Helse

Når sproget går itu

Når en blodprop eller en blødning i hjernen skader vævet i sprogcentret, kaldes det afasi. Høj alder og stress er risikofaktorer, og derfor forudses en stigning på omkring 20 pct. i 2010. Ved at undgå forhøjet blodtryk kan risikoen nedsættes med næsten 50 pct.

I gamle dage hed det et slagtilfælde. Nu har sygdommen fået betegnelsen apopleksi, og det dækker hjerneblodpropper og blødninger i hjernen. Hvert år rammes 10.000 danskere af sygdommen, og fordi vi lever længere og udsættes for stress gennem globalisering, tyder alt på et stigende antal apopleksiramte.

En tredjedel af apopleksipatienter får afasi. Det betyder, at hjernen ikke kan finde de rigtige ord og derfor ikke kan sende de rigtige impulser ud til talemusklerne. Selve talemusklerne i læber, svælg og tunge er der ikke noget i vejen med.

Det er muligt at nedsætte risikoen for at få sygdommen ved en forebyggende indsats. Det drejer sig først og fremmest om forhøjet blodtryk, som øger risikoen fire-fem gange. Dernæst rygning, som får skyld for en tredjedel af apopleksier. Sund mad og mindre stress er i det hele taget et godt værn mod sygdommen.

Hurtig behandling er afgørende

Apopleksi er en alvorlig sygdom. 40 pct. af de ramte dør inden for et år, 15 pct. placeres på plejehjem, mens 15 pct. kan have brug for betydelige hjælpeforanstaltninger i eget hjem. Det mest afgørende for den apopleksiramte er at komme under lægebehandling så hurtigt som muligt.

De hyppigste symptomer er pludselige lammelser i arm, ben eller ansigt, følelsesløshed i den ene side, besvær med at tale eller forstå hvad der bliver sagt og blindhed på højre eller venstre øje. Disse forandringer kommer pludseligt. Meget svær hovedpine er også et faresignal.

Hvis der er tale om en lille blodprop, som opløser sig selv, forsvinder symptomerne inden for 24 timer. Der er også mindre slagtilfælde, hvor patienten får ingen eller sparsomme følger. Her kan der blive tale om forebyggende behandling, hvis det vurderes at patienten er i farezonen for at få en ny blodprop.

I de øvrige tilfælde har hjernen taget skader i varierende grad. Skaden afhænger af, om der har været blodgennemstrømning i hjernen. Hjernecellerne dør, hvis de har været helt afskåret fra blodtilstrømning i få minutter. Ved en nedsat blodtilstrømning kan cellerne gå i dvale og derefter vågne op igen.

På en CT- scanning kan lægerne se, om der er sket en blødning i hjernen. En blodprop aftegnes først efter nogle dage i hjernens væv. Derfor gentages scanningen, hvis symptomerne ikke forsvinder. På nogle hospitaler anvendes en MR-scanner, hvor man hurtigere kan se blodproppen og få et mere præcist billede af blodgennemstrømningen i området. Den akutte behandling er blodfortyndende medicin og en stabilisering af temperatur, blodtryk og blodsukker.

Hjernens plasticitet

I 85 pct. af tilfældene er årsagen en blodprop, mens kun 15 pct. skyldes hjerneblødninger. Det er vigtigt at udelukke hjerneblødning, inden der gives blodfortyndende medicin, da det kan forøge risikoen for flere blødninger. Der er forsket en del i hjernens plasticitet. Det vil sige, at nogle områder kan vikariere for andre, hvis de holder op med at fungere. Det betyder ikke, at der er et afgørende behandlingsgennembrud lige om hjørnet.

– Vi ved en del på mikroplan, men vi har ikke nogen sammenhængende forståelse. Derfor kan vi ikke påvirke hjernecellerne særligt præcist, siger Poul Erik Spliid, chefpsykolog på neurologisk afdeling på Århus Sygehus.

Når lægerne har gjort deres del, træder det øvrige behandlerteam i gang med genoptræning af fysiske og kognitive færdigheder. Alle patienter har ret til kontakt med en logopæd, talepædagog, som skal opmuntre og hjælpe patienten til at genvinde evnen til at kommunikere.

Først afdækkes hvilken slags afasi, som patienten har fået. Der findes den ekspressive, hvor man har svært ved at udtrykke sig. Derimod kan man godt forstå, hvad der bliver sagt. I den impressive afasi har man svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, og man kan sædvanligvis heller ikke læse. Mest hyppigt har man begge slags. Det kaldes global afasi.

Skaden på sprogcentret undersøges enten af logopæd eller neuropsykolog. Om det er den ene eller anden, afhænger af skadens størrelse, og af hvilket hospital man er på. Brugen af disse faggrupper varierer fra sted til sted, men det er overvejende de yngste og mest velfungerende patienter, som kommer til større undersøgelser hos en neuropsykolog. Det sker ofte i forbindelse med, at de skal have afprøvet deres erhvervsfærdigheder, når de skal vende tilbage til et arbejde.

Kommunikation og livskvalitet

Logopæden prøver i samarbejde med patienten at finde tilbage til sproget eller at finde andre måder at kommunikere på. De nærmeste pårørende inddrages, så de kan blive bedre til at forstå og kommunikere med den afasiramte. Sårbarheden og rådvildheden er stor, når en selvfølgelighed, såsom evnen til at tale og forstå vores omgivelser pludselig forsvinder mellem fx to ægtefæller. Helt nye undersøgelser fra HjerneSagen viser, at det har stor betydning, at den talepædagogiske støtte træder til inden for en uges tid.

– Fordi kommunikationsevnen er så afgørende for livskvaliteten, er der et dybt behov for at vide, at alle anstrengelser har været sat ind for at forbedre sproghandicappet. Også for dem, som måske ikke gør så store fremskridt, siger logopæd Hjørdis Rendrup, Hvidovre Hospital.

Sygdomsforløbene er meget individuelle for afasiramte, og det er svært at komme med præcise prognoser. Derfor er det vigtigt for logopæden at indgyde patienter optimisme omkring den meget belastende situation, som de er havnet i.

– Jeg skal vække en patients lyst til at tale igen, siger Rendrup. Taleundervisningen består bl.a. af opvarmning af taleorganerne og stemme, ordtræning og særlig tilrettelagt samtaler og spørgsmål ud fra billeder, læse- og skrivemateriale, sange og ordremser.

– I begyndelsen er musik og ordremser ofte nemmere for mange afasiramte end rene ord, fordi de musiske evner ikke ligger i hjernens sprogcenter. Derfor synger jeg med patienterne, siger hun.

Se HjerneSagens 12 anbefalinger til undervisning af afasiramte på www.HjerneSagen.dk

Emner: blodtryk, hjerne, mad, medicin, musik, pårørende, rygning, stress, sygdom