Rygning i bilen bør være forbudt

9. September 2009
helse.dk

Men endnu må man da tage sig en smøg i sin egen bil.

Men hvor længe ?

En international forskergruppe påviser nu i en artikel i tidsskriftet Tobacco Control, at tobaksrygning i en bil medfører en meget høj koncentration af nikotin, skriver Politiken i dag.

Koncentrationen er så høj, at det efter forskernes opfattelse bør give anledning til at kigge nærmere på reglerne for at ryge under kørsel i bil. For børnenes skyld, først og fremmest, men også af hensyn til de øvrige voksne passagerers sundhed og helbred.

Mere nikotin end på et værtshus
Undersøgelsen afslørede, at koncentrationen af nikotin i luften i motorkøretøjer var langt højere end den koncentration af nikotin, som generelt måles på offentlige eller private indendørsområder.

Faktisk oversteg mængden også nikotinkoncentrationen i restauranter og barer.

Forskerne betegner i den nye undersøgelse et motorkøretøj som et “vigtigt mikromiljø for udsættelse for passiv rygning”.

I nogle lande og byer er der faktisk allerede indført forbud mod at ryge i bilen, når der er børn med, anfører forskerne.

Emner: ,