Artikler om emnet ‘baby’

Gravides motion er god for babys fødselsvægt

14. December 2009
helse.dk

Kvinder, der dyrker motion under graviditeten, føder oftere normalvægtige børn end ikke-aktive kvinder. Det er hovedresultatet af en stor dansk undersøgelse, som sammenligner fødselsvægten hos børn født af kvinder, der dyrkede motion, med børn hvis mødre ikke var motionsaktive under graviditeten, skriver Statens Institut for Folkesundhed.

Læs mere

For tidlig fødsel traumatiserer forældrene

30. November 2009
helse.dk

Hver tredje mor, der har født for tidligt, får efterfølgende posttraumatisk stress, viser en undersøgelse der er foretaget på Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, af blandt andre professor Ask Elklit, skriver Kristeligt Dagblad.
Han siger til avisen, at især mødrene har været udsat for en langvarig belastning, hvor de har været konstant agtpågivende, og den vagtsomhed slider på organismen. Perspektivet er, at de bliver dårligere mødre, fordi de blandt ikke tør knytte sig til barnet, fordi de ikke har fået ordentlig hjælp.

Mor videregiver karies til baby

15. October 2009
helse.dk

Kys og kram er fint. Men kontakt, hvor der udveksles spyt, kan overføre »caries-bakterier« fra mor til barn, siger professor fra Tanlægehøjskolen 

Mødres bakteriesammensætning kan være afgørende for, hvilken oral bakterieflora deres barn kommer til at leve med resten af livet, og har mor mange huller i tænder, så kan hun risikere, at give det videre.

For jo tidligere i livet man udsættes for en »uønsket« bakterie, jo større er risikoen for, at bakterien koloniseres permanent, bl.a. fordi den på det tidspunkt har færre konkurrenter. Det forklarer Svante Twetman, der er professor på Tandlægeskolen i København.

Læs mere

Fostre kan arve kræft

14. October 2009
helse.dk

Forskere har fundet ud af, at det i meget sjældne tilfælde er muligt for en kræftsygdom at passere fra en gravid kvinde til hendes ufødte barn.

I teorien burde barnets immunsystem blokere mod kræften, men der findes enkelte tilfælde, hvor moder og barn har samme kræftform, og hvor det er usandsynligt, at barnet har fået sygdommen af sig selv.

Undersøgelsen, som er offentliggjort i The Proceedings of the National Academy of Sciences, drejer sig om et sådant tilfælde - en japansk kvinde og hendes barn, der begge havde leukæmi.

Læs mere

Malk ud inden festen

5. October 2009
helse.dk

Er du en ammende mor og står foran at skulle til fest, så kan det være fristende, at drikke alkohol og det kan faktisk fint lade sig gøre. Du skal bare planlægge det i god tid, så du kan have udmalket mælk eller modermælkserstatning, som dit barn kan få under og efter festen, skriver Sundhedsplejersken.dk

Alkohol udskilles i din modermælk, og drikker du dig fuld, bliver dit barn det også. Kan du så ikke bare lade være med at amme dit barn, malke ud og kassere den udmalkede mælk? Ved at malke ud kan du ikke fremskynde udskillelsen af alkohol i din mælk. Den nye mælk du producerer vil stadig indeholde alkohol, så længe du har alkohol i blodet. Og koncentrationen af alkohol i din modermælk vil være den samme som i dit blod.

Læs mere

Børn kan li det de har ’smagt’ i maven

26. June 2009
helse.dk

Hvis man ikke vil have et kræsent barn, så skal kan man spise varieret under graviditeten. Børn af kvinder, der spiser varieret under amningen, lærer nemlig lettere at spise alsidigt og komme igennem den kræsne periode, fortæller Helene Hausner, der er ph.d.-studerende ved Institut for Fødevarevidenskab på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Læs mere

Gravides rygestop giver baby normal vægt

15. June 2009
helse.dk

Dagens gode nyhed er, at det aldrig er for sent at holde op med at ryge. Selv når man er gravid, giver det mening at kvitte tobakken, selvom man allerede er godt igang med graviditeten.  Ny forskning viser nemlig, at bare man stopper inden 16 ugraviditets uge, så vil babyen være normalvægtig ved fødslen, skriver Ugeskrift For Læger

Forskningen viser, at nyfødte børn af rygere har lavere vægt, deres hovedomkreds er mindre, og de er kortere end børn af ikkerygere. Når fødselsvægten falder med et stigende tobaksforbrug, skyldes det, at rygning nedsætter produktionen af det blodkarsudvidende molekyle nitrogenoxid i moderkagen og navlesnoren. Følgen er nedsat blodtilførsel og dermed nedsat fostervækst. Undersøgelsen viste til gengæld også, at produktionen af nitrogenoxid, fødselsvægt, hovedomkreds og længde var normal hos børn af mødre, der var ophørt med at ryge tidligt i graviditeten.

Baby skal være økologisk

14. May 2009
Helse nr. 4, 2009

Nybagte forældre er de mest økologiske forbrugere. De nøjes ikke kun med at købe økologisk mad, de vil også have økologi til baby. Efterspørgslen har skabt en ny trend med en masse økologiske produkter, der er målrettet baby og småbørn. Men økologi er ikke altid det bedste valg, hvis man vil skåne baby for skadelige stoffer, advarer eksperterne.

Læs mere