
I Danmark er hjertesygdom den næsthyppigste dødsårsag efter kræft. Derfor er nyheden om, at vi kan halvere vores risiko for at dø af hjertesygdom med to næringsstoffer en rigtig god nyhed.
Svenske forskere fra Universitetshospitalerne i Linköping og Karolinska Instituttet i Stockholm har fulgt 443 ældre af begge køn i alderen 70-88 år fra Kinda kommune i op til fem år. Faktisk var forsøgsdeltagerne blevet regelmæssigt undersøgt siden 1998, idet de tidligere havde deltaget i en epidemiologisk undersøgelse, som er en undersøgelsestype, hvor man ser bredt på forekomst og fordeling af sygdomme hos en befolkningsgruppe.
Grundig forundersøgelse
Ved den nye undersøgelses start blev alle deltagere undersøgt af erfarne hjertelæger, hvilket bl.a. inkluderede blodprøver, EKG og blodtryksmåling. I blodprøverne målte forskerne indholdet af selen og Q10, NT-proBNP som er et mål for hjertets pumpefunktion samt for markører for oxidativ stress.
Patienter der fornylig havde haft et hjertetilfælde, som stod for at skulle opereres eller som led af alvorlig sygdom som kunne forventes at mindske deres overlevelseschancer blev udelukket fra undersøgelsen. Det samme gjorde patienter med et medicin- eller alkoholmisbrug samt patienter som ikke kunne forventes at være i stand til at samarbejde om projektet i undersøgelsens løbetid.
Dobbelt-blindet undersøgelse
Alle deltagere fik tilskud i mindst 4 år og blev derudover undersøgt hver 6. måned. I alt 221 personer fik aktiv behandling i form af 200 µg selen én gang daglig og 100 mg coenzym Q10 to gange daglig. Placebogruppen bestod af 222 personer. Undersøgelsen var dobbelt-blindet, hvilket vil sige, at hverken forsøgsdeltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik hvad.
Formål
Formålet med undersøgelsen var at se om tilskud af selen og Q10 er i stand til at påvirke graden af kronisk hjertesygdom, dødsfald herfra samt dødsfald af andre årsager. Grunden til at man valgte at se på selen og Q10 var, at der samlet set er udgivet mere end 1.400 videnskabelige artikler om disse to stoffers virkning på hjertesygdom. Samtidig ved vi, at kroppens naturlige indhold af Q10 falder med alderen og at indholdet af selen erfaringsvis ikke er optimalt hos de ældre.
Q10 og selen samvirker i kroppen
I kroppen skifter coenzym Q10 hele tiden mellem at være oxideret og reduceret. Udtrykt på en anden måde; mellem sin ikke-aktive og aktiverede form. Denne vedvarende reducering af Q10 medfører et behov for selenoproteinet TrxR1, hvori selen indgår i form af selenocystein. Funktion af disse selenholdige proteiner bliver optimal med et tilstrækkeligt Q10-niveau og omvendt
Resultater
Forskerne konkluderer, at tilskud med selen og Q10 medfører en statistisk sikker nedsættelse af dødsfald forårsaget af hjerte-karsygdom hos ældre på 44 – 55% alt efter målemetode. EKG-målinger og biokemiske markører støtter disse data. Undersøgelsen kaldes også kisel10.
Ref.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.
Ja det er et meget overbevisende og markant resultat. Artiklen kan findes her:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167527312005931
Der kræves betaling for artiklen men jeg tillader mig lige at citere abstracted herunder. Ellers er der anden god info om Q10 på Hjerteforeningens hjemmeside her:
http://www.hjerteforeningen.dk/hjertesygdomme/medicin/naturlaegemidler/q10/
Abstract fra studiet:
Background: Selenium and coenzyme Q10 are essential for the cell. Low cardiac contents of selenium and coenzyme Q10 have been shown in patients with cardiomyopathy, but inconsistent results are published on the effect of supplementation of the two components separately. A vital relationship exists between the two substances to obtain optimal function of the cell. However, reports on combined supplements are lacking.
Methods: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among Swedish citizens aged 70 to 88 was performed in 443 participants given combined supplementation of selenium and coenzyme Q10 or a placebo. Clinical examinations, echocardiography and biomarker measurements were performed.
Participants were monitored every 6th month throughout the intervention.
The cardiac biomarker N-terminal proBNP (NT-proBNP) and echocardiographic changes were monitored and mortalities were registered. End-points of mortality were evaluated by Kaplan–Meier plots and Cox proportional hazard ratios were adjusted for potential confounding factors. Intention-to-treat and per-protocol
analyses were applied.
Results: During a follow up time of 5.2 years a significant reduction of cardiovascular mortality was found in the active treatment group vs. the placebo group (5.9% vs. 12.6%; P=0.015). NT-proBNP levels were significantly lower in the active group compared with the placebo group (mean values: 214 ng/L vs. 302 ng/L at 48 months; P=0.014). In echocardiography a significant better cardiac function score was found in the active supplementation compared to the placebo group (P=0.03).
Conclusion: Long-term supplementation of selenium/coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality. The positive effects could also be seen in NT-proBNP levels and on echocardiography.
Resultatet er ikke overraskende, men det er godt at få det fastslået i så seriøs en undersøgelse.
Dette resultat er fantastisk. Svenskerne har fundet intet mindre end en halvering af antallet af dødsfald som følge af hjertesygdom. Samtidig tyder resultatet på, at selen + Q10 bevarer hjertets pumpefunktion intakt hos mennesker i denne høje alder. Det er langt mere, end hvad man kan opnå med f.eks. kolesterol-sænkende medicin.
Der er ingen tvivl om, at resultatet vil blive gransket Verden over. Holder det bare noget af vejen, og det er der absolut grund til at tro, er der tale om en vaskeægte sensation.
Ja, det lyder jo fantastisk at ældre mennesker kan nedsætte risikoen for at dø af hjertesygdomme med ca 53%, men er der grund til at antage, at det også virker på yngre mennesker?
Sådan som jeg forstår det, så er der grund til at antage at Q10 og selen som udgangspunkt vil virke på alle uanset alder. Det væsentlige er ikke alderen, men niveauet af selen og Q10 i kroppen. Idet niveauet falder med alderen, vil der som en naturlig følge også være flere ældre end yngre der oplever gavn af tilskud.
Det er svært at forestille sig, at den viste effekt ikke også måtte gælde yngre mennesker – i hvert tilfælde her i Europa:
Tænker man på virkningsmekanismerne bag resultatet, er det velkendt, at ekstrem selen-mangel giver en svækkelse af hjertemusklen, Keshans sygdom. I Europa er kost-indtaget af selen af geologiske årsager meget lavere end i andre verdensdele (hvorfor landbruget herhjemme også har givet selen-tilskud i foderet længe) – I USA får man feks mere end 4 gange så meget selen i kosten. Hvis det svenske forsøg viser effekten ved latent lavt selen-indtag, burde det også virke hos yngre. Det ville blot kræve meget store og endnu længere (og meget kostbare) forsøg at påvise, fordi yngre har en lavere dødelighed.
En anden forklaringsmodel kunne være den gavnlige effekt på kolesterol som Prof. Rayman fra England (også område med lavt selen-indtag) fandt for nyligt i et andet kontrolleret forsøg med tilskud af selen i samme dosisområde som det svenske (publiceret i Ann Intern Med 2011). Når man samtidig tænker på, at Q10 er en af de vigtigste antioxidanter i kolesterolet, der beskytter det mod forharskning (og dermed begyndende plak-dannelse) og at Q10 produktionen i cellerne falder efter 20-25 års alderen, synes sagen klar.
600 000 danske mænd og kvinder, de fleste over 60 år, spiser kolesterolsænkende medicin som bremser egenproduktionen af Q-10.
Denne undersøgelse bør medvirke til at alle 60+ kan lægge år til livet og liv til årene.
Tak for veldukomenterede info, vedr. Ældres selv medvirkende livsforlængende
Behandling til et godt helbred,
Jeg har søgt på nettet efter tilskud med selen og Q10. Der dukker en del forskellige produkter op. Nogle er billigere en andre, men er kvaliteten den samme? Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad jeg skal se efter, for at få et tilskud som jeg kan have tillid til virker.
@ Birgit
Jeg har også kikket på kvalitet af selen og især Q10, men alle firmaer skamroser deres produkter for kvalitet og optagelighed. Uden specialviden på området virker det næsten umuligt at afgøre hvad man skal vælge. Det sikreste man kan gøre er at vælge de produkter som har vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det er ikke så tit det kan lade sig gøre, men i dette tilfælde er det faktisk muligt at se, hvilke præparater der er benyttet i studiet. Jeg fandt informationen på en amerikansk hjemmeside: http://www.nutraingredients-usa.com/Research/Selenium-CoQ10-supplements-may-slash-cardiovascular-mortality-RCT
Jeg fandt det her klip på youtube hvor Dr. Chris Steele fortæller om studiet på ITV:
http://youtu.be/t3TyNfBK4tY
Der er også forklaring på hvorfor selen og q10 er så vigtige og hvorfor vi får for lidt selen i Europa.
Jeg ville foretrække at få det naturligt via maden. Er der nogen der ved hvad man skal spise for at optage disse stoffer naturligt? Jeg har søgt efter en diætister og tandlæger på http://www.hentpriser.dk men finder ingen nær mig.
Apoteket har heller ikke den slags piller, lader det til.
Jeg har læst Jean Casper: mad: din mirakel medicin: At
… 1 paranød hver dag dækker behovet for selen😊
Så det er nemt at lægge en paranød på tallerkenen hver morgen plus evt. Et par mandler. Så er samvittigheden ihvertfald iorden for for mange paranødder er jo mere eller mindre giftigt … hmmmm … har jeg også læst et eller andet sted. Hej birte
Re: Paranødder som kilde til selen: Jeg har også læst at paranødder kan indeholde meget selen, men jeg vil gerne vide præcis hvad og hvor meget jeg får. Jeg har læst at indholdet af selen i paranødder kan svinge mellem 0,03 – 512 mcg/g alt efter hvor de har vokset og så kan vi jo ikke være sikre på hvor meget vi får. Et andet kendt problem er paranødders mulige indhold af tungmetaller, herunder bariumforbindelser og svampegiften aflatoxin.