Selen, zink samt vitamin A, B6 C og E kan bremse udviklingen af polypper i tyktarmen. Personer, der har fået fjernet polypper, har 40 procent lavere risiko for at få nye polypper, hvis de efter indgrebet tager tilskud med selen og andre antioxidanter. Det viser et studie, der blev præsenteret på konference Frontiers in Cancer Prevention, der netop er afholdt i Houston, Texas.
Polypper i tarmen er små svulster, der i visse tilfælde udgør et tidligt forstadie til kræft. Selv om kun cirka syv procent af alle polypper udvikler sig til kræft, så udgår stort set alle tilfælde af kræft i tyk- og endetarmen fra en polyp.
Studiet er udført af Dr. Luigina Bonelli fra det Nationale Institut for Cancer Forskning i Italien. 411 deltagere, der havde fået fjernet polypper, fik enten tilskud af selen, zink og vitamin A, B6, C og E (Bio-Selen+Zink leveret af danske Pharma Nord) eller uvirksomme placebo-piller. Studiet kørte i fem år, og de patienter, der havde fået det aktive stof, havde efter denne periode udviklet 40 procent færre nye polypper.
Især den gruppe, der havde polypper med høj risiko for at udvikle sig til kræft, oplevede en god effekt. I denne gruppe var der hele 80 procent reduktion i risikoen for at få en ny høj-risiko polyp.
En opfølgning 15 år efter studiets afslutning viste, at den beskyttende effekt stadig kunne ses i samme omfang hos den gruppe, der havde fået selen.
Reference:
Bonelli L et al. Antioxidant supplement and long term reduction of metachronous adenomas of the large bowel: results of a double blind randomized trial.;AACR, Frontiers in Cancer Prevention conference Dec 2009
http://www.aacr.org/home/public–media/aacr-press-releases.aspx?d=1681