Helse

Den udskældte mælk er kernesund

Mælk er på det seneste blevet beskyldt for at være direkte usundt. Forskningen viser det modsatte - en halv liter om dagen er faktisk godt for både børn og voksne.

På det seneste har der raset en mælkedebat i de danske medier, med sundhedsmyndighederne på den ene fløj og meningsdannende kostguruer på den anden.

Debatten har handlet om, hvorvidt mælk og mejeriprodukter er sunde fødevarer eller det rene gift for alle andre end de mindste spædbørn. Som universitetsinstitut har vi beskæftiget os ganske meget med mejeriprodukter i alskens varianter og står ganske uforstående overfor den massive kritik, som mælken møder.

Forskerne i vores børnegruppe kan pege på solid videnskabelig dokumentation for, at mælk er et værdifuldt supplement til en sund og varieret kost for børn og unge. Nogle af mælkens primære kvaliteter er:

• Tilførslen af knoglestyrkende calcium.
• Proteiner, som kroppen blandt andet bruger til opbygning af stærke muskler.
• Kulhydrater, der fungerer som brændstof for hjerne og muskler.
• En række værdifulde vitaminer og mineraler.

Alt dette taler for at indtage mælk og mejeriprodukter, som yoghurt og ost, i afbalancerede mængder. 

En halv liter om dagen er godt

Vi har tidligere i Helse anbefalet, at børn og voksne kan få en del af deres væskebehov dækket ved at drikke en halv liter af de magre mælketyper (skummet-, mini-, let- og kærnemælk). Herved får de samtidig dækket deres behov for calcium. Bruges der mælk til havregryn, i desserter og andre sammenhænge fratrækkes denne mængde i drikkevarerne, således at det samlede mælkeindtag ikke kommer over ca. den halve liter.

For de mindste børn gælder specielle anbefalinger. Almindelig komælk bør ikke anvendes før 9 måneders alderen. Hvis man ønsker at give almindelig komælk før 1 års alderen, skal det primært være sødmælk. Fra 12 måneders alderen kan man anvende letmælk, og først fra 3 års alderen bør man anvende produkterne med meget lidt fedt (skummet og minimælk). 

Mælkeprodukter slanker

Et relativt nyt aspekt ved mælken, som har høstet en del opmærksomhed, er opdagelsen af, at den kan udfolde en slankende effekt. Effekten er dels knyttet til indholdet af mættende og forbrændingsfremmende proteiner, og dels til calciumindholdet. Vores forskning afslører således, at mælkens calcium binder noget af madens fedt i tarmen og forhindrer det i at blive optaget. Herved spares du for nogle kalorier og får lettere ved at skabe et vægtnedsættende kalorieunderskud. Effekten er ikke kun knyttet til mælk, men også ost og yoghurt, der i magre og sukkerfattige varianter har en mindst lige så udpræget slankeeffekt.. Derfor tøver vi ikke med at anbefale magre mejeriprodukter som element i en sund og slankende diæt.

Afsporet debat

Der er talrige andre positive aspekter ved at sætte magre mejeriprodukter på menukortet. Disse drukner desværre i den ophedede debat, hvor mejeriprodukterne nærmest udråbes til at være en dybt unaturlig og sundhedsskadelig spise. Angrebene bunder i overfortolkning af udvalgte undersøgelser, inspiration fra alternative amerikanske forfattere, godt krydret med personlige oplevelser, hvilket i vores verden må betragtes som den skrøbeligste form for bevisførelse og bør tages med enorme forbehold.

Der er en uheldig tendens til, at dele af befolkningen hellere vil høre på en mors beretning om de mirakler, hun og hendes familie oplevede ved at skifte spor og forsage mælken, end at lytte til de sagkyndige eksperter i Sundhedsstyrelsen, Astma- og Allergiforbundet, Fødevarestyrelsen og for den sags skyld fra vores eget institut. Dette er bekymrende, for i vores øjne spilles der hasard med eget - og endnu værre børnenes - helbred, når der eksperimenteres ukritisk med kosten, og de gældende anbefalinger forkastes.

Derfor vil vi gerne gøre det helt klart, at vi ikke ser dokumentation for rigtigheden i at vende de magre mejeriprodukter ryggen. Tværtimod. 

Emner: allergi, børn, familie, hjerne, kost, kulhydrater, mad, muskler, protein, sukker, sundhed, vitaminer