For nylig gik filmen Rich Kids i bigraferne, hvor forholdene omkring rige børn og unge blev sat på spidsen. Nok også for meget på spidsen. Alligevel sporer jeg en ganske ubehagelig trend blandt netop riges børn. Børnene – eller nogle af dem – er ganske enkelt overladt til sig selv. Med alt for mange penge på lommen, og uden en kærlig favn fra mor og far i nærheden. Forældrene er fraværende. Psykisk som fysisk. Ude på rejse, ude at ”networke”, ude på arbejde og uden at de reelt lever op til forældreansvaret.
Der har netop været en sag i Gentofte, som er en velhaverkommune tæt ved København, hvor en andemor blev slået ihjel af en flok unge. De kastede kæppe, sten og flasker efter andemor, mens hendes ællinger flygtede desperat ind i sivene. Andemor brækkede ved de unges angreb halsen og overlevede ikke. En gæv kvinde udlovede dusør for at finde de unge. Jeg er sammen med mange andre dybt rystet over, at unge kan være så afstumpede. Det er fortvivlende. For andemor selvfølgelig – men især det samfund, som de unge skal bringe videre. Hvilke værdier bringer de med sig? Om nogen.
En mavepuster
En anden nylig historie er fra samme område. En ung pige på 15 år var til fest med vennerne. En fyr fra klassen havde ”fået for meget af det hele”. Han fik åbenbart også for meget af hende, som fik en mavepuster og en lussing. Hun røg i dørken forslået og forskrækket. Moren til pigen undrede sig meget, og gentog for mig under fortællingen flere gange spørgsmålet: ”at forældrene var så søde – så hvordan kan de fostre en så gal dreng?”. Moren gav mig selv svaret efter meget kort betænkningstid: ”de har nok for travlt med deres eget liv”.
Er det pengene der korrumperer? Det er nok snarere forældrenes jagt på egen lykke, større bil, flottere hus eller ny mand, som fjerner fokus fra det, som børnene har mest brug for. Kærlighed og nærvær. Begge dele kræver en god portion tid og ikke mindst prioritering.
Penge erstatter ikke kærlighed
Når for eksempel enlige mødre på kontanthjælp svigter deres børn, har vi ofte meget let ved at gribe ind. Langt sværere er det, når det er rige forældre, som svigter deres børn. Der skal da meget til, førend de sociale myndigheder griber ind. Eller vi andre for den sags skyld tør sige noget til dem. Men gode med-forældre – i klassen, børnehaven osv. – burde også hjælpe de rige børn, som lades i stikken. Tage kontakt til forældrene og lade dem forstå, at børnene har brug for dem og savner deres forældre – selv med mange penge på lommen. Men indrømmet, det er svært. Meget svært. Fordi samme rigdom til en vis grad er et værn mod kritik fra andre.
Elskværdige børn
Det er nok ikke nyt for mange af Helses læsere, at jeg værdsætter elskværdige børn. Børn, der er værd at elske for andre end forældrene alene. Børn, som kan udvise omsorg, empati, venlighed og tolerance over for andre børn. Og ænder for den sags skyld! Børn, som selv modtager kærlighed, omsorg og nærvær.
Rig, fattig eller midt imellem
Børnenes behov er det samme, når det gælder forældrenes opmærksomhed og kærlighed. Uanset økonomisk formåen. Rige børn har blot den ekstra hæmsko, at forældrene meget let kan købe sig aflad. Ligesom omgivelserne oftest ikke tør gribe ind men passivt ser på, hvad der kan være groft omsorgssvigt. Med alvorlige følger. Alle børn har krav på nærværende, omsorgsfulde og opdragende forældre. Uanset deres økonomiske formåen. Penge kan ikke erstatte kærlighed og nærvær, hvilket ikke mindst den dræbte andemor er et sørgeligt bevis på.