Helse

Kritik af døende patienters retsstilling

Som en sidste udvej kan døende patienter søge et særligt panel om yderligere behandling herhjemme eller i udlandet. Men ifølge flere interesseorganisationer og eksperter er patienter ikke sikre på en uvildig vurdering.

Når man som døende patient ikke kan tilbydes yderligere behandling af sin læge, er det muligt at få en såkaldt second opinion. Her vurderer et udvalg bestående af mindst to læger, om der er behandlingsformer, herunder også eksperimentelle, herhjemme eller i udlandet, der kan komme patienten til gode. Ideen er, at nye øjne skal vurdere patientens sag og muligheder for behandling. Men patienterne kan ikke være sikre på at få en uvildig behandling, for de to hovedmedlemmer af second opinion-panelet, som det kaldes, er begge ansat på Rigshospitalet, og kan derfor have et habilitetsproblem, når de behandler sager vedrørende patienter fra Rigshospitalet.

Det mener blandt andre Kræftens Bekæmpelse og Patientforeningen, der for patienternes skyld ønsker enhver form for mistanke om uvildighed fjernet. ”Det er meget betænkeligt, at de to hovedmedlemmer af second opinion udvalget begge er ansat på Rigshospitalets kræftafdeling, hvor den ene er administrativt ledende overlæge.

For ved at godkende yderligere behandling på andre hospitaler for patienter, der allerede er blevet behandlet på Rigshospitalet, underkender de samtidigt deres eget arbejde, hvilket kan rejse tvivl om deres motiv for at afslå en behandling,” siger Villy O. Christensen, der er formand for Patientforeningen, der repræsenterer danske patienters rettigheder og vilkår. Han uddyber: ”På den måde bliver det jo heller ikke en second opinion, når det er læger, der i forvejen arbejder på de afdelinger, hvor patienterne er indlagt, der skal træffe beslutningen.” Second opinion-ordningen, der hører under Sundhedsstyrelsen, blev indført i 2003, og sidste år lå antallet af ansøgninger på 1167. Af dem kom 202 fra Rigshospitalets onkologiske afdeling.

Ifølge et svar fra sundhedsminister Jacob Axel-Nielsen (K) fremgår det, at klinikchef fra Rigshospitalets onkologiske afdeling og medlem af second opinion-panelet, Hans von der Maase, var involveret i den faglige vurdering af samtlige de 202 sager.

Fjern al mistanke

Jurist i Kræftens Bekæmpelse Lars Kofoed sætter også spørgsmålstegn ved udvalgets uafhængighed. Ifølge ham kan man som patient på onkologisk afdeling på Rigshospitalet være sikker på, at det netop er chefen for Onkologisk afdeling, der skal tage stilling til, om man som patient bør have lov til få yderligere behandling.

”Man kan jo stille spørgsmål ved om han vil favorisere patienter fra Rigshospitalets egen onkologiske afdeling frem for kræftpatienter fra landets øvrige hospitaler. Man kan omvendt også stille spørgsmål ved, om han er med til at gøre det vanskeligere for kræftpatienter fra Rigshospitalets onkologiske klinik at få støtte til yderligere behandling, fordi han i tillid til sin egen afdelings formåen, måske føler sig sikker på, at patienterne herfra har fået al den
behandling, der kan tilbydes, og derfor ikke vil have gavn af yderligere behandling,” siger Lars Kofoed og uddyber:

”Til sammenligning er læger tilknyttet Patientforsikringen og Patientklagenævnet inhabile, når det drejer sig om sager fra det sygehus, de selv er tilknyttet.” Han mener derfor, at man for at fjerne al mistanke om lægernes dobbeltrolle
bør indføre et system, hvor sager, der vedrører patienter fra Rigshospitalet, bliver bedømt at læger, der ikke selv er ansat på Rigshospitalet.

Usikker på habiliteten

En af de patienter, der nærer mistillid til den nuværende ordning er Ernst Hvidberg. Han blev i 2008 henvist til behandling på Rigshospitalet for lungehindekræft. Han fortæller, at han søgte second opinion-panelet om at få lov til at blive opereret hos en af verdens førende specialister inden for lungehindekræft i England, blandt andet fordi erfaringen med den særlige operationstype, han mente var bedst egnet til sin kræftform, var sparsom på Rigshospitalet. Han fik afslag fra second opinion-panelet.

”Den ene læge er chef og ansvarlig for afdelingen. Den anden er ansat som konsulent på afdelingen, og er også kollega med de læger, hvis ansøgninger om second opinion, de vurderer. Så kan man da godt være i tvivl om, hvorvidt det er objektive og friske øjne, der vurderer ens sag,” siger Ernst Hvidbjerg og uddyber:

”Rigshospitalet var på daværende tidspunkt i færd med at ansøge Sundhedsstyrelsen om at få lov til selv at udføre den type kræftoperation, jeg skulle have. Anbefalede panelet, at min behandling skulle ske i udlandet, ville det jo reelt betyde, at Rigshospitalet skød sig selv i foden og undergravede deres ansøgning. Hvis det ikke er inhabilitet, så ved jeg ikke, hvad det er.” Ernst Hvidberg valgte selv at betale for operationen i udlandet, og er i dag kræftfri.

Også 69-årige Jane Bloch, der på grund af kræft i leveren blev opgivet i Danmark, finder ordningen betænkelig. Hun søgte panelet om behandling i udlandet, men fik afslag. ”Den læge, som har skrevet og anmodet second opinion udvalget på mine vegne er ansat under Hans von der Maase, der er klinikchef, hvor jeg blev behandlet. De kender hinanden, og jeg syntes, at den ansøgning han skrev, var meget forsigtigt, som om han ikke ville antyde, at behandlingen på Rigshospitalet ikke er god nok,” forklarer Jane Bloch, der stadig er syg.

Der skal være rene linjer

Ifølge ekspert i forvaltnings- og sundhedsret Helle Bødker Madsen, lektor, cand. jur. ved Aarhus Universitet, er det et grundlæggende problem ved den nuværende ordning, at man som patient - berettiget eller uberettiget i det konkrete tilfælde - kan stille spørgsmål ved, om der er inddraget uvedkommende hensyn. ”Ordningen med second opinion forudsætter, at sygehuslæger rådgiver Sundhedsstyrelsen i deres afgørelse.

Det i sig selv betyder, at der kan komme situationer, hvor lægerne fra second opinion har behandlet de patienter, der søger om second opinion, og/eller selv har indstillet dem til behandling. I det omfang mener jeg, at der er tale om et habilitetsproblem, lige som der også kan være det i andre situationer, hvor det drejer sig om patienter fra det sygehus, hvor lægerne tilknyttet second opinion er ansat.” Forelagt kritikken af second opinionordningen mener formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, læge Preben Rudiengaard (V), at der er et problem.

For patienterne og de to medlemmers egen skyld efterlyser han ’fuldstændigt rene linjer’ omkring deres uvildighed. ”Set ud fra et patientretsligt synspunkt må der ikke være nogen tvivl om, at beslutningerne i udvalget træffes udelukkende af hensyn til patientens bedste og ikke med blik for andre interesser. Også af hensyn til medlemmernes ry og rygte. Derfor er det godt, at det nu tages op. Men Danmark er et lille land, også når det gælder kræfteksperter, så det er svært at finde nogen, der har både ekspertise og som ikke bestrider andre poster som eksempelvis Hans von der Maase,” siger han og henviser til, at det er Sundhedsministeriets ansvar at sørge for, at der er fuldstændigt rene linjer.

Sundhedsminister Jacob Axel-Nielsen skriver i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg 5. oktober i år om netop second opinion-panelets habilitet, at han ikke finder problemer med panelets uvildighed, og at der er foretaget foranstaltninger til at håndtere de situationer, hvor der kan opstå tvivl om panelmedlemmernes habilitet. ”Samlet set mener jeg derfor, at patienter og pårørende kan have tillid til, at panelet udøver en uvildig og saglig rådgivning til patientens læge om yderligere behandlingsmuligheder,” skriver han i sit svar.

Overlæge afviser beskyldninger

Hovedmedlem af second opinion-panelet, Hans von der Maase, professor og klinikchef på Rigshospitalets kræftafdeling, afviser, at der er grund til kritik af den nuværende ordning.

Der er ingen grund til at tro, at patienter fra Rigshospitalet bliver behandlet hverken værre eller bedre, når de søger om en såkaldt second opinion. Det fastslår Hans von der Maase, professor og klinikchef på Rigshospitalets onkologiske afdeling og afviser dermed kritikken fra Kræftens Bekæmpelse og Patientforeningen. Ifølge Hans von der Maase er han og professor Heine Høi Hansen, der også er tilknyttet Rigshospitalet, de to hovedmedlemmer i second opinion-panelet. Det betyder, at langt de fleste ansøgninger om second opinion ender på deres bord. I de sager, hvor enten han selv eller Heine Høj Hansen er inhabil eller bortrejst, bliver det tredje medlem, professor, dr.med Anders Jakobsen fra Vejle Sygehus, inddraget.

Inhabil betegner Hans von der Maase panelets medlemmer, når de har været involveret i patientens sag ved enten at være inddraget i behandlingen eller tidligere har forholdt sig til sagen. Han fortæller, at han ikke kan huske det præcise antal gange, hvor han sidste år var inhabil, men betegner det som ganske få gange.

”Det, der er afgørende, er, at jeg kun har én opgave, når jeg vurderer en sag, og det er at sørge for patientens bedste. Hvis nogen kan påvise, at der er et reelt problem med den måde, som systemet fungerer på, så vil jeg gerne lytte til kritikken, men det er uinteressant at diskutere en teoretisk problemstilling,” siger Hans von der Maase.

Afviser anklage

Han forklarer, at hans stilling som chef for Rigshospitalets onkologiske afdeling ikke betyder, at han er involveret i alle patienters sager inden patientens læge eventuelt sender en ansøgning til second opinion-panelet. Heller ikke i sagerne omkring Ernst Hvidbjerg eller Jane Bloch. ”Jeg har ikke deltaget i behandlingen af de to patienter, og jeg er ikke chef for den afdeling som varetager operation for lungehindekræft. Ernst Hvidbjerg havde fået tilbud om at få foretaget operationen på Rigshospitalet - selvsamme operation som patienten efterfølgende fik foretaget i England. Såvel sagsfremstillingen som udsagnet om, at jeg i denne sag skulle være inhabil er ukorrekt,” siger han og uddyber:

”Det er helt uden betydning, hvilket sygehus henvisningerne kommer fra. Grunden til at jeg sidder i panelet er jo at hjælpe kræftpatienter bedst muligt. Hvis det er et problem, at jeg kender den læge, som har fremsendt henvisningen, så kan jeg ikke varetage denne opgave, for jeg kender hovedparten af de læger som henvender sig til panelet - uafhængigt af hvor i landet de arbejder.” Ifølge Hans von der Maase vil der altid være folk, der er uenige i den beslutning, panelet træffer, men han siger, at han ikke har kendskab til deciderede klager over deres faglige vurdering.

”Der er ingen baggrund for at lave noget om, når der - tilsyneladende bortset fra to utilfredse patienter - reelt ikke er klager over habilitetsproblematikken,” siger han. Hans von der Maase tror, det vil være svært at lave et system, hvor de læger, der har den største ekspertise, ikke også vil kunne kaldes for inhabile på den ene eller anden måde. ”Det er et lille land, vi lever i, og det vigtigste er, at vi bruger den højeste faglighed til at bedømme sagerne,” siger han.

Emner: døende patienter, patienters rettigheder, patientforeningen, retsstilling