Værd at vide om hårfarver

5. September 2007
Helse nr. 9, 2007

Rødt, brunt, sort eller stribet. Kulørte farver på toppen er smarte, og halvdelen af os prøver før eller siden at farve håret derhjemme eller hos frisøren.

Men kuløren kan have sin pris. Mindst hver tyvende, der farver hår, får allergiske reaktioner i form af hævet og irriteret hud. I alvorlige tilfælde bliver hævelserne så voldsomme, at man bliver indlagt på hospitalet.

Nogle af indholdsstofferne i hårfarveprodukterne er desuden mistænkt for at være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Derfor er der god grund til at tænke sig om, før håret farves.

Informationscenter for Miljø & Sundhed giver følgende råd om hårfarver:

Hvis du vil undgå risikoen for allergiske reaktioner, skal du lade være med at farve hår



Er gravid eller ammer.

Hvis du tidligere har fået allergiske reaktioner som følge af hårfarver eller midlertidige hennatatoveringer.



Lav striber frem for at farve alt håret.

Vælg skyllefarve i stedet for permanente hårfarver.

Undgå hårfarver, der indeholder resorcinol og lawsone.

Læs deklarationen og følg brugsanvisningen.

Gem emballagen i tilfælde af, at du får allergiske reaktioner.

Undgå så vidt muligt, at hårfarven kommer i kontakt med huden.

Læs mere om hårfarver på www.miljoeogsundhed.dk

Emner: , , ,