Fra slidgigt til halvmaraton

I samarbejde med Gigtforeningen

Sådan siger Helle Højholdt, 53 år. Det er løbetræningen, hun taler om. Den træning, der holder hendes slidgigt i ave, og som holder hende medicinfri.

Det er godt seks år siden, hun fik konstateret slidgigt. Det var især knæene, der gjorde ondt, men også hofter, ankler og hænder. Budskabet fra lægen var, at hun skulle holde sig i ro.

– Jeg arbejdede hver dag, men havde konstante smerter. Jeg holdt mig dog i ro, som jeg havde fået besked på.
Til sidst kunne jeg næsten ikke gå, jeg havde taget 15 kg på, fordi jeg ikke bevægede mig og havde det forfærdeligt, fortæller Helle Højholdt.

Efterhånden måtte hun trække sig op ad trappen til lejligheden på 2. sal – men netop dét blev vendepunktet.
Tanken om, at et dårligt helbred snart ville tvinge hende til at flytte, fik hende til i stedet at gøre noget ved sin sygdom.

– Jeg tog en beslutning om, at mit liv ikke skulle være forbi midt i fyrrerne.
Så jeg meldte mig ind i Vigør i Århus 1900, som er en del af fortræningen til Marselisløbet.

Fra gang til løb

Sammen med Vigør begyndte hun at gå. Dernæst udvidede hun selv sin genoptræning med at gå til og fra arbejde hver dag. Og pludselig tog det ene skridt det andet:

– En dag meldte jeg mig ind Århus 1900’s løbeskole på et absolut begynderhold.
Derfra rykkede jeg over i en af de etablerede løbegrupper. Og nu har jeg løbet tre halvmaraton – den seneste i Berlin i april.

En rollemodel

Helle Højholdts bestræbelser blev bemærket rundt omkring. Hun er i dag sekretariatsleder for Marselisløbet og frivillig chef for Vigør, hvor hun tager imod mennesker, der er helt uvante med motion, men som gerne vil i gang.
Chefen selv er eksemplet på, at det nytter at bevæge sig.

– Min slidgigt er der, og jeg kan mærke den. Men jeg løber fast tre gange om ugen – 30-45 kilometer i alt.
Motion er helt uundværlig for mig som gigtpatient. Det er med til at holde mig i gang. Og det er medicin helt uden bivirkninger.

Mere viden om slidgigt

Vil du vide mere om slidgigt, så er der masser af nyttig information at hente på http://www.gigtforeningen.dk/.

Her kan man også downloade en ny bog, der samler ny viden om forebyggelse og udvikling af sygdommen.
Bogen hedder ”Basisbehandling af artrose – en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose.”
Den er skrevet af professor i Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Ewa Roos, og projektleder Carina Thorstensson, begge fra Syddansk Universitet.

Vidste du...

1. Slidgigt/Artrose er den mest udbredte form for gigt. Det er en ledsygdom, der rammer de fleste med alderen. Otte ud af ti har slidgigt, når de har passeret de 50 år.
2. Omkring 210.000 danskere har fået stillet diagnosen slidgigt på hospitalet eller af en speciallæge, men eksperter vurderer, at det kun er toppen af isbjerget. Det anslås, at det samlede antal mennesker med slidgigt er langt højere.
3. Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i rygsøjlen, hånden eller foden. Også hofteog knæled rammes hyppigt.

Den bedste medicin

For få år siden blev slidgigtpatienter ordineret ro og smertestillende medicin. Men den recept er på kraftig retur. Nu står der i stedet træning, vægttab og information.

Lad os med det samme bore en pæl igennem myten om, at ”man bare skal lære at leve med smerterne og holde sig i ro”. Det er en forskningsmæssig kendsgerning, at man kan og skal gøre noget ved slidgigt – jo tidligere indsats, des bedre resultat, fastslår direktør i Gigtforeningen, Lene Witte.

– Når slidgigten værker, og leddene gør ondt, så er det de færreste, der tænker på at bevæge sig. Men faktisk kan træning i mange tilfælde være den bedste medicin. Hvis gigten sidder i knæene, vil fysioterapeuten fx. foreslå cykling, svømning eller en anden motionsform, der er skånsom mod leddene, fortæller hun.

Artrose i stedet for slid

Slidgigt hedder også artrose, og egentlig er Artrose et bedre navn. Selve ordet slidgigt kan nemlig virke misvisende. Det leder tankerne hen på, at kroppen er slidt og derfor har behov for hvile. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet: Kroppen har måske været brugt for ensformigt eller forkert, eller leddet kan have været udsat for en skade, så brusken er blevet beskadiget.

Daglig træning kan bekæmpe smerter ved slidgigt lige så effektivt som smertestillende piller, viser forskning fra Syddansk Universitet. Regelmæssig motion på det rette niveau kan forbedre leddets funktion, mindske smerterne og forhindre en forværring.

– Og det er aldrig for sent at gå i gang, siger Lene Witte og tilføjer:

– Mange undersøgelser viser, at selv ældre mennesker har stort udbytte af regelmæssig træning og motion.

Vægttab = færre smerter

Vægttab kan også spille en stor rolle for en tilværelse med slidgigt/artrose.

Hvis du vejer for meget, vil du gøre dig selv en tjeneste ved at tabe dig og dermed helt undgå eller undgå en forværring af din slidgigt. For hver 1 procent, du taber dig, slipper du for 2,8 procent af smerterne. Gå gerne 45- 60 minutter om dagen for at holde vægten nede.

– Jo mere du vejer, des mere skal dine ben bære, og det kan belaste dine led. Undersøgelser viser, at overvægtige har meget større risiko for slidgigt i knæene end normalvægtige. Hvis du er overvægtig, kan et vægttab være godt af flere årsager. Ud over at det i forhold til de fleste sygdomme ikke er sundt at veje for meget, vil et vægttab på fem kilo halvere risikoen for, at der opstår slidgigt i knæleddene inden for de næste ti år, fortæller ernæringsekspert Camilla Lindholm Delègue fra Gigtforeningen.

Forskning har vist, at hvis du allerede har slidgigt, kan et vægttab på ti procent af din kropsvægt afhjælpe dine smerter og forbedre din evne til at bevæge dig med 28 procent!