Helse

Fællesgaven kan koste dig dyrt

Tag ikke fejl af gaveordningen mellem medarbejderne på arbejdspladsen. Det ligner en frivillig social aktivitet, men det er det ikke.

En fødselsdag, en baby eller et huskøb - anledningen kan være lidt af hvert, men beskeden til dig lyder ens: ’Aflever tyve kroner inden fredag til mig, så køber jeg en gave fra hele afdelingen til vores kollega.’

De fleste kender sikkert en sådan mail på det interne netværk, og så afleverer man selvfølgelig tyve kroner. Eller gør man? Hvad nu hvis det er tredje gang på en uge, og man også har alle de andre indsamlinger fra skole, naboer og omgangskreds? Er man en dårlig kollega, hvis man ikke spytter i gavekassen?

”Når man er på en arbejdsplads, bliver man tvunget ind i en gavekultur. Man kan sige nej, men folk vil huske en for det, uanset hvilken forklaring man har. Hvis man siger nej, for eksempel fordi man ikke har råd, så vil folk nok skamme sig over, at ingen har tænkt på, at pengene kunne være et problem. At man ikke har råd er en forklaring, alle kan forstå og vil respektere. De vil ikke se på dig som en dårlig kollega, men det vil nok alligevel ekskludere personen fra fællesskabet omkring det at give en gave. For en gave symboliserer et socialt bånd mellem mennesker,” siger sociologen Sara Rosenmeier fra Rådgivende Sociologer. Hun har specialiseret sig i arbejdsklima og socialkapital, der handler om relationerne mellem medarbejderne i en virksomhed. Og her er gavekulturen en vigtig faktor,  ordi det ikke handler om fornuft, men om følelser, der er dybt rodfæstet i os alle fra vores barndom.

De uskrevne regler

En gave mellem kollegaer handler nemlig om meget mere end selve gaven. ”Det ser ud som en frivillig social aktivitet, men det er det ikke. Det er et integrationsprojekt, der er omgærdet af en masse formelle og uformelle regler. Det integrerende aspekt ligger i, at når man giver en gave og får en gave, så er det udtryk for en anerkendelse, og det er en måde at mødes på med forskellige kulturer og mennesker.

Når man er med i gavekulturen, bliver man også integreret i en del af virksomhedskulturen,” forklarer Sara Rosenmeier. Derudover er der de uskrevne regler, og dem er der mange af: ”En gavekultur er ligesom en kageordning. Det er ikke noget, der er skrevet ned. Det er bare noget, der er. Alle kan spise af kagen, også dem der ikke bager, men dem, der aldrig selv tager kage med, ved man præcis, hvem er. Hvis man ikke selv bidrager, så signalerer man, at kollegaerne ikke betyder så meget. På samme måde er det vigtigt, at en gave har en bestemt værdi, så alle får det samme,” forklarer hun.

Sig nej med omhu

Så uanset hvad man mener om gaver på jobbet, så er det en dårlig idé ikke at deltage, forklarer sociologen. ”Mit råd er, at man deltager i gavekulturen på jobbet. Især hvis man er ny, for ellers indgår man ikke i fællesskabet. Og vil man ændre en gavekultur, så skal man gøre det varsomt, og ikke som nyansat,” siger sociologen.

Men man kan godt sige nej, især hvis det er noget, der sker ofte. Men så skal man lige være klar over, hvilke gaver man ikke ønsker at deltage i. For nogle gaver er vigtigere end andre. Man skal forstå, at det handler om, hvordan andre ser på ens nej. ”Gaven har altid en bestemt betydning for giveren og modtageren, og den betydning er god at kende, hvis man vil sortere fra. Hvis alle får en fødselsdagsgave, så er det godt at være med i den, for det er et fællesskab, der inkluderer alle.

Men kommer en kollega tilbage fra barsel, så er det en lykkelig begivenhed, hvor det nok er nemmere at hoppe fra. Omvendt er det en kollega, der kommer tilbage fra kemoterapi, så betyder en gave meget. Så er det en anerkendelse af personen, der er meget vigtig. Men det kan også være beregnende at give en gave. Der kan være en bagvedliggende grund, hvor man forventer at få noget til gengæld.

Det kan være svært at gennemskue præcist, hvad formålet er, for det er jo ikke formuleret,” siger hun. Netop derfor er det svært at navigere imod strømmen. Som en lille trøst kan man huske, at man også selv vil få en gave af og til. Men også her er der en kultur, der er god at kende:

”Det handler jo også om at gøre det rigtige i det øjeblik, man får gaven. Det dur ikke at lægge den på bordet og snakke videre. Man skal åbne den, mens alle kigger og så helst se meget glad ud,” fastslår Sara Rosenmeier.

Emner: gaveordning, indsamling