Den kolde vintertid er sæson for influenza.
Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor det altid er om vinteren, influenzaen sender dig under dynen? Meget tyder på, at det skyldes mangel på sollys og dermed for lidt D-vitamin, som beskytter os mod blandt andet virus og infektioner. En ny rapport bakker op omkring teorien.
Der findes mange teorier om, hvorfor influenza-epidemier typisk rammer om efteråret og vinteren, hvor det er koldt og mørkt ude. Nogle hævder, at det er fordi, vi opholder os indendøre det meste af tiden under samme tag som andre og dermed lettere bliver smittet. Det med indendøre er især værd at hæfte sig ved, for her afskærer man sig fra sollys, som er den ubetinget vigtigste kilde til D-vitamin, som tilsyneladende har afgørende betydning for vores virusforsvar. At der i den kolde tid i forvejen er så begrænset sollys, at det er så godt som umuligt at dække kroppens D-vitaminbehov, er en helt andet snak.
D-vitamin og immunforsvar
En helt ny videnskabelig rapport bringer ved til bålet og præciserer, at det er manglen på D-vitamin i de kolde måneder, som er årsag til vores svækkede immunforsvar, og forskerne bag rapporten går endda et skridt videre ved at foreslå, at især den ældre del af befolkningen kan drage fordel af at supplere deres kost med D-vitamin for derigennem at styrke deres indbyggede forsvar mod blandt andet virus-infektioner.
”En lang række undersøgelser viser fordelene ved at opretholde et tilstrækkeligt D-vitamin niveau i kroppen. Efterhånden som der foretages mere og mere forskning i D-vitamin, opdager vi hvor vigtigt dette stof er for helbredet. Vores undersøgelse er på ingen måde anderledes, og vitamin D-tilskud bør komme i betragtning som et af flere redskaber, der kan hjælpe, når konventionelle terapier ikke er nok,” udtaler Victor Manuel Martinez-Taboada, en af forskerne bag rapporten. Han er tilknyttet Hospital Universitario Marqués de Valdecilla i Spanien.
Især udtalt hos ældre
Forskningen, som Martinez-Taboada referer til, omfatter unge, midaldrende og ældre mænd og kvinder, og viser tydeligt, hvordan D-vitamin-niveauerne har en tendens til at dale med alderen. For at undersøge hvordan dette påvirker kroppen, undersøgte forskerne, om det reducerede D-vitaminindhold havde nogen indflydelse på blandt andet lymfocytter og monocytter, som har betydning for immunforsvaret. En af de ting, som forskerne hæftede sig ved, var hvordan D-vitaminmangel især hæmmede et protein ved navn TLR7 (TLR står for Toll-like Receptor). Netop dette protein har særlig stor betydning for kroppens virusforsvar.
Hvor findes D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når vi opholder os i sollys. Det findes ligeledes i visse fødevarer som fede fisk (sild, sardin, tun, makrel og torskelever), torskerogn, æg, avocado og lever.Hvad gør D-vitamin?
D-vitamin er vigtigt for et velfungerende helbred og har især betydning for dannelse og vedligeholdelse af sunde tænder og knoglevæv. D-vitamin er også med til at vedligeholde et velfungerende immunforsvar. Forskere har fundet et sted imellem 2.000 og 3.000 specifikke D-vitamin-receptorer (”docking-stationer) for D-vitamin fordelt rundt omkring i kroppens væv.Hvor meget D-vitamin behøver vi?
I Danmark anbefaler man et dagligt indtag på 7,5 mikrogram D-vitamin og op til 10 mikrogram for særligt udsatte grupper. Dette niveau ligger imidlertid væsentligt lavere, end hvad eksperter rundt omkring i verden anbefaler. Her er et par eksempler på, hvad læger og forskere har udtalt her i landet:Overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus:
“Det, vi fandt ud af i undersøgelsen*, var, at 40 til 50 pct. af dem, der var i underskud med D-vitamin, i forvejen spiste en vitaminpille. Men kombineret med sol og indtag gennem kosten, var det alligevel ikke nok. Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op“
Kilde: TV-2 Nyhederne, 16. maj 2008.* en ny undersøgelse fra Vejle Sygehus, der på Klinisk Biokemisk Afdeling har gennemgået 9.249 blodprøver fra danskere.
Leif Mosekilde, overlæge og professor, Århus Sygehus:
»Voksne og ældre skal op på en mængde, der svarer til tre gange så meget, som det man fra myndighedernes side anbefaler til voksne, for at have en tilfredsstillende mængde i blodet året rundt. Undersøgelser viser, at store dele af befolkningen særligt i vinterhalvåret får alt for lidt gavn af solen og dermed kommer i underskud, og det kan ikke klares alene ved at spise fødevarer med D-vitamin.«
Kilde: www.fpn.dk, 10. april 2008.
Hej
Godt med forskning … !
Men hvorfor skriver I ikke HVOR MEGET D-vitamin, man så anbefaler…?? Det her fører jo ikke til handlekompetence!
mvh
Lone
Kære Lone,
Tak for din kommentar og et iøvrigt ganske relevant synspunkt. Med hensyn til D-vitamin og anbefalet dosering er det sådan, at ADT (Anbefalet Daglig Tilførsel) for voksne her i Danmark er 7,5 – 10 mikrogram. I forhold til de doser, som en række eksperter både nationalt og internationalt har foreslået, ligger de nuværende myndighedsanbefalinger betydeligt lavere. Forskellige forskere har foreslået et dagligt indtag af D-vitamin, der svinger mellem 20-100 mikrogram (nogle går tilmed endnu højere). Der er foreløbig ingen videnskabelig enighed (konsensus) om dette, og det er langt fra sikkert, at der opnås enighed om en øget dosering.
Den sikreste måde at optimere sit D-vitaminindtag på vil nok være at få foretaget en blodprøve hos lægen. Der er mig bekendt nogenlunde enighed om, at blodets D-vitaminindhold bør ligge mellem 75 – 150 nmol/L. Til sammenligning mener Sundhedsstyrelsen, at et blodindhold på 50 nmol/L er tilstrækkeligt for normale raske mennesker.
Det ser under alle omstændigheder ud som om, at der er en række sundhedsmæssige fordele forbundet med at øge sin D-vitaminstatus i forhold til det niveau, som idag anses for at være tilstrækkeligt. I samme åndedrag bør det nævnes, at flere undersøgelser viser, at majoriteten af befolkningen ligger for lavt med D-vitamin.
Her på Helsedebatten ønsker vi ikke på nogen måde at rådgive nogen til at gøre noget bestemt, og vi holder os ligeledes fra at komme med konkrete anbefalinger. Til gengæld vil vi gerne bidrage til større åbenhed omkring og indsigt i de udmeldinger, der kommer fra videnskaben – også dem der ikke nødvendigvis læner sig op ad myndighedernes anbefalinger.