Helse

Ingen retningslinjer når børn er pårørende

Hvor meget skal børn have at vide, når deres forælder er døende? Og hvordan støtter man bedst forældrene i at støtte deres barn? Det er nogle af de problemstillinger, som personalet på sygehusafdelinger med alvorligt syge og døende patienter jævnligt står over for. Og de står ganske alene om det, for der er findes ingen nationale retningslinjer for, hvordan personalet på sygehusafdelinger med alvorligt syge og døende patienter, skal håndtere pårørende, som er børn.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der mener, at retningslinjer er nødvendige – både for patienterne, deres pårørende og personalet, der ofte kommer til kort, jo mere de undlader at gå i dialog med patientens familie om det, der er svært.

”Nogle afdelinger har selv nedskrevet retningslinjer, men der findes ingen nationale retningslinjer for, hvordan sygeplejersker og læger skal møde børn som pårørende,” siger Annemarie Dencker, projektleder i projekt OmSorg i Kræftens Bekæmpelse.

Annemarie Dencker har blandt andet gennem observationer på tre hospitalsafdelinger og interview med 10 læger og 30 sygeplejersker undersøgt de udfordringer, som sundhedspersonalet møder, når børn er pårørende.

Noget af det, der belaster personalet mest, er deres egne følelser. Netop fordi, der er børn involveret, er det nemmere at blive berørt. Det forstærkes af, at de ikke altid ved, hvordan de skal forholde sig til de dilemmaer, der opstår i mødet med familierne.

”Jo mere de kommer til kort, jo mere er de tilbøjelige til at tage arbejdet med hjem og til at undgå dialogen om det, der er svært. Det går ud over familien,” siger Annemarie Dencker.

En af de situationer, som kan være vanskelig at håndtere, er, når forældre ikke vil fortælle deres børn, at de er døende. De trøster dem ved at sige, at de nok skal overleve, men personalet ved, at de vil dø.

”Personalet vil gerne komme familierne i møde, så alles behov tilgodeses, men det kan sætte dem i et dilemma. På den ene side skal der vises respekt for forælderens håb og autonomi, på den anden side står der et barn, der fornemmer, hvor det er på vej hen, og som har brug for at få bekræftet alvoren,” siger Annemarie Dencker.

Der findes ingen endegyldige svar på, hvordan dilemmaer som dette skal løses, men det bliver mindre svært med retningslinjer for, hvor meget man skal komme barnet i møde, og hvordan man støtter forældrene i at støtte deres barn. 

Hvert år oplever ca. 40.000 børn i alderen 0-18 år, at deres mor eller far bliver indlagt med en kritisk sygdom, der er så alvorlig, at forælderen er indlagt over flere dage eller flere gange.

Emner: kræft, pårørende