Helse

Mange mænd har en illusion om at en rigtig mand er usårlig

Mænd har det ofte meget sværere end kvinder, når det gælder svær psykisk sygdom. Og det ender langt hyppigere galt. Fx er 85 pct. af kriminelle sindssyge mænd. Risikoen for fuldbyrdet selvmord er også langt større hos mænd end hos kvinder. Men der er en forklaring. Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når de bliver psykisk syge, og de håndterer lidelsen på hver sin måde.

Af Karin Garde Overlæge

Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når de belastes af psykisk sygdom. Mænd har et stærkt ønske om at kunne klare sig selv også når de ikke kan udfra en forestilling om, at det er en svaghed at tilstå at være i nød. Det kan give sig udtryk i selvbehandling med alkohol og isolation, hvad der gør ham endnu sværere at hjælpe.

Mange mænd har endvidere en illusion om, at en rigtig mand er usårlig. Og da han har svært ved at forklare overfor sig selv og andre, at han trænger til hjælp, ligger risikoen for fordømmelse og udstødning af samfundet lige for. Derfor er der langt flere mænd end kvinder på samfundets bund.

Kvinderne har derimod lettere ved at komme ud med sproget og forvente at få hjælp, men de har større risiko for at gøre sig afhængige af medicin og læge, og de bliver dårligere til at hjælpe sig selv.

Der er forskel på kønnene

Når man taler om kønnets betydning for psykisk sygdom, er der forskelligheder, som forklarer, hvorfor mænd og kvinder reagerer på hver sin måde.

Det er fx velkendt, at kvinder hyppigere end mænd er deprimerede. Forklarin­gen var tidligere, at det var kvindernes særlige biologi med menstruation, svangerskaber og overgangsalder, der gør dem mere sårbare, men den forklaring holder ikke stik alene. Fødselsdepression er et eksempel på, hvor sammensat forklaringen er. De kvinder, der risikerer at reagere med depression efter fødslen, er især unge, enlige, førstegangsfødende og kvinder med komplikationer til svangerskab og fødsel, dvs. der er både sociale, psykologiske og biologiske grunde. Der er kommet fokus på mænd, som reagerer med depression, når de bliver fædre, og her kan den biologiske forklaring ikke bruges. Derimod er der grund til at tro, at en mand, der har været fri og uforpligtet, og som fra den ene dag til den anden skal tage ansvaret for et barns skæbne resten af livet, kan risikere depression. Angst og usikkerhed for ikke at kunne leve tilstrækkeligt op til forventningerne kan også spille ind.

Forskellig reaktion

Reaktionen på depression er forskellig for de to køn. Kvinderne har oftest lang erfaring med at søge læge. De fleste kender lægen fra konsultationer om prævention mm. og har lettere end mændene ved at søge hjælp, når der er en anledning. Mange mænd har derimod den forestilling, at man skal klare sig selv, og at det er et svaghedstegn at tilstå, at man har det skidt. Selve symptomerne er de samme for mænd og kvinder: Nedtrykthed, træthed, ofte angst og elendig søvn, men det er sværere for omgivelserne at finde ud af, hvad der er galt, når mandens reaktion er vrede og afvisning. Det kan i sin yderste konsekvens føre til, at han tager sit liv, fordi han ikke kommer ud med sproget og får hjælp. Fuldbyrdede selvmord, ofte med voldsomme metoder, er hyppigere hos mænd, mens kvinder oftere begår selvmordsforsøg og mest med overdosis af medicin. Hun har så den mulighed at komme i tvivl og at fortryde, så hun redder livet.

Angst

Angst er en normal del af psyken og hænger sammen med frygt, som er en nødvendig forudsætning for at kunne klare farefulde situationer. Kvinder udgør 2/3 af de patienter, som henvender sig til læge om forskellige typer af angst. Der er flere teorier om hvorfor. Depression, som kvinder oftere end mænd lider af, er hyppigt ledsaget af angst. Mænd kan have sværere ved at vedgå, at de er angste, fordi de forbinder det med umandighed.

Opdragelsen af børn er forskellig hvad angår forældrenes måde at forholde sig til barnet, når det gælder farefulde situationer. Pigen beskyttes og begrænses mere end drengen. Han forventes til gengæld at kunne klare sig og øver sig så i at sige fra og i en tidlig alder at udholde faren.

Angst forstået som undertrykt aggression kan også bidrage til at forstå kønsforskellen. Det er stadig i moderne opdragelse almindeligt at begrænse pigerne mere end drengene man ser det som en del af en drengs gemyt, at der er drøn på ham, og at legene tit handler om at udfordre farer. Man kan spørge sig, om nogle drenge/mænd er for lidt angste? At de måske undertrykker angsten ved at opsøge farerne? Risikoen for ulykker er fra tidlig barndom især drengenes område, og det fortsætter langt op i livet.

Skizofreni

En sygdom, som forekommer nogenlunde lige hyppigt hos mænd og kvinder (dog lidt flere mænd end kvinder), er den alvorligste psykiske sygdom: Skizofreni. Her går det mændene langt dårligere end kvinderne. Det store flertal af patienter på langtidsafdelinger for psykisk syge er mænd, og der er flere forklaringer: Mændene får sygdommen tidligere i livet, først i tyverne, og de får af den grund et større afbræk i uddannelse og etablering af et voksenliv. Deres symptomer er i højere grad følelsestilbagetrækning og isolation, som medfører en større risiko for tab af familie og venner, mens kvinderne trods sygdommen holder bedre fast i deres familie og den i dem. Kvinderne har lettere ved at klare sig alene i en bolig, fordi de bedre kan acceptere at få hjælp, og de er også mere indstillede på at passe behandling med medicin.

Mændene har, ligesom i resten af samfundet, oftere misbrug af alkohol og stoffer og er også hyppigere kriminelle. Det fører til, at de lange indlæggelser, kriminaliteten medfører, kan isolere dem fra deres nærmeste. 85 pct. af kriminelle sindssyge er mænd. Selvmord blandt skizofrene er en stor risiko, og igen størst for mændene.

Misbrug af stoffer

Misbrug af alkohol, stoffer og medicin fordeler sig således, at mændene udgør 2/3 af alkohol- og stofmisbrugere, mens kvinderne udgør 2/3 af medicinmisbrugerne. Det er interessant, at kvinder var de store brugere af morfinpræparater, da det i slutningen af 1800-tallet var et legalt middel at indtage i styrkende tonika. Da man blev klar over risikoen for tilvænning og midlet blev illegalt (til andet end smertebehandling) blev det mændenes stof, og kvinderne blev brugere/misbrugere af de beroligende lægemidler, som kom frem.

Der er en forskellig holdning til mænds og kvinders alkoholmisbrug. Der er en fordom om, at det er maskulint og imponerende, hvis en mand tåler store mængder alkohol og pådrager sig en stor ølmave, som han ikke er ked af at vise frem. Kvinder, der opfører sig ligesådan, regnes ikke just for feminine, og deres måde at reagere på, når de drikker for meget, er netop at skjule misbruget mest muligt. Oftere end mænd blander de medicin og alkohol for at forstærke virkningen.

Man havde troet, at mænds og kvinders alkoholforbrug/misbrug ville blive ens, efterhånden som kvinderne kom på arbejdsmarkedet, de måtte tage det sure med det søde. Det er ikke sket, og kan ikke forklares med, at kvinderne er bedre til at skjule problemet. Det er snarere kvindernes ansvar for børn, opdragelsen og omgivelsernes forskellige holdning til en kvindelig og mandlig beruser. Hun fordømmes som en dårlig mor, han som en dårlig forsørger.

Hvad kan mænd og kvinder lære af hinanden

I modsætning til mænd har kvinder flere fordele, fordi de er bedre til at søge læge og anden form for hjælp i tide, og de ser ikke selv nogen svaghed i det. Men de løber en risiko for at blive afhængige af andres hjælp, herunder læge og medicin og bliver følgelig dårligere til at hjælpe sig selv.

Mænd har den fordel fremfor kvinder, at de er mere selvstændige og dermed mere uafhængige.

Karin Garde (1938) er overlæge på Sankt Hans Hospital i Roskilde og har især forsket i psykisk sygdom med henblik på kønsforskelle. Hun har nyligt udgivet bogen »Køn, psykisk sygdom og behandling« på Hans Reitzels Forlag (kr. 225).

Til mænd er rådet:

Pil lidt ved din idé om, at det er umandigt at passe på dit helbred. Tænk alvorligt på, at du kunne få et bedre og længere liv, hvis du tillader dig selv at være opmærksom, hvis du mærker noget usædvanligt psykisk eller fysisk i stedet for at slå det hen.

Til kvinder er rådet:

Overvej, om det er lægen eller dig selv, som har bedst forstand på, hvad der er den bedste løsning for dig. Tro på dig selv og din evne til at klare dig så bliver du bedre til det.

Fordeling af ­psykiske lidelser på køn

• Depression 2/3 kvinder
• Angst 2/3 kvinder
• Skizofreni lidt flere mænd end kvinder
• Personlighedsforstyrrelser ligeligt fordelt, men forskellige typer
• Spiseforstyrrelser 90 pct. kvinder
• Kronisk træthed og fibromyalgi 90 pct. kvinder
• Misbrug af alkohol og stoffer 2/3 mænd
• Misbrug af nervemedicin 2/3 kvinder
• Selvmord flest mænd
• Selvmordsforsøg flest kvinder

Emner: alkohol, angst, børn, depression, familie, forældre, fødsel, lægemidler, medicin, psyke, sygdom, søvn