Lykkepiller ændrer personligheden

10. December 2009
helse.dk

Lykkepiller virker, og de virker så godt, at patienterne tilsyneladende ændrer deres personlighed til det bedre. Det viser en ny og opsigtsvækkende undersøgelse, som i går blev offentliggjort i fagtidsskriftet Archives of General Psychiatry.
Ifølge undersøgelsen ændrede patienterne på antidepressiva personlighed på to områder. Den neurotiske adfærd gik ned, og udadvendtheden gik op, og det er overraskende, for det er netop to af en persons helt grundlæggende karakteristika. I psykologien taler man om, at personer har fem fundamentale karakteristika, og ud over neuroticisme og udadvendthed er det omgængelighed, samvittighedsfuldhed og åbenhed.

Undersøgelsen, som er finansieret af National Institute of Mental Health, fulgte 240 depressive patienter i 16 uger. De patienter, som hævdede at være hjulpet af behandlingen, blev derefter fulgt i et år. Omkring 300.000 danskere – eller cirka seks pct. af befolkningen – er på antidepressiva, eller lykkepiller, skriver Berlingske Tidende

Emner: , ,