Helse

Små mænd med store muskler

Mænd, der styrketræner, tager anabole steroider og kun spiser for at få større muskler, kan ende med at få spiseforstyrrelsen megareksi.

»Lille spejl på væggen der, hvem har de største overarme i landet her?«

Sådan kunne man forestille sig den indre stemme messe, når en toptrænet muskelmand står og vurderer sin veludviklede brystkasse og sine svulmende overarme i spejlet.

For de fleste vil dette spejlbilledet være en nydelse. Men for enkelte vil billedet lyve, for uanset hvor store muskler de udvikler, vil de aldrig være tilfredse. Selvom de bruger uanede mængder af tid og energi på at trimme muskelmassen, vil det billede, de møder i spejlet, altid vise en alt for lille mand med alt for tynde arme.

Hvis en mand har sådan et selvbillede, vil mistanken om megareksi være nærliggende.

Megareksi beskrives ofte som den maskuline pendant til anoreksi. Begge lidelser er spiseforstyrrelser, men hvor de unge kvinder med anoreksi ikke kan blive små nok, kan de unge mænd med anoreksi ikke blive store nok. Fælles for den maskuline og feminine spiseforstyrrelse er en overdreven optagethed af egen krop og udseende, en opfattelse af kroppens størrelse, som ligger langt fra virkeligheden, og et nærmest sygeligt forhold til mad.

Mænd med megareksi vil have inddelt dagen i et nøje tilrettelagt mønster, hvor styrketræning udføres regelmæssigt og enorme måltider indtages på klokkeslæt. Brug af vækstfremmende dopingstoffer hører også med til sygdomsbilledet.

– Personer med megareksi oplever en umiddelbar tilfredsstillelse ved at blive større. Samtidig optræder der en ledsagende angst for at blive mindre. Det er dette kompleks, som er drivkraften bag den tvangsmæssige adfærd omkring træning, fødeindtagelse og dopingmisbruget, forklarer psykolog Søren Nørskov fra Albertslund Psykologklinik.

Små mænd bliver store

Søren Nørskov har selv styrketrænet i mere end 20 år og kender derfor træningsmiljøet indgående. Han har gennem de sidste år haft flere klienter med megareksi, og fælles for dem er, at hele projektet med at få muskler overskygger alt andet i deres tilværelse.

– De kan ikke have en kæreste, for hvem kan holde ud at være sammen med en mand, der står op klokken seks om morgenen for at stege kyllingebryster og spise makrelsalat? De er ensomme, og de har for det meste ikke noget at sætte i stedet for deres altoverskyggende interesse for muskler, forklarer han.

Søren Nørskovs megareksi-klienter er mellem 30 og 40 år og de har typisk overtrænet og dopet sig, siden de var teenagere.

– Men der går for det meste mange år, før de her mænd begynder at indse, at de har et problem. Faktisk har de ofte haft problemer siden barndommen. De er blevet mobbet i skolen, og har ofte barndomstraumer med i rygsækken. Mænd med megareksi er ofte små splejser på 60-65 kilo, som beslutter sig for at blive store muskelmænd på 130 kilo. Det er deres mål, og det mål skal nås i løbet af få år. Men det er jo et ganske urealistisk mål. Sådan en muskelmasse kan ingen nå at opbygge på få år blot ved at træne. Så derfor bliver de nødt til at tage vækstfremmende stoffer til hjælp.

Kamp for anerkendelse

Spiseforstyrrelsen megareksi opfattes af nogle som det maskuline sidestykke til anoreksi. Her er Søren Nørskov uenig.

– Både anoreksi og megareksi er spiseforstyrrelser, men det handler om vidt forskellige mekanismer. Den unge mand, der udvikler megareksi, kæmper for at blive accepteret, og får han ikke accept som den person, han er, må han gøre noget for at opnå den, fx udvikle imponerende muskler og derved fremstå som en meget mandig mand. Der ligger ofte en skrøbelig personlighedsstruktur gemt bag facaden af de store muskler, forklarer han.

Det er svært at vurdere, hvor udbredt lidelsen megareksi er i dag, men Søren Nørskov vurderer, at der vil komme flere mænd med megareksi – ikke kun i træningscentrene men også inden for elitesporten, hvor doping i nogle kredse er stiltiende accepteret, og hvor det er alt for let at få fat i de forbudte stoffer.

Søren Nørskov har i mange tilfælde haft held til at hjælpe sine megareksi-klienter ud af trænings- og dopingfælden.

– Det handler dels om gennem psykoterapi at få bearbejdet traumer, som kan stamme helt tilbage fra barndommen, dels at sætte noget andet i stedet for den sygelige fokusering på store muskler. Når klienterne henvender sig til mig, er de ofte nået til et punkt, hvor de godt kan se, at de ikke kan pumpe sig ud af alle deres problemer, siger han.

Emner: angst, mad, muskler, styrketræning, sygdom, teenagere