Artikler om emnet ‘kræft’

E-vitamin beskytter mod blærekræft

18. januar 2010
helse.dk

Folk med et højt indtag af E-vitamin har op til 34 procent lavere risiko for at blive ramt af blærekræft, en sygdom med forkærlighed for mænd.

En ny australsk undersøgelse viser, at det kan betale sig at indtage relativt høje doser af E-vitamin, hvis man vil beskytte sig selv imod blærekræft. Forskere fra The Cancer Council Victoria i Australien observerede, at de personer, som fik tæt på 200 mg (20 gange den anbefalede dosis i Danmark) E-vitamin dagligt, havde 34 procent lavere risiko for blærekræft. Hos rygere var graden af beskyttelse endnu højere. Her var der 42 procent lavere risiko for denne kræftform, som især rammer mænd. Undersøgelsen bliver offentliggjort i tidsskriftet Cancer Causes and Control.

 

Læs mere

Ny vej til smertebehandling

27. december 2009
helse.dk

To ud af tre kræftpatienter med fremskreden sygdom lider af hyppige smerter - såkaldte gennembrudssmerter - der kommer pludseligt og gør meget ondt. Det viser en ny stor international undersøgelse med blandt andet danske patienter. Patienterne har hidtil fået morfinpiller, men de hjælper ikke hurtig nok, da smerten ofte er aftaget, før pillerne virker. Som noget nyt har man givet smertelindring som næsespray, hvilket har vist sig at virke straks, fremgår det af undersøgelsen.

Gennembrud i kræftforskning

18. december 2009
helse.dk

Forskere fra Cambridge Universitet har kortlagt de gen-fejl, der er skyld i to af de mest dræbende kræfttyper, lunge- og hudkræft. Og man er nu begyndt at studere DNA med andre typer kræft så som bl.a. brystkræft, kræft i lever, hjerne og æggestokke.
Forskningen viser, hvilke gen-mutationer der er skyld i kræft. Og når man ved, hvad der holder liv i kræften, er det et håb, at man i fremtidens kræftbehandling kan lave en behandling, der er skræddersyet til hver enkelt patient. En behandling, der er rettet imod patientens gen-mutationer i stedet for den del af kroppen, hvor kræften er placeret.

Læs mere

Selen beskytter mod polypper i tarmen

11. december 2009
helse.dk

Selen, zink samt vitamin A, B6 C og E kan bremse udviklingen af polypper i tyktarmen. Personer, der har fået fjernet polypper, har 40 procent lavere risiko for at få nye polypper, hvis de efter indgrebet tager tilskud med selen og andre antioxidanter. Det viser et studie, der blev præsenteret på konference Frontiers in Cancer Prevention, der netop er afholdt i Houston, Texas.

 

Læs mere

Lungekræft kan blive som HIV

8. december 2009
helse.dk

Lungekræft er den kræftform i Danmark, der kræver flest dødsfald. Det er en dødelig sygdom og i dag er der ikke store chancer for at blive kureret. Men i fremtiden der er flere, der vil leve længere med sygdommen, hvis de får den rigtige behandling, - præcis som HIV positive i dag kan leve i mange år med en diagnose, siger Jens Benn Sørensen, der er overlæge og specialist i lungekræft.

Læs mere

Ingen stigning i hjernekræft på grund af mobiltelefoner

4. december 2009
helse.dk

Der er ikke sket nogen ændring i antallet af hjernekræfttilfælde, siden mobiltelefoner blev allemandseje i løbet af 1990’erne, viser ny stor undersøgelse. En ny nordisk undersøgelse baseret på samtlige 60.000 tilfælde, der er registreret i Danmark, Norge, Sverige og Finland fra 1974 til 2003 har set på, om der er sket ændringer i antallet, siden mobiltelefoner blev udbredt i de fire lande i løbet af 1990’erne. Undersøgelsen er netop offentliggjort online af Journal of the National Cancer Institute.  Hvert år får omkring 17-1800 mennesker fra Sverige, Norge, Finland og Danmark konstateret kræft i hjernen af typerne glioma eller meningeoma. Det skriver Kræftens Bekæmpelse fredag.

Læs mere

Det svære liv efter overlevelsen

24. november 2009
Helse nr. 9, 2009

Omkring 250.000 danskere lever med en kræftdiagnose. Hidtidige undersøgelser tyder på, at mindst 25 procent efter raskmelding har fysiske, psykiske og sociale senfølger, som sundhedsvæsenet ved alt for lidt om.

Læs mere

Solarier fjernes fra motionscentre

20. november 2009
helse.dk

Nordens største motionskæde, SATS, fjerner 1. december solarierne fra alle sine motionscentre. Det er TryghedsGruppen der ejer SATS, der sammen med motionskæden har taget beslutningen.

Det skyldes den risiko for kræft, som brug af solarier medfører. WHO har for nylig offentliggjort et studie, der fastslog en direkte sammenhæng mellem solariebrug og modermærkekræft. WHO betegner nu solarier som lige så kræftfremkaldende som rygning.

SATS´ bestyrelsesformand forklarer, at motionskæden vil bidrage til at mennesker styrker deres helbred, og ikke at de skader det. Og med advarslen fra WHO, kan de ikke sidde risikoen overhørig, lyder forklaringen

Flertal: Børn under 18 må ikke gå i solarie

19. november 2009
helse.dk

55,8 pct. af danskerne går ind for et forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 18 år. Kun 24.6 pct. er i mod. Det viser helt nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Der er således folkelig opbakning til det beslutningsforslag, som S og SF fremstillede i Folketinget i går, om en aldersgrænse på 16 år for solariebrug.

Fra 2008 til 2009 er antallet af danskere, som går ind for et forbud mod kosmetisk brug af solarier for unge under 18 år, steget markant. Mens det i 2008 var 45,5 pct. af befolkningen, er det i dag 55,8 pct., der går ind for et forbud.

Læs mere

Vandpiber gør unge til cigaretrygere

3. november 2009
helse.dk

Danske unge, der ryger vandpibe har næsten tre gange så stor risiko for at blive cigaretrygere som dem, der holder sig fra sliktobakken i vandpiben. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Maestricht Universitet i Holland.

Læs mere