Helse

Paradigmeskift i fedtforskningen

For mange kalorier, for lidt motion og arvelig disposition for overvægt kan nok forklare en del af fedmeepidemien. Men forskere mener ikke længere at livsstilsændringer altid er forklaringen på velfærdssygdommene. Mistanken rettes bl.a. mod hormonforstyrrende stoffer og ernæringen i fostertilstanden.

”Ny forskning peger på, at påvirkning i fostertilstanden - herunder fra hormonforstyrrende stoffer - har en betydning for senere overvægt. Dermed ikke være sagt, at kost og motion er uden betydning. Forklaringen på, hvorfor fedmen spreder sig, er bare langt mere kompleks end hidtil antaget”, siger professor dr.med Allan Vaag, der er medlem af Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for Sundhed, Fødevarer og Velfærd til Ugeskrift for Læger.

Han fortæller, at der historisk set ikke er nogen sammenhæng mellem befolkningens daglige kostmængde og forekomsten af fedme og at der er en voksende erkendelse af, at fedme ikke kun er folks egen skyld. Men det åbne spørgsmål er stadig, hvordan fedtet kommer ind i fedtvævet og ud af det igen.

”Vægtøgning sker langsomt og over tid. Når ‘Fedtfælden` først er klappet, er det nærmest umuligt at komme af med de overskydende kilo igen. Man kan tabe sig i en periode, men de fleste vil stille og roligt genvinde det tabte fedt,” siger Allan Vaag.

I det danske fedmeforskningscenter, Danish Obesity Research Centre, arbejder forskerne på at finde ud af, om forskellige kosttyper, herunder specielle former for fedtsyrer, har betydning for fedtophobningen.

”Noget kunne også tyde på, at overvægtige har andre tarmbakterier og dermed en anden energiomsætning end normalvægtige,” fortæller Allan Vaag.

Foreløbig findes kun få undersøgelser om sammenhængen mellem fostres og spædbørns udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og senere fedme.

Emner: fedme, hormonforstyrrende, overvægt