Som noget nyt har Statens Serum Institut, på baggrund af indberetninger fra vagtlægerne, regnet sig frem til, hvor mange danskere, der netop i disse dage ligger syge med N1N1, også kaldet influenza A eller svineinfluenza. Antallet er anslået til 100.000, og over halvdelen af de syge er børn.
Dermed har i alt 200.000 danskere været ramt af sygdommen, siden den begyndte at florere for nogle uger siden. Statens Serum Institut skønner, at epidemien vil kulminere i slutningen af november og starten af december, og først vil klinge af i starten af det nye år.
Myndighederne vurderer, at hver femte dansker vil blive lagt ned af influenzaen, og at dobbelt så mange børn som voksne vil blive syge, fordi børn i institutioner og skoler ofte har tættere kontakt på lidt plads, og dermed øges smittefaren. Men ingen har hidtil været kritisk syg af influenzaen.