Helse

Smitte på hospitalerne

Både personale, patienter og pårørende kan blive bedre til at vaske hænder. Men uanset hvor grundige vi er, kan vi ikke forhindre infektioner fuldstændigt på hospitalerne, siger hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen.

– Der er ikke flere bakterier på et hospital, end vi har derhjemme. Snarere tværtimod, siger Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske på Amager Hospital. – På et hospital bliver der fx gjort rent hver dag. Det gør vel få derhjemme. Og alle instrumenter og forbindinger, som kommer i berøring med patienterne, er desinficerede eller steriliserede.  

– Når man alligevel har større risiko for at få en infektion som indlagt på et hospital, skyldes det, at de bakterier, man møder der, er fremmede for kroppen. Derhjemme lever vi med vores egne bakterier, som kroppen kender På hospitalet er vi sammen med mange andre mennesker og dermed mange nye bakterier. På samme måde som når børn starter i vuggestuen, eller vi rejser til andre lande. Vi møder ikke bakterier, der som sådan er mere farlige end andre. De er bare ukendte for kroppen og kan derfor give infektioner.

– Samtidig er vi jo syge, når vi bliver indlagt på et hospital og har derfor et svækket immunforsvar.

Og hvis der også er tale om en operation, er der så at sige åben adgang for bakterier, siger Lisbeth Kyndi Bergen. – Selv om et operationssår er syet sammen, er det ikke lukket de første 24 timer. Hvis en forbinding er gennemsivet, kan bakterier komme den vej. Og hvis patienten har fået et kateter i urinrøret, giver det også lettere adgang for bakterier. – I det hele taget er man bare mere åben for bakterier, når man er syg og ligger på sygehus, siger Lisbeth Kyndi Bergen.
 

Der er to måder at blive smittet på. Den ene er, når bakterierne overføres fra patient til patient enten direkte eller via sygehuspersonalets hænder. Den anden er, at patientens egne bakterier kommer andre steder hen i kroppen, end de plejer at være.

– Når bakterierne kan komme fra en patient til en anden, skyldes det først og fremmest dårlig håndhygiejne, fastslår Lisbeth Kyndi Bergen. Patienterne husker måske ikke at vaske hænder, før de fx tager mad fra en buffet. Og personalet vasker ikke hænder tilstrækkelig grundigt.

– Det er ikke et nyt problem, og vi har hele tiden fokus på det. Vi ved, at personalets hænder er en af de hyppigste smitteveje på hospitalerne. Det ved vi, fordi det viser sig, at antallet af infektioner falder, når personalet bliver bedre til at vaske hænder, siger Lisbeth Kyndi Bergen. – Det er ikke sådan, at der er nogle, der aldrig vasker hænder, men nogle gør det måske kun 30 pct. af de gange, de burde. Andre gør det 70 pct. Mange gør det ikke grundigt nok. Det er ikke af ond vilje, men det kan nemt glippe i en travl hverdag. 

Som en del af Hovedstadens Sygehusfællesskab gennemførte Amager Hospital i efteråret en kampagne for bedre håndhygiejne. I den forbindelse fik personalet en særlig flaske med sprit, som de kan bruge i stedet for vand og sæbe, og som er mildere mod huden og mere effektivt mod bakterier. Dette ny tiltag har bevirket bedre håndhygiejne, der som sagt er den mest enkle og sikre måde at standse overførsel af bakterier på.
 

Det er langt vanskeligere og i et vist omfang umuligt, at gøre noget for at forhindre de infektioner der opstår, fordi patientens egne bakterier kommer de forkerte steder hen eller som får særlig gode vækstbetingelser i forbindelse med en indlæggelse på hospital.

– Det kan være stafylokokker, som man normalt går rundt med, uden at der sker noget, men som kan formere sig i et sår. Det kan også være kolibakterier og andre bakterier, som kommer ind i et operationssår. Desuden kan bakterier fra fx en blærebetændelse sprede sig med blodet til et operationssår.

Urinvejsbetændelse er den mest almindelig infektion på et hospital, siger Lisbeth Kyndi Bergen. –

Det kan skyldes, at patienten ligger ned i en seng og derfor ikke får tømt blæren helt. Og den lille sjat urin, der bliver tilbage, er et ideelt vækstmiljø for bakterier.
 

Hvor udsat man er for at få en infektion under indlæggelse på et hospital afhænger helt af, hvem man er, og hvilken behandling man skal have. For det første giver operation langt større risiko end al anden behandling. Og operation i tarme giver større risiko end en hofteoperation. Rygere har større risiko end andre, ældre og andre med nedsat immunforsvar fx på grund af medicin har større risiko.

De fleste infektioner kræver »kun« en antibiotikabehandling, men infektioner i operationssår kan være dybe og så alvorlige, at fx en kunstig hofte må tages ud igen og indopereres på ny, når infektionen er behandlet.
 

MRSA er en stafylokok, som er multiresistent. Der er større risiko for at dø af infektioner med den end med andre stafylokokker. Den kan dog behandles med en særlig slags antibiotika.

Især ældre har den, når de kommer på hospitalet. På Amager Hospital bliver alle patienter med sår eller kateter undersøgt for, om de har MRSA, så snart de bliver indlagt. Og de bliver isoleret, hvis de har den.

Et alvorligt problem kan være Roskilde-syge, fordi den er så smitsom.

En del ældre bliver netop indlagt med Roskilde-syge, fordi de er så svækkede, at de ikke kan behandles hjemme. Og netop fordi de er svækkede, bliver problemet endnu mere alvorligt. En dråbe opkast fra en patient med »Roskildesyge« indeholder op til en million vira, og der skal kun 10-100 til for at smitte. Vira kan overleve i to uger i fx et gardin, som ikke bliver vasket.

– De kan endda overleve sprit. Der skal vand, sæbe og klor til, forklarer Lisbeth Kyndi Bergen. – Så når vi får Roskildesyge på en afdeling, lukker vi den med det samme og beder de pårørende om at holde sig væk i 2-3 dage, hvis det er muligt.
 

En opgørelse fra Statens Seruminstitut viser, at omkring 7-10 pct. af alle indlagte patienter får en infektion under indlæggelsen. Det er et tal, som har været stort set uændret i mange år.

– Alle hospitaler gør en kæmpe indsats, men det er svært at nå længere ned, siger Lisbeth Kyndi Bergen.

– Vi kunne godt skrubbe alle patienter med vand og sæbe, desinficere dem med sprit og give dem antibiotika. Men dels kan huden ikke blive steril, dels ville vi udvikle multiresistente bakterier. Hvert menneske har sin egen bakterieflora og den er god, fordi den normalt beskytter os mod andre bakterier. Hvis vi fjerner den med antibiotika, er vi helt ubeskyttede, og så kan vi for alvor få problemer.

Gennemsnitstallet for infektioner på hospitalerne dækker over store forskelle mellem hospitaler og ikke mindst mellem forskellige afdelinger. Så hvis man vil vide, hvor mange infektioner der er på en afdeling, skal man ringe til hospitalet og tale med patientvejlederen eller afdelingsledelsen, anbefaler Lisbeth Kyndi Bergen.
 
FAKTA:

Som patient eller pårørende på et hospital kan du gøre dit til at nedsætte din egen og andres risiko for smitte. Det enkle råd er: Vask hænder hyppigt og især
* efter toiletbesøg
* når du har pudset næse
* når du hostet i hænderne
* når du har rørt ved et sår
* før du tager mad
 

* Hvis en forbinding er løs eller gennemsivet, så sig det gerne til personalet
* Tag sko på, når du er oppegående
* Pårørende bør vaske hænder, inden de går ind på hospitalet.
 

Emner: bakterier, børn, mad, medicin, pårørende