet er så, om hård porno fremmer teenagerens - eller barnets - personlige udvikling. Næppe.

Rollemodeller

Når børn og unge ser porno, påvirkes de af det ligesom alle andre. Følelser som bl.a. væmmelse, lyst, angst, vemod, skyld og forvirring vækkes. Selv om teenagere - specielt drenge - som følge af hormonernes stormtog til en vis grad selv opsøger porno, skal man ikke være blind for, at stort set alle børn og unge på et tidspunkt, som den aktuelle situation er, vil zappe ind i en film med hård porno.

Det vil være tilfældet, så længe disse programmer er frit tilgængelige på udvalgte kanaler, og der ikke er mulighed for at vælge programmerne fra. Og i en tid, hvor man helt automatisk zapper rundt, kommer selv barnet i første klasse, der ser TV i sengen, let til at lande på en kanal med blød eller hård porno. Og altså gerne i situationer, hvor barnet er alene, og man dermed heller ikke kan stoppe det eller forklare barnet, hvad det drejer sig om. Oplevelsen føles da endnu mere voldsom.

I hvilken grad barnet eller den unge påvirkes af porno, kan man diskutere, men at barnet påvirkes, kan ikke diskuteres. Reaktionen vil være forskellig fra barn til barn og afhænger bl.a. af alder og ikke mindst køn. Nogle af de “bivirkninger”, som man har beskrevet, er, at porno udover at være grænseoverskridende kan gøre barnet angst, medføre mareridt, måske føre til tidligere seksualdebut end forventet, sætte sine spor på den unges eget seksuelle liv, smitte af på de unges sprog og ikke mindst give dem et helt forkvaklet og fejlagtigt indtryk af det normale forhold mellem mand og kvinde. Det er dog et område, hvor der ikke findes megen forskning, og derfor må vi i stor grad gøre brug af den sunde fornuft.

Der er nok ikke mange, som vil påstå, at hård porno tilbyder de rette rollemodeller for unge, der skal finde frem til egen identitet og eget vellykkede sexliv. Det er nok de færreste forældre, som ønsker, at deres børn skal lade sig inspirere af bunke-voldtægter, fornedrende behandling af unge piger og kvinder, sadomasochistiske seancer samt voldeligt misbrug. Men disse forhold indgår ofte som helt naturlig del i hård porno. En anden bekymring er også, om nogle svage unge vil lade sig inspirere af fx bunkevoldtægter med deraf tragiske følger. Andre børn og unge risikerer at finde væmmelse ved netop et seksualliv, der burde give de unge glæde, men som under normale omstændigheder baseres på en langsom afprøvning, tilpasning og introduktion.

Samfundets overgreb?

Gennem den senere tid har det været meget omdiskuteret i medierne, i hvilken grad bl.a. lokale TV-stationer skulle have lov til at sende pornofilm - især efter et vist tidspunkt på døgnet. Spørgsmålet er om fri adgang til porno på TV - eller i det offentlige rum - i virkeligheden bør sidestilles med en form for seksuelt overgreb på børn og unge.

I sociale sager, hvor man har mistanke om, at forældre eller nære pårørende overskrider et barns seksuelle grænser, ser man normalt med stor alvor på, hvis typisk faren eller stedfaren gentagne gange viser et barn pornofilm. Det betragtes som værende klart grænseoverskridende i forhold til barnets seksuelle integritet og dermed altså misbrug.

Men hvordan forholder det sig så, når hård porno forekommer i det offentlige rum og uden mulighed for, at man kan vælge fra - andet end man zapper videre? Men da er man jo blevet konfronteret med pornoen. Når farens fremvisning af pornofilm giver anledning til bekymring, må pornofilm på frit tilgængelige TV-kanaler selvfølgelig gøre det samme. Såvel hård som blød porno må generelt siges at være grænseoverskridende for specielt børn - og også i stor grad teenagere. Ikke mindst når konfrontationen er ufrivillig, og barnet på ingen måde udviklingsmæssigt er parat til denne konfrontation.

Forældres rolle

Indtil vi får nogle regler, som sikrer, at porno ikke er frit tilgængelig på alle TV-kanalerne, hviler der et ekstra tungt ansvar på forældrene. Hvert forældrepar må selv sikre sig, at deres eget barn eller børn bliver beskyttet. Først må man selvfølgelig gøre op med sig selv, om man selv mener, at porno er usundt.

Dernæst bør man indbyrdes drøfte, hvordan man bedst vejleder barnet vedrørende dets daglige TV-forbrug - ikke mindst forbruget efter sengetid. Faste TV-regler med maksimum dagligt forbrug er en god idé.

Porno er ikke den eneste programtype, som kan give anledning til bekymring. Det samme gælder fx meget voldelige film. Så længe porno kan dukke frem på kanalerne, er man nødt til at fortælle barnet, at det kan støde på ubehagelige programmer. Skulle det være tilfældet, må barnet hurtigt zappe videre, og hvis det bliver bange for noget, skal det altid føle, at det er ok at fortælle det. Sidst, men ikke mindst, er det en ekstra tanke værd, om TV på værelset vitterlig gør barnet mere glad og lykkelig, hvilket jo oprindelig var hensigten.

Seksualvejledning

Diskussionen om porno på TV bør ikke forpurre diskussionen om børn og unges behov for seksualvejledning, som bør være tilpasset deres alder, køn og behov. Denne vejledning bør gives såvel i skolen som i hjemmet. Flere undersøgelser tyder på, at forældre generelt kan have en tendens til at springe denne vejledning over. Men en god seksualvejledning i hjemmet forudsætter, at vi tager os tid og mod til disse til tider lidt svære samtaler.

www.nejtilporno.dk

En gruppe unge har startet en protest mod porno på offentligt støttet TV og synlig porno i butikkerne. Det har de gjort på baggrund af egne erfaringer og forskellige fagfolks udtalelser om pornoens påvirkninger på børn og unge.

“Nej til Porno”, som de har valgt at kalde sig, har først lavet en underskriftindsamling, der skal gøre politikerne opmærksom på problemet. De vil derefter lave en forening, der skal oplyse om pornoens ulemper, som fx pornomodellernes forhold i branchen.

Mere information om “Nej til Porno” kan man få på hjemmesiden www.nejtilporno.dk eller ved at ringe til Marianne på tlf. 23 36 85 82.

Kilde: Børn- og ungelæge Vibeke Manniche

Emner: angst, børn, familie, forældre, kost, overvægt, pårørende, sex, teenagere