Kun hver 7. virksomhed har retningslinjer for, hvordan stress skal håndteres. Dette til trods for, at der er meget fokus på sygefravær, når man spørger på virksomhederne, viser tal fra Socialforskning Instituttet. Der er generelt meget opmærksomhed på sygefravær i de danske virksomheder. 92 procent af de store virksomheder og 61 procent af de mindre har en sygefraværspolitik, der bliver brugt aktivt.
Mange virksomheder er gode til at sætte ind over for den enkelte medarbejder. Men når det kommer til forebyggelse på virksomhedsniveau, er der plads til forbedring på nogle områder for de danske virksomheder. Kun 14 procent har fx retningslinjer for håndtering af stress.
Oplysningerne kommer fra en ny årbog fra SFI. Siden 1998 har SFI hvert år undersøgt virksomheders sociale engagement, og i den seneste undersøgelse bliver der sat særligt fokus på sygefravær.
Emner: forebyggelse, stress, sygefravær