26. July 2010
helse.dk
Forskere ved Statens Serum Institut har fundet en sammenhæng mellem kunstigt sødestof og for tidlig fødsel. Resultaterne tyder på at risikoen for at føde for tidligt er 78 procent højere for gravide, der drikker en liter light sodavand eller mere hver dag.
Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra 60.000 gravide kvinde i Danmark, der deltager i Bedre sundhed for mor og barn.
20. April 2010
helse.dk
Keglesnit giver tre gange så stor risiko for at føde for tidligt, som kvinder der ikke har fået foretaget et keglesnit, viser erfaringer fra Skejby Sygehus, hvor gynækologerne længe været tilbageholdende med at foretage overflødige keglesnit. Hvert år får omkring 4.500 kvinder danske kvinder foretaget et keglesnit, som skal fjerne celleforandringer i livmoderhalsen. Hvis disse kvinder efterfølgende bliver gravide, har de en stærkt forøget risiko for at føde for tidligt.
9. February 2010
helse.dk
Gravide skal have jerntilskud, skriver Ugeskrift for Læger, der i det seneste nummer sætter fokus på emnet blodmangel blandt gravide.
Blodmangel på grund af jernmangel kan medføre for tidlig fødsel og lav fødselsvægt og blodmangel efter fødslen. Omtrent hver fjerde gravid, som ikke tager jerntilskud, har blodmangel, mens det højst gælder hver tyvende, som tager jern. Spørgsmålet er derfor ikke om, men hvordan og i hvilken dosis, gravide skal tage jerntilskud. Og desuden: Om alle gravide skal screenes for jernmangel.
30. November 2009
helse.dk
Hver tredje mor, der har født for tidligt, får efterfølgende posttraumatisk stress, viser en undersøgelse der er foretaget på Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, af blandt andre professor Ask Elklit, skriver Kristeligt Dagblad.
Han siger til avisen, at især mødrene har været udsat for en langvarig belastning, hvor de har været konstant agtpågivende, og den vagtsomhed slider på organismen. Perspektivet er, at de bliver dårligere mødre, fordi de blandt ikke tør knytte sig til barnet, fordi de ikke har fået ordentlig hjælp.
1. July 2009
helse.dk
Kvinder, der dyrker motion i graviditeten, er mindre tilbøjelige til at føde for tidligt end ikke-aktive kvinder. Det viser en stor dansk undersøgelse af gravide kvinder.
I undersøgelsen var de motionerende kvinders risiko for at føde for tidligt næsten 20 % mindre end hos kvinder, der ikke dyrkede motion, og det forhold var upåvirket af både mængden og typen af motion. Man kunne tænke sig, at motion kunne have forskellig effekt på forskellige grader af for tidlig fødsel, men i en undersøgelse af hhv. ekstremt, meget og moderat for tidlige fødsler var der ingen nævneværdige forskelle, ligesom resultaterne heller ikke ændrede sig mærkbart i en delundersøgelse af tvillinge- og trillingegraviditeter, fremgår det i nyhedsbrevet fra Statens Institut for Folkesundhed.