Artikler om emnet ‘astma’

Ny hjemmeside om børn med astma

25. June 2010
helse.dk

Astamabarn.dk er en ny hjemmeside rettet mod forældre med astma-ramte børn i alderen 0-5 år. Hjemmesiden er lavet af Astma-Allergi Danmark, og er den første i verden med information, der kredser om hverdagen med et astmabarn - udover masser af facts om selve sygdommen. Man kan blandt andet blive klogere på, hvad der sker med familien, når et barn får konstateret astma eller astmatisk bronkitis. Hvordan er det normalt at reagere som forældre – og hvad gør man i forhold til pædagoger og den øvrige familie? Man kan også læse andre forældres beretninger og få gode råd om, hvordan man eksempelvis giver medicin til sit lille barn. Se www.Astamabarn.dk

Katte øger risiko for astma

5. March 2010
helse.dk

Småbørn, som bor i et hjem med kat, har forøget risiko for at få astma senere i livet. Hunde er der til gengæld ingen problemer med. Det viser en ny norsk undersøgelse, der har fulgt 260 børn fra de var nyfødte, til de var ti år gamle. Den frikender hunde for at være skyld i børns astma, mens katte ikke er helt så uskyldige.
”Det ser ud til at eksponering for katte-allergener tidligt i barndommen forøger risikoen for at udvikle astma og overfølsomhed i luftvejene, men ikke allergi. Når det gælder hunde-allergener ser vi ingen sammenhæng med risiko for astma eller allergi,” fortæller Randi Jacobsen Bertelsen til Forskning.no.
Hun har netop afleveret en doktorgradsafhandling fra ’Nasjonalt folkehelseinstitutt’ i Norge og Oslo Universitetssygehus, Ullevål. Resultaterne fra denne undersøgelse er publiceret i tidsskriftet ’Clinical & Experimental Allergy’.

Magnesium kan måske hjælpe astmatikere

3. March 2010
helse.dk

Et dagligt magnesium-tilskud ser ud til at forbedre lungefunktion og livskvalitet hos astmatikere, viser en ny amerikansk undersøgelse.
Astma kan være ubehageligt og hæmmende men ifølge ny forskning kan tilskud af mineralet magnesium både forbedre lungefunktionen og øge livskvaliteten. Målinger af lungekapaciteten hos astmatikere, der fik magnesium-piller, viste en forbedring på omtrent seks procent over en halvårlig periode. Der blev ikke observeret tilsvarende forbedringer hos de astmatikere, som fik identiske snydepiller (placebo). Endvidere viste det sig, at de magnesium-behandlede astmatikere havde øget tolerance overfor kemikalier, der normalt forværrer sygdommen. Forskningen er offentliggjort i Journal of Asthma.

Få tjekket din inhalationsteknik

26. September 2009
helse.dk

Næsten halvdelen af den astmamedicin til inhalation, der udleveres fra apoteket, bruges forkert af både voksne og børn. Astmamedicin virker mest effektivt, når man bruger den rigtige teknik til at inhalere. Apoteket tilbyder at tjekke din inhalationsteknik – uanset om du er ny eller erfaren bruger af inhalationsmedicin mod astma og KOL. Nye brugere har brug for en grundig gennemgang af teknikken for inhalation samt en forståelse for, hvad korrekt brug af medicin betyder for sygdomme og symptomer. Erfarne brugere kan sikre sig, at de inhalerer korrekt, og hvis ikke tilbyder apoteket en gennemgang af inhalationsteknikken, hvor man kan få hjælp til at indøve de rigtige rutiner. Læs mere på apoteket.dk

Slut med at hive efter vejret

15. July 2009
Helse nr. 6, 2009

Astmatiker Ditte Smorawski har smidt inhalatoren, efter hun er begyndt at gå til spinning. De første par gange stod hun af cyklen efter kort tid, men hun fortsatte stædigt med at træne. I dag er hun i sit livs form.

Læs mere

Natur og økologi er ingen garanti mod allergi

8. June 2009
Helse nr. 5, 2009

Astma-Allergi Forbundet har besøgt butikker, som sælger naturlige og økologisk hudpleje. Samtlige steder anbefaler de produkter med parfume til babyer som sikre valg i forhold til allergi, fordi indholdet er naturligt. Det er desværre forkert.

Læs mere