29. July 2010
helse.dk
Hver 10. dansker har problemer med at holde på vandet. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 16 procent af alle kvinder i alderen 40 til 60 år er inkontinente, mens andelen stiger til 50 procent for kvinder over 75 år. I dag er problemet så stort, at ansatte i ældreplejen oplever at bruge op mod en tredjedel af deres samlede arbejdstid på at tørre op og skifte bind, bleer, katedre og lagener, viser er undersøgelse fra COWI.
En af årsagerne er et stigende arbejdspres. Der en tendens til at mange, især kvinder, forsøger at effektivisere tiden i en travl hverdag og derfor dropper at tisse. Mange kvinder har trænet deres blære op til at kunne holde fire til otte timer uden at lade vandet. I daglig tale kaldes det selskabsblære, men i det lange løb kan det medføre ’overstrakt blære’ og i sidste ende med inkontinens, skriver dagbladet Information.
31. May 2010
helse.dk
Flere mænd passerer gennem soveværelserne hos kvinder bosat i København end andre steder i landet, viser en ny stor undersøgelse af kvinders seksualvaner, der i dag bliver offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
Kvinder i København har dobbelt så hyppigt som kvinder i udkantskommunerne haft ti eller flere seksualpartnere viser undersøgelsen, der er lavet af Kræftens Bekæmpelse blandt 20.500 kvinder i alderen 18-45 år. Og resultaterne er vigtige for at målrette forebyggelsen af uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme, hedder det i undersøgelsen.
En mulig årsagsforklaring er, at kvinder i København ikke har travlt med at vælge fast partner.
Undersøgelsen har også kortlagt mønstre for unge kvinders seksuelle debut i forhold til deres uddannelsesniveau. Det viser sig, at piger med kort skolegang både har tidligere debut end andre og er dårligere til at bruge prævention.
20. April 2010
helse.dk
Kvindelige elite-idrætsudøvere har en øget risiko for menstruationsforstyrrelser, knogleskørhed og stressfrakturer. Problemerne konstateres med stigende hyppighed og ses især inden for gymnastik, ballet, kunstskøjteløb, udspring, svømning, letvægtsroning og langdistanceløb. Ifølge Ugeskriftet.dk bør man i første omgang forsøge at løse problemerne ved diætetisk vejledning med henblik på en ernæringsrigtig kost for at sikre energibalance.
24. March 2010
helse.dk
Brystkræftscreeningerne har ikke nogen som helst effekt. Godt nok er dødeligheden pga. brystkræft faldende, men det skyldes ikke screeningerne. Det viser en ny undersøgelse foretaget af tre forskere fra Rigshospitalet. Resultatet publiceres i dag i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal, skriver Videnskab.dk.
Forskerne har udnyttet det faktum, at mammografi-programmet ikke blev indført samtidig i hele landet. Det betyder, at der har været en lang periode, hvor der har været screeninger i København og på Fyn, men ingen screeninger i andre dele af landet, og de fungerer dermed som en slags kontrolgruppe.
9. February 2010
helse.dk
Særligt unge danske kvinder har en dårligt mental sundhed. Og problemet er voksende. Det viser den første danske kortlægning af befolkningens mentale sundhed, som Sundhedsstyrelsen har foretaget. I 1994 havde 13 procent af de 16-24-årige en dårlig mental sundhed, men det var vokset til 18 procent i 2005.
Samlet set konkluderer Sundhedsstyrelsen, at hver tiende dansker har en dårlig mental sundhed, skriver Ugeskrift for Læger.
3. February 2010
helse.dk
Ny dansk forskning viser, at partnere til kronisk syge ofte føler sig magtesløse, misforståede og oversete. Enheden for Sygeplejeforskning ved Syddansk Universitet har netop opgjort data fra to store forskningsprojekter.
Her kom det blandt andet frem, at den kvindelige partner til den syge mand ofte bærer sin byrde i tavshed og ofte føler, at deres eget liv bliver sat i parentes. En af de ting, som forskningsprojektet peger på, at man kan gøre, er aflastning af den raske partner. En anden ting, som er vigtig, er at høre, hvordan partneren oplever den syges tilstand.
19. January 2010
helse.dk
Patienter med smertefulde sammenfald af ryggen kan hjælpes med en operation, hvor de får indsprøjtet knoglecement i en ryghvirvel, som er faldet sammen. Omkring 12.000 kvinder årligt rammes af sammenfald i ryggen og omkring 860 af disse patienter vil have gavn af behandlingen, kaldet PVP, konkluderer en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
18. January 2010
helse.dk
Polycystisk ovariesyndrom, eller PCO, er betegnelsen for de mange små cyster som typisk ses når man ultralydsscanner en æggestok. Lidelsen er hyppigt blandt kvinder i den reproduktive alder og er samtidig den hyppigste årsag til infertilitet hos kvinder, skriver Ugeskrift for Læger.
15. January 2010
helse.dk
Det er ikke længere kun kvinder, der døjer med en snorkende sengekammerat. Mænd gør det også, og kvinder haler hurtigt ind på mændene, lyder det fra søvneksperter, der forklarer, at det skyldes, at kvinder har overtaget mændenes livsstil med usund mad og alkohol.
”Vi oplever, at et stigende antal kvinder henvender sig, fordi de har problemer med snorken og ønsker at gøre noget ved det,” siger speciallæge fra Nordsjællands Søvn- og Apnøklinik, Lars B. Mortensen til metroXpress.
Snorken er ellers typisk blevet forbundet med en overvægtig, og måske beruset, mand. Men han har ikke patent på at snorke længere.
”Snorkeriet opstår især, når kvinder kommer i overgangs-alderen. Her bliver de noget slappere i det hele taget, og også i halsen. Samtidig kommer problemerne med overvægt ofte,” siger Søren Berg, overlæge og leder af søvnklinikken Scansleep til avisen.
30. December 2009
helse.dk
Markant flere kvinder end mænd langtidssygemeldes med stress. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt HK’s medlemmer
”Der er tale om helt utrolige tal, når det gælder stress-betinget sygefravær,” vurderer Tage Søndergård Kristensen, forsker og konsulent, Task-Konsult, som har været med til at gennemføre undersøgelsen.
Blandt kvinderne havde 6,3 procent haft stressbetinget sygefravær mod 4,1 procent af mændene. Men bag tallene gemmer der sig en stor forskel, idet 34 procent af kvindernes fravær var langvarigt mod kun to procent hos mændene. Det skriver Videnscenter for Arbejdsmiljø.