Helse

Allergi over for penicillin

Mange tror, at de eller deres barn har allergi over for penicillin, hvis de får udslæt på huden under en penicillinkur. Det er dog langt fra altid tilfældet.

har det skidt. Han har feber og ondt i ørene. Familiens læge konstaterer hurtigt, at Mads har mellemørebetændelse og udskriver penicillin til drengen. I løbet af et par dage falder Mads’ feber, og han har ikke længere ondt. Men så sker det; halvvejs i penicillinkuren begynder det at klø i Mads ansigt og på hans hals og mave.

»Åh nej!«, tænker Mads’ mor. »Han må have penicillinallergi«.

og får en dag allergisymptomer midt i en penicillinkur mod bihulebetændelse. En morgen vågner hun ved, at hendes hænder klør voldsomt – det samme gør huden i ansigtet og på maven, halsen og skuldrene.

»Æv!« tænker Birgitte, der i forvejen har allergi over for pollen, »Bare jeg nu ikke også har allergi over for penicillin«.

Ovenstående er taget fra virkeligheden, men Mads og Birgittes symptomer var ikke penicillin-allergi – heldigvis.

– Faktisk har mindre end en pct. af danskerne penicillinallergi, men ti gange så mange tror, de eller deres børn har det, siger allergilæge Holger Mosbech, Rigshospitalets Allergiklinik. Han er formand for en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Allergologi, der tidligere på året kom med nye retningslinjer for behandling af penicillinallergi.

– I princippet kan man udvikle allergi over for alle lægemidler, men penicillinallergi er mest almindelig, fordi penicillin bliver brugt til mange sygdomme af både børn og voksne. Derfor vil vi stort set alle på et tidspunkt i livet blive behandlet med penicillin og opleve bivirkninger, som, vi tror, er penicillinallergi, forklarer Holger Mosbech

Symptomer i forbindelse med en penicillinbehandling skyldes ifølge Mosbech enten, at kroppen reagerer på selve sygdommen eller er et udtryk for bivirkninger, som al virksom medicin kan have.

Især børn bliver ofte mistænkt for at have penicillinallergi, formentlig fordi de ofte er syge og får penicillin, og fordi de oftere end voksne får den slags virusinfektioner, der er ledsaget af hududslet. Ifølge Mosbech har under fem pct. af de børn, der er under mistanke for at have penicillinallergi, reelt sygdommen.

Årsagen til, at mange tror, de eller deres børn har penicillinallergi, er, at penicillin bliver givet til febersygdomme, der i sig selv kan give allergisymptomer som hududslet. Fx bliver småbørn med 3-dagesfeber ofte behandlet med penicillin alene pga. den høje feber.

– Når temperaturen så falder på tredje dagen, og barnet får udslet, tror mange forældre, at godt nok hjalp penicillinen, men at barnet desværre er allergisk. Det er kun sjældent tilfældet, siger Holger Mosbech.

Også voksne oplever penicillinens bivirkninger og forveksler dem med allergi. Fx kan penicillin i sig selv give mavesmerter eller diarré, fordi den bekæmper normalt forekommende bakterier i tarmen. Eller den kan give kvinder en svampeinfektion i skeden, hvor den også påvirker bakterie-floraen negativt. Ingen af delene er ifølge Mosbech allergi.

Ved en reel allergi for penicillin reagerer man, fordi ens immunsystem opfatter medicinen som noget »fremmed«, det skal bekæmpe. Allergi-reaktionen kan begynde når som helst under en penicillinbehandling – eller nogle gange endda først flere dage efter, behandlingen er stoppet. Man reagerer aldrig på første penicillintablet, men man skal have fået penicillin i en vis periode eller flere gange, før kroppen pludselig en dag har »fået nok« og sætter en allergi-reaktion i gang.

De mest almindelige symptomer på penicillinallergi er hududslet – fx nældefeber eller et rødprikket udslet.

Nældefeber viser sig som flade, stærkt kløende hævelser på huden omgivet af rødme, der minder om reaktionerne, når man er blevet brændt af en brændenælde. Nældefeber kan optræde over hele kroppen og kan »flytte sig« rundt på kroppen. Det alvorligste symptom ved en penicillinallergi er et allergisk chok, der kan være livstruende og skal behandles hurtigt. Her udvikler reaktionerne sig i løbet af få minutter – man bliver pludselig utilpas, svimmel og besvimer måske, fordi blodtrykket falder drastisk. Et allergisk chok forekommer heldigvis sjældent.

Eksperter ved endnu ikke, hvorfor nogen udvikler penicillinallergi og andre ikke, men mange penicillinkure øger sandsynligvis risikoen for penicillinallergi. Det positive er dog, at penicillinallergi ikke er arveligt, og at allergikere generelt ikke har større risiko for at udvikle sygdommen end andre.

Får du eller dit barn allergiske reaktioner i forbindelse med penicillinbehandling, er rådet at gå til læge.

– Ofte vil lægen straks kunne afgøre, om der er tale om en allergi, et sygdomssymptom eller en almindelig bivirkning af medicinen. Er lægen i tvivl, vil man blive undersøgt nærmere, siger Holger Mosbech.

Er mistanken til penicillinallergi lille, anbefaler lægen typisk at fortsætte penicillinbehandlingen. Bliver udslettet mindre under behandlingen, er det ikke allergisk.

Der findes ikke en enkel og 100 pct. sikker test for penicillinallergi. Først får man taget en blodprøve, der bliver undersøgt for allergi-antistof mod penicillin. Er blodprøven »positiv«, har man allergi og skal fremover behandles med alternativer til penicillin.

– Er blodprøven »negativ«, tyder det ikke på allergi – men man kan ikke være helt sikker. Penicillin bliver nemlig nedbrudt i kroppen, og nogle mennesker reagerer allergisk på nedbrydningsprodukterne. Den slags allergi bliver ikke opfanget ved blodprøven. Det kræver en provokationstest, fortæller Holger Mosbech.

Ved en sådan test får man først en meget lille dosis og senere en større og større dosis penicillin under observation, så man straks kan blive behandlet for eventuelle bivirkninger. 

Bekræfter en af førnævnte tests en penicillinallergi, så må man resten af livet ikke længere blive behandlet med penicillin men i givet fald en anden type antibiotika. I de tilfælde er det vigtigt, altid at oplyse om penicillinallergien til egen læge, lægevagten og på hospitalet – og at oplysningerne også er nem at finde for sundhedspersonalet i en akutsituation som fx en ulykke. Har man tidligere haft svære reaktioner, kan en SOS-kapsel eller tilsvarende være en god idé.

Emner: allergi, bakterier, blodtryk, børn, familie, forældre, lægemidler, mad, medicin, sundhed, svampe, sygdom