Jette Otterstrøm er blevet bedstemor og befinder sig for første gang i sit 58-årige liv ofte liggende på gulvet, mens hun råber Wrrooumm! Interview med en bedstemor med slag i, anno 2005.
»Hallo, mand, det klarer hun aldrig!«, Jettes to børnebørn var ved at knække sammen af latter, da de hørte, at hun skulle komme og passe dem lige fra morgenstunden. For en mormor er én, man leger med og hygger sig med. Det er ikke én, som stresser rundt og skifter bleer og smører madpakker og drøner af sted til børnehaven.
Det har Jette prøvet én gang. Og hun nåede først at komme på arbejde klokken halv tolv næste formiddag.
Jette Otterstrøm er en af de nye bedstemødre, som sidder midt i konflikten mellem på den ene side ønsket om at være sammen med sine børnebørn, og på den anden side kravet om at passe et krævende fuldtidsjob – og sit eget familieliv med mand og venner, rejser og mange interesser.
Da hun selv var en lille pige på otte-ni år og boede på Nørrebro, elskede hun at tage sporvognen ud og besøge sine bedsteforældre på Bispebjerg efter skoletid. Så hjalp hun med at bage, gå i byen eller med at vaske tøj i gruekedlen nede i kælderen. Hun syntes, det var så hyggeligt at være sammen med sin mormor og hjælpe hende med det, hun nu var i gang med. En gang imellem kunne de også finde på at spille et spil, men lege sammen? Det gjorde de aldrig.
50 år er gået siden dengang. Nu er Jette selv blevet mormor til to tvillinger på knap fem år, Nikolaj og Emil. De bor minutters gang fra hendes gadedør, og hun ser dem også mindst en gang om ugen. Men de bager ikke kager, og de vasker heller ikke tøj eller løber ærinder for hende. De leger eller spiller spil. Og Jette, som aldrig har haft drengebørn før, befinder sig for første gang i sit 58-årige liv ofte liggende på gulvet, mens hun råber Wrrooumm!
Før hun fik børnebørn, havde hun svært ved at forestille sig, hvordan hun skulle få tid til at være en rigtig bedstemor, som hendes egen mormor havde været det.
Jeg forberedte min datter på, at hun nok ikke skulle forvente, at jeg ville kunne træde til i tide og utide og hente eller passe børnene, når de var syge… Men det varede bare, til jeg så dem. Så var jeg solgt til stanglakrids og parat til at vende begge ender i vejret på mig selv bare for at være sammen med dem, fortæller Jette.
Der blev hårdt brug for mormors hjælp. Tvillingerne kom i vuggestue – og så gik det slag i slag:
De første to år var skrappe med hensyn til sygdom. Drengene blev syge i tide og utide, og det skabte tumult i vores allesammens liv. Jeg havde jo også mit eget job at passe, og der var grænser for, hvor tit jeg kunne tage fri med henvisning til, at jeg skulle hjem og passe syge børnebørn, fortæller Jette, som har regnet ud, at hun inden for et år brugte to-tre ugers ferie og afspadsering på syge børnebørn og desuden en gammel, syg far. – Der var ikke så mange andre end mig til at hjælpe, for min datters svigermor fik seks børnebørn inden for seks år og har rigeligt at se til. Så jeg skal ikke pive!
– Min datter ringede tit om morgenen og spurgte, om jeg ikke kunne tage en halv fridag, men indimellem har jeg måttet sige nej, når jeg ikke har kunnet gå fra mit arbejde. Vi har altid haft den krystalklare aftale, at hun bare skal spørge. Til gengæld siger jeg nej, hvis det ikke kan lade sig gøre. Så er det no way! Alligevel har jeg dog oplevet, at jeg har fortrudt det og har gået og været bekymret for, hvordan i alverden de skulle klare det, og så har jeg ringet tilbage og sagt: »Ok, jeg kommer alligevel!« Men det er jeg aldrig blevet forbitret over, for til gengæld har jeg fået et utrolig nært forhold til mine børnebørn.
Ældreforum, Skibhusvej 52 A,3., 5000 Odense C, tlf. 65 48 40 50, www.aeldreforum.dk
De nye Bedsteforældre v/Jimmy Stahr, Finsensvej 7 A, 2000 Frederiksberg, www.DeNyeBedsteforaeldre.dk
Rådgivningscenter for Bedsteforældre, v. Winnie Manley, Valby Medborgerhus, torsdag kl. 16-18, tlf. 70 22 90 04.
Emner: børn, børnehave, familie, ferie, mad, madpakke, stress, sygdom