Helse

Nervesmerter: Brug ikke håndkøbsmedicin

Nervesmerter er anderledes end smerter efter fx en tandudtrækning eller en sportsskade – og de skal ikke behandles med smertestillende håndkøbsmedicin.

Smerter er ikke en sygdom men en tilstand, som påvirker både fysisk, psykisk og socialt. Mange med smerter udvikler fx en depression eller har svært ved at sove om natten pga. smerterne.
Socialt kan det især være vanskeligt, fordi den smerte, man selv mærker, ikke kan ses eller mærkes af andre. Mange oplever derfor at blive mødt med mistro fra familien, arbejdspladsen, behandlerne eller det sociale system. Mange Ingen tror ikke på, at de har ondt. Den rigtige medicin kan dæmpe smerterne men ikke helbrede den tilstand, som gør, at man har ondt.
Behandling af smerter er derfor ikke »bare« at finde den rigtige medicin, men også at behandle de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, der følger med. Det kan fx være egen læge, kiropraktor, fysioterapi/ fysisk træning eller psykologrådgivning.
 

Nervesmerter føles anderledes end de smerter, vi almindeligvis oplever efter fx en tandudtrækning, en sportsskade, eller hvis man brænder sig på kogepladen. Her vil vi normalt opleve en øjeblikkelig smerte, som efterfølgende fortager sig for helt at forsvinde. Ved kroniske eller langvarige smerter som fx gigtsmerter vil smerterne også ofte være afhængig af en fysisk påvirkning, fx når man anstrenger de slidte led.
Ved nervesmerter er følelsen i det ramte område nedsat eller øget. Ofte kommer smerterne spontant, men de kan også udløses ved berøring. Eksempelvis bare ved at tøjet glider mod kroppen.
 

En af de hyppigste årsager til nervesmerter er skader på nerverne som følge af sukkersyge. De viser sig fx som brænden, svien eller stikken i fødderne. Andre kendte nervesmerter er følger efter helvedesild. Nervesmerter kan også ses som følge af en rygskade (fx diskusprolaps), hvor smerterne da ofte stråler ud i armen eller benet eller efter en operation, hvor nerverne er blevet beskadiget.
De fleste kender nok begrebet »fantomsmerter«, hvor det gør ondt i det ben, der ikke længere er der. Mindre kendt er det, at nervesmerter også kan opstå efter kemoterapi eller strålebehandling.
Fælles for de nævnte årsager er, at de opstår som følge af skader eller ændringer i de nerver, som ligger uden for hjernen. Der findes en anden type nervesmerter, der opstår pga. skader i selve hjernen eller i rygmarven. Disse nervesmerter kaldes centrale smerter og optræder fx efter en blodprop hjernen, ved HIV eller dissemineret sklerose. 
 

Mange med nervesmerter har gået med smerterne i årevis og har taget en masse håndkøbsmedicin eller gigtmedicin (fx ibuprofen), som kun virker beskedent hvis overhovedet på nervesmerterne. En del får flere forskellige morfinpræparater i ret høje doser, hvilket giver både bivirkninger og risiko for afhængighed.
Når man finder ud af, at det er nervesmerter, handler det derfor ofte først om at få ryddet op i den nuværende medicin og starte forfra. Den medicin, der virker bedst på nervesmerter, er midler, man normalt bruger til behandling af depression eller epilepsi. Mange vil dog samtidig få morfinpræparater i en grundbehandling.
 

Mest effektiv, og også billigst, er de tricykliske antidepressiva. Hyppige bivirkninger er mundtørhed, svimmelhed og træthed. Medicinen må ikke bruges, hvis man har nedsat hjertefunktion, rytmeforstyrrelser i hjertet eller har haft en blodprop i hjertet. Det er ikke alle, der tåler medicinen, og især ældre skal bruge den med stor forsigtighed pga. risiko for vandladningsbesvær og forvirring.
 

Priser og bivirkninger

Alternativt kan man prøve en nyere type antidepressiv medicin eller epilepsimedicin. Begge typer kan vælges ved lette dogsmerter, som skyldes skader på nerver uden for hjernen, da de er lige effektive. Ved centrale nervesmerter pga. skader i hjerne eller rygmarven er der derimod mest dokumentation for epilepsimidlerne.
Bivirkninger og pris er forskellige. Bivirkninger for de nyere antidepressive midler er ofte kvalme, svimmelhed og søvnbesvær. Desuden kan ofte ses tendens til sved og blodtryksforhøjelse.
Bivirkninger ved de to epilepsimidler Gabapentin og Lyrica er derimod ikke forskellige (hyppigst træthed, svimmelhed). Gabapentin koster i øjeblikket op til kr. 17 per døgn, hvorimod Lyrica koster op til kr. 37.
Effekt og bivirkninger er således de vigtigste kriterier for valg af præparat, men nogle gange kan det godt betale sig også at gå efter prisen.

 

* Sukkersyge
* Tidlig herpesinfektion
* Tryk på nerven
* Efter operation
* Efter strålebehandling eller kemoterapi

 

* Blodprop i hjernen
* Rygmarvsskade
* Dissemineret sklerose
* HIV og AIDS

 

Medicin mod nervesmerter

Tricykliske antidepressiva
•                    Amitriptylin
•                    Imipramin
•                    Nortriptylin
Nyere antidepressiva
• Venlafaxin
• Duloxetin
Epilepsimedicin
•                    Gabapentin
•                    Lyrica
•                    Lamotrigin
Morfinstoffer fx:
•                    Contalgin
•                    OxyContin
•                    Tramadol

Marinol

Emner: blodtryk, depression, familie, fødder, gigt, HIV, hjerne, hjertet, kost, kvalme, medicin, sport, sukker, sygdom, søvn