Helse

Børn har brug for god søvn

Børn bliver utidige af for lidt søvn. Derfor vigtigt med fast døgnrytme, ingen uhyggelige TV-programmer før sengetid og frisk luft og motion.

Hun sidder og hænger ved morgenbordet, stikker lidt til sin cornflakes, vrisser og klager: Jeg er ikke sulten! Jeg gider ikke tage på tur med børnehaven! eller – hvis hun er lidt større – Jeg gider ikke gå i skole!

Lunten er kort, og da hun endelig kommer af sted efter at have brokket sig over, at hendes sko er grimme, og at mor og far er dumme, er hele familiens humør på lavpunktet: Øv, sikken en morgen!

Andre morgener sidder hun og stråler som en lille sol. Verden er dejlig, og hun fortæller ivrigt om ting, der falder hende ind – sjove oplevelser i skolen, hvem hun skal lege med på fritten osv.

Forskellen? Nattesøvnen!

Om et barn er 11 måneder, 5 år eller næsten 13, er en god nats søvn afgørende for, om også dagen bliver god. Det gælder til en vis grad os alle sammen. Forskellen på børn og voksne er bare, at vi godt kan klare at sove for lidt i et par dage, hvis vi kan indhente det forsømte i weekenden. Det kan børn ikke.

Vi kender det fra os selv

Sundhedsplejerske og konfliktmægler Marion Thorning har i mange år hjulpet forældre med at give deres børn gode sovevaner, dels via sine foredrag, dels som forfatter til bogen »Børns søvn«, der er udkommet i flere oplag.

Vi har spurgt hende, hvordan vi som forældre kan hjælpe vores børn til en god nats søvn.

Marion Thorning nævner fire ting:

Rimeligt faste sengetider, ingen uhyggelige film eller TV-programmer før sengetid, gode sengeritualer og frisk luft og motion i løbet af dagen:

– Hvis de er trætte og ikke får sovet ud, tager de måske fat på en masse opgaver. Men tingene lykkes ikke, de bliver mismodige og opgivende. Lunten er kort, så legen bliver dårlig, de bliver uvenner med deres kammerater, og det bliver en unødigt dårlig dag. Vi kender det fra os selv. Men vi voksne kan som regel komme igennem dagen alligevel, fordi vi ved, at vi kan kompensere ved at gå tidligt i seng en anden dag. Den mulighed har børn ikke. Når man er ti år, kan man ikke overskue, at man skal tage sig sammen, og at der kommer nogle muligheder for at slappe af på et senere tidspunkt. Derfor er det far og mor, der må gå ind og sørge for, at børnene får den søvn, de har brug for, siger hun. Også for at de kan vokse og udvikle sig fysisk, som de skal.

Fast døgnrytme til de små

Det betyder rimeligt faste sengetider. Mens børnene er små, gælder det ikke kun til hverdag men også i weekenderne, mener Marion Thorning, der slår til lyd for, at forældre til småbørn, der har søvnproblemer, må skabe en fast døgnrytme ugen igennem:

– Børn kan ikke regulere deres søvnbehov, alt efter om det er fridag eller ej. Derfor er det en god idé at sørge for, at børnene går i seng og står op på samme tid, også i weekenderne. Ellers får vi mandagsbørn, der er trætte efter en weekend, hvor de er kommet sent i seng og derfor er stået sent op. Tirsdag er de stadig trætte, og så har de lige et par gode dage onsdag og torsdag, før der igen bliver vendt op og ned på søvnrytmen fredag, lørdag og søndag. Der bliver for mange udsving, og det er vældig synd for børnene.

Men hvad med far og mor, der er trætte efter en lang uge?

– Jamen, hvis deres barn har søvnproblemer, må de prioritere børnenes behov og stå op med dem, ellers nytter det ikke noget. Det kan godt være, det lyder barsk, men det kan ikke nytte noget, at man siger, at børnene må tilpasse sig familiens mønster, for det kan børnene ikke. Hvis man selv er et B-menneske og elsker at gå sent i seng og får et lille »lærkebarn«, der vågner glad og tilfreds klokken seks og går tidligt i seng, vil forældrene opfatte barnet som besværligt. Hvis man omvendt selv er et A-menneske, som synes det er dejligt at stå tidligt op, og som derfor opfatter det lille »uglebarn« som irriterende, fordi det falder sent i søvn, er det urimeligt. Derfor bliver vi nødt til at se meget pragmatisk på det og fx skiftes til at stå op i weekenderne. Der er ikke andet at gøre, sådan er det! fastslår Marion Thorning.

Spekulerer de på noget?

Hvor meget betyder dagen, der er gået forud, for, hvordan børnene sover om natten?

– Det er individuelt. Nogle børn sover meget dybt og lader sig ikke påvirke ret meget. Andre har det anderledes og sover lidt lettere. Mange børn i skolealderen kan vågne op og være rædselsslagne om natten, fordi de har forestillinger om død og ødelæggelse. Det skal forældre tage meget seriøst og finde ud af, om der er noget, de går og spekulerer på, og som de ikke har fået talt med dem om. Det kan være alt, lige fra ubehagelige billeder i TV, stress og problemer med mobning i skolen, til at barnet går med en frygt for, at forældrene skal skilles, siger Marion Thorning. Hun advarer dog mod at gøre det til en regel at tage den slags emner op på sengekanten, når børnene skal sove.

– Det er godt med gode ritualer på sengekanten, hvor man giver sig lidt tid og taler sammen om stort og småt. Men det er lidt for sent at rydde op efter aftenens dårlige film eller tage de mere problematiske emner op, lige inden barnet skal sove. Det skal ikke misforstås som, at man ikke skal snakke med børn om dét, der rører sig. Men det kan ikke nytte at vente til lige før sengetid, hvor det helst skal være rart, og hvor man sidder og småsnakker, fortæller en godnathistorie eller synger en lille sang. Man må sørge for at give rum for, at de større ting kan blive taget op tidligere på dagen, så de ikke får indflydelse på søvnen.

Gå en aftentur

Mange skolebørn undskylder deres træthed med, at de har ligget og set fjernsyn om natten?

– Ja, men det er forældrene, der skal sørge for, at dét TV bliver slukket – eller at det ikke er på værelset, hvor de skal sove. Nogle familier laver kvoter for PC og fjernsyn, andre siger, at »hvis der skal ses fjernsyn, skal det være sammen med os i stuen«. Som forældre er vi nødt til at gå ind og regulere. Vi kan ikke lade børn under 12-14 år bestemme, hvornår de skal gå i seng, og hvor meget TV de skal se. Hvis vi giver vore børn et fjernsyn til værelset, kan det ikke nytte noget at blive sure, fordi de kigger på det. Det er ikke fair.

Frisk luft og motion har stor betydning for nattesøvnen:

– Hvis man ikke bliver fysisk træt, sover man ikke særlig godt. Det gælder både børn og voksne. Det ser man allerede, når børnene er helt små og begynder at kravle eller gå. Pludselig begynder de at sove bedre, fordi de er fysisk udmattede. Derfor er det en god idé at få en vane med at gå en aftentur – eller ned på legepladsen efter aftensmaden. Det trænger vi voksne også til efter en lang dag på arbejdet. Der er i øvrigt ingen steder, man snakker så godt, som når man går tur, slutter Marion Thorning.

Marion Thorning: »Børns søvn«, Gyldendal, 1993, 2.udgave 2002.

Emner: børn, børnehave, familie, forældre, Motion, stress, sundhed, søvn