Helse

Mad skal krydres med omhu og kærlighed

For Lotte Heise er det en menneskeret at være kræsen, for smag er ligesom følelser, de kan ikke gradbøjes. Men det kan tilberedningen og råvarerne, og laver man mad med omhu, vil det  gøre os alle lykkeligere og sundere.

Hvad vil du helst arve fra dine forældre? En grim næse eller dårlige madvaner? Ifølge Lotte Heise er der ingen tvivl om, at næsen er at foretrække. For den kan man nemt få lavet om hos en kirurg, mens dårlige madvaner hænger ved resten af livet. ”De madvaner, man har med hjemmefra, er noget af det sværeste at ændre på. Er man vokset op med dårlige madvaner, er det virkelig synd. Mad er en glæde i livet, man ikke skal snyde sig selv eller sine børn for. Men man skal lære at sætte pris på mad. Det gør man ved at smage meget forskellig mad, der selvfølgelig er lækkert tilberedt. Og så skal de voksne også selv gide spise det. Børn lærer ikke at spise broccoli, hvis mor og far ikke selv kan lide det,” siger Lotte Heise.

Forringelse af livskvalitet

Betydningen af mad kan ifølge Lotte Heise ikke undervurderes. Det handler ikke kun om ernæring men om livskvalitet. ”Når man gør noget middelmådigt, bliver det derefter. Her er mad og sex to sider af samme sag. Man kan ikke gøre det godt med venstre hånd. Jeg mener, det er en forringelse af livskvaliteten, at danskerne ikke bruger flere penge og mere tid på mad. Tænk på ’Babettes Gæstebud’. Den handler jo netop om, hvad mad gør ved folk. Mad, der er tilberedt med omhu og kærlighed, gør folk glade. Vi ville alle blive sundere og lykkeligere, hvis vi prioriterede mad højere,” siger Lotte Heise, der er kendt som den knivskarpe entertainer og foredragsholder med en mening om det meste.

Okay at være kræsen

Enhver, der har oplevet Lotte Heise på scenen, ved, at hun er et energisk menneske. Som husmor i et køkken er indsatsen ikke mindre. For det er helt centralt i hendes forståelse af madkultur, at et måltid skal være lystbetonet og hyggeligt. Så alle skal have maden, som de kan lide den. Det betyder dog ikke, at børnene får pizza og pølser, for hjemme hos Lotte Heise er der ikke noget, der hedder børnemad.

”Mine børn har spist alt lige fra hummer og østers, fra de var to et halvt år gamle. Men der er ingen tvangsspisning hjemme hos os. Er der noget, man ikke kan lide, så skal man ikke spise det, men jeg har altid præsenteret dem for al slags mad, og man skal altid prøve at smage på det. Men de får eksempelvis den fisk, de kan lide, og den bliver tilberedt, som de kan lide det - også selv om den samme fisk skal tilberedes på forskellige måder. Det generer mig ikke, for så besværligt er det ikke, og til hverdag er jeg aldrig mere end en time i køkkenet. Vi har alle forskellig smag, og jeg er selv kræsen,” indrømmer hun.

Kan ikke lide kød

Lotte Heise kan for eksempel ikke lide kød, og hun har været vegetar, siden hun var teenager. Hendes to tvillingedrenge på 12 og kæresten er det ikke. Men det er ikke noget problem, hun laver gerne kød til resten af familien. Så laver hun bare noget andet til sig selv. Men når hun er ude, er det hende der stiller krav til kokken. På en restaurant sender hun uden tøven maden tilbage, hvis den ikke er ordentligt tilberedt. ”Jeg sender gerne den samme tallerken tilbage tre gange til kokken, hvis det ikke er godt nok. På den måde er jeg meget kræsen.

Kokken skal ikke voldtage maden, han skal lave den med kærlighed, og det gør de fleste kokke heldigvis også,” forklarer hun, mens hun lægger sidste hånd på en french manicure, hun har arbejdet på hele morgenen i toget og som lige skal have sidste omgang. ”Hm – jeg ved ikke, om den er god nok,” siger hun, mens hun studerer sine negle og snakker videre om mad.

Rugbrød med på rejsen

Lotte Heise har en enorm viden om mad og ernæring. Mad og madlavning har altid fyldt en masse i hendes liv. Hun fik selv de gode og sunde vaner ind med modermælken. Og som den meningsmaskine hun er, mener hun selvfølgelig også en masse om danskernes madvaner. Derfor har hun sagt ja til at være fuldkornsambassadør hele 2010, for hun håber, at hun kan få danskerne til at spise mere fuldkorn. Hun elsker selv rugbrød. Det følger hende overalt, og det er ingen hindring for en globetrotter som hende. Hun har nemlig altid en pakke rugbrød med i bagagen, når hun er ude og rejse.

”Når vi bor på hotel, går jeg hver morgen hen i restauranten med et par skiver. Det er der nok nogle, der synes er lidt mærkeligt, men det kan jeg ikke tage mig af. Jeg kan ikke undvære mit rugbrød. Jeg hader hvidt brød. Jeg kan ikke spise det,” fastslår hun. ”For mig er fuldkorn lig med rugbrød. Jeg synes, det er lidt sjovt, at folk går så højt op i, at de spiser fuldkorns franskbrød. De ved nemlig godt, at helt hvidt brød ikke holder. Men de orker ikke at tage kampen og insistere på rugbrød, så tager de fuldkorns franskbrød. Men det er rugbrød, der er det sundeste og mest mættende. Mit fif er at riste det. Det smager guddommeligt,” siger hun og laver lyde, der ikke lader nogen tvivl om kærligheden til rugbrød.

Opskrifter skal udfordres

Lotte Heise handler flere gange om ugen i specialbutikker for at få de bedste råvarer, og så køber hun økologisk, når det er muligt. Hjemme i århuslejligheden, hvor hun bor med sin familie, er det hende, der laver maden. I weekenden er det dog ofte et familieprojekt, hvor drengene tager med ud og køber ind, og så laver de maden sammen. ”Det er hyggeligt, og mine drenge lærer at lave mad ud fra deres nysgerrighed. Ingen opskrift er hellig. Jeg kan ikke lade være med at gøre alt mulig andet end det, der står i opskriften. Opskrifter skal ændres og eksperimenteres med, så man finder sin egen løsning,” forklarer hun. Og der er altid sørget for, at familien både får proteiner, kulhydrater og vitaminer. ”Jeg opfinder alle madretter selv. Jeg er alt for anarkistisk til at følge en kogebog.

Jeg er simpelthen nødt til at lave lidt om på den,” fortæller hun. Familien bor lige overfor ‘Havnens Fiskehus’, så de smutter flere gange om ugen over gaden og finder en god fisk. ”Der er masser af danske fisk, der smager fantastisk. Skrubbe, knurhane og fjæsing er skønne fisk, som mange desværre slet ikke kender. Men når man lige får en snak med fiskehandleren, og børnene selv kan vælge og være med til at tilberede den, så er det ingen sag at lære børn at spise fisk,” forklarer hun, og understreger, at man endelig ikke må stege fisken for meget. ”Så bliver den hård, tør og kedelig. Det kan man ikke være bekendt overfor fisken.”

Usund omsorg

Lotte Heise mener, at forældre utilsigtet ødelægger børnenes naturlige fornemmelse og nysgerrighed overfor god mad, ved at give dem for sød og for salt mad fra de er helt små. ”Børn får alt for hurtigt cocktailpølser, pommes frittes og ketchup. Man lærer dem, at mad skal være salt eller sød. Jeg synes, det er enormt klamt, at voksne foreslår, at børn skal spise usunde ting. Jeg synes, man skal vænne børn til at tage det sunde og gode valg, og det gør man nemmest, hvis der ikke er en mulighed for at vælge det usunde,” siger hun. Til helt små børn anbefaler hun, at man skiller maden ad, så børnene kan overskue, hvad de spiser, og hvad der smager af hvad. Det hele skal ikke rodes sammen. De skal lære, hvad de kan lide.

Ingen kærlighed i det usunde

”Jeg synes, det er et problem, at man forbinder en masse kærlige følelser med det usunde. Når et barn slår sig, stikker man straks barnet en is. Men hvorfor er et knus og nogle kærlige ord ikke trøst nok? Og hvorfor kan man ikke give et æble som trøst? Det er jo ikke de søde og usunde sager, der er problemet, men at folk forbinder hygge og omsorg med at spise usundt. Det forstår jeg ikke,” fastslår hun og forklarer, at hun selv elsker søde sager og spiser dem med god samvittighed. ”Hjemme hos os spiser vi gerne is, helst hjemmelavet vaniljeis eller sorbet fra de gode butikker i Århus. Og så elsker vi god chokolade og gode småkager med rigtig smør. Men det er sjov. Ikke omsorg,” siger hun.

Lyt til kroppen

I virkeligheden er det ifølge Lotte Heise verdens nemmeste ting at leve sundt, for det er det mest naturlige for kroppen. Problemet er bare, at mange desværre har ødelagt evnen at lytte til kroppen og mærke, hvad den har brug for. ”Hvis man gjorde det, ville mange spise bedre mad og få motion hver dag. Det er ikke svært, for man mærker, at kroppen får det bedre, og man selv får mere energi og velvære, når man spiser sundt og dyrker motion. Men mange har helt glemt kroppens signaler, og så bliver det svært at leve sundt,” mener Lotte Heise. Så når hun og hendes familie lever meget sundt, er det ikke en stor og vanskelig disciplin, det er bare en måde at leve på.

Handler om konsekvens

”Gode kostvaner og regelmæssig motion handler udelukkende om at være konsekvent. Når jeg fortæller, at jeg har lavet morgengymnastik i 30 år, så tror folk, at jeg højst gør det to gange om ugen. Men jeg gør det hver dag i tyve minutter, hvor jeg laver mit eget sammensatte program. Så er det nemt. Det er meget sværere kun at gøre det to gange om ugen, for så er det noget, man skal huske og planlægge efter. Og så kommer man nemt til at springe over,” mener hun.

En anden god vane er at gå i stedet for at tage bussen eller bilen: ”Vi går rigtig meget, for jeg kan ikke køre bil. Så jeg går med mine drenge, men det kan mange børn ikke i dag. De vil køres. Det er synd, for det interessante er, at der sker noget, mens man går. Man begynder at snakke på en anden måde,” fortæller hun.