Kunsten at blive gammel

Udgivet d. 29. april 2015

Senior couple at the beach with their dog

Ikke blot mennesker lever længere i dag. Det gør vores hunde også – og af de samme årsager. Både for mennesker og dyr gælder, at levetiden afhænger af genomet, men også af livsstil og ernæring.

Ifølge Danmarks Statistik kan børn der fødes i dag forvente at blive gennemsnitlig 78,5 år for drenge og 82,7 år for piger. Disse tal er på vej op. Det er derfor vores pensionsalder også stigende. Der er dog stadig lang vej til de 969 år, som Metusalem hævdes at være blevet, men med hjælp fra gamle og nye forsknings-resultater kan vi øge chancen betydeligt for en god og lang alderdom.

Anti-aging er metoder eller stoffer der bremser, forebygger eller vender ældningsprocessen. Udtrykket bruges somme tider også om rent kosmetiske forbedringer. Der er endnu ingen af de anti-aging metoder eller stoffer vi kender i dag, der synes at kunne forlænge vores livslængde til eksempelvis 150 år, men kan vi få nogle få, gode, ekstra år, har det jo også værdi.

Forskere har påvist en interessant sammenhæng mellem udseende og dødelighed. Det var et dansk tvillingestudie som fulgte 1826 tvillinger på 70 år og derover, som påviste en sådan sammenhæng. Studiet viste en klar tendens til, at tvillingerne med det ældste udseende også var dem, der døde først. Professoren bag studiet, Kaare Christensen, er i Jyllandsposten citeret for at sige, at det er bedre at være 75 og se ud som en 70-årig end omvendt.
Det er nok mest sandsynligt at antage at det er helbredet, der påvirker ens udseende end omvendt, så det er primært der, vi skal sætte ind.

Rejs dig op
Forskere fra Karolinska Universitetshospital har i samarbejde med en række universiteter i Sverige for nylig påvist, at en af de bedste anti-aging-teknikker også er den mest enkle. De har nemlig påvist, at jo mere vi står oprejst, desto bedre beskytter vi vores DNA.
Det handler om vores telomerer. Telomerer består af nogle tusinde, identiske basepar der sidder i forlængelse af kromosomerne og stabiliserer dem. Billedligt kan de sammenlignes med plasticenderne på snørebånd, der forhindrer, at de flosser. Men hver gang cellen deler sig, mister den en bid af sine telomerer. Det betyder, at cellen på et tidspunkt løber tør for telomerer, hvorefter den dør.
Korte telomerer er tidligere blevet knyttet til tidlig aldring, sygdom og tidlig død, omend det ikke er er blevet betragtet som en eksakt videnskab. Man kan sige, at jo bedre en celle er i stand til at vedligeholde og reparere sine telomerer, desto længere vil den leve.

Det de svenske forskere mere præcist opdagede var, at hvis vi sidder for meget ned, forkortes telomererne hurtigere, hvorimod det beskytter at stå på sine to ben. Det interessante var, at motion ikke syntes at have nogen indflydelse på telomerernes længde, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis underkender motion som sundt og livsforlængende, blot at det sker af andre veje.

Hvor længe skal vi så stå op for at opnå den livsforlængende effekt? Det har sportsmedicineren Dr Mike Loosemore et svar på. Han skriver, at hvis man står op tre timer dagligt, fem dage om ugen, kan det forlænge livet med to år!

Fem enkle, livsforlængende regler
Andre studier har vurderet, at hvor vores genom er ansvarlig for ca. 25% af forskellen mellem individers forventede levealder, efterlader det de resterende 75% til faktorer, som vi i princippet selv kan regulere, hvis vi blot orkede.

I et engelsk studie fra 1979 blev 2235 mænd mellem 45-59 år bedt om at følge fem enkle regler:

Lad være med at ryge
Hold en normal kropsvægt (BMI mellem18-25)
Motionér regelmæssigt (30 minutters gang eller tilsvarende, fem dage om ugen)
Et kost med et lavt fedtindhold kombineret med fem stykker frugt og grønt hver dag
Et moderat alkoholforbrug (max 21 genstande om ugen)

Mændene blev herefter fulgt i 30 år, hvor forskerne så på forskellige livstillsygdomme og dødsfald blandt deltagerne. Det viste sig, at kun 1% af mændene havde fulgt alle fem regler og 5% rapporterede, at de fulgte 4 af reglerne. Det synes dog at kunne betale sig at følge disse regler. Studiet viste nemlig, at efter 30 år havde de fem leveregler samlet set reduceret risikoen for at udvikle sukkersyge og karsygdom med 50% og risikoen for at dø af alle årsager med 60%. Der er lavet andre, tilsvarende undersøgelser, men denne er den længst varende. Det skal bemærkes, at den danske Sundhedsstyrelse ikke anbefaler over 14 genstande for mænd og 7 for kvinder.

Bliv gammel med coenzym Q10
Kosttilskud er et andet område, hvor forskning har peget på sandsynlige, livsforlængede effekter en række stoffer. Man kan sige at tilskud af alle næringsstoffer, som vi ikke får i optimal mængde, vil virke livsforlængende.
En af favoritterne blandt disse anti-aging-tilskud er Q10 eller ubiqinon. Omkring 95% af kroppens energiproduktion produceres af mitokonkrier i kroppens celler, hvor coenzym Q10 udgør en helt nødvendig bestanddel. Uden for kroppens celler fungerer Q10 som en væsentlig antioxidant. Vi ved at kroppens egenproduktion af Q10 falder fra vi er i starten af 20erne og resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 som var til rådighed som 21-årig. Spørgsmålet er, om det er årsagen til at vi ikke har nogen klippefast dokumentation for at nogen mennesker har opnået en højere alder end 122 år.

Rekordholderen
Den franske kvinde Jeanne Louise Calment har denne rekord. Hun blev122 år og 164 dage. Hun blev født den 21. februar 1875 og døde i Sydfrankrig den 4. august 1997. Hun levede ikke som en asket, men med mådehold. Hver dag drak hun et glas portvin og røg en enkelt cigaret, og så spiste hun en hel del chokolade.

Der findes faktisk rapporter om andre der har levet længere, men da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for deres præcise alder, tæller de ikke med. Kun 19 personer er med sikkerhed blevet ældre end 114 år, ifølge tidsskriftet National Geographic 2012.

Dramatisk livsforlængelse med Q10
Musene i Q10-gruppen fik 50 mikrogram Q10 ugentligt som indsprøjtning. Kontrolgruppen fik saltvand. Graf efter Bliznakov 1981.

Gamle mus med Q10
Q10-forskeren Dr. Emile G. Bliznakov udførte nogle af de første anti-aging-forsøg med mus i starten af 1980erne. Dr. Bliznakov delte 100 midaldrende hvide mus (16 til 18 måneder gamle) op i to lige store grupper: Den ene gruppe fik ugentlige indsprøjtninger af Q10, mens den anden gruppe fik placebo i form af ugentlige indsprøjtninger med saltvand. Forsøget viste, at alle de mus der fik saltvandsindsprøjtninger døde inden otte måneder efter begyndelsen af eksperimentet, hvorimod musene der fik Q10 levede meget længere (op til 12 ekstra måneder). Den gennemsnitlige overlevelsestid blev således forlænget med 56 procent.

Q10 har ikke den samme livsforlængende effekt på mennesker. I så fald ville vores gennemsnitlige levealder blive omkring 170 år, men tilskud af stoffet vil forlænge levealderen ved at kompensere for den nedgang i kroppens egenproduktion, som følger med stigende alder.
Forsøget var i øvrigt også interessant derved, at mus ikke naturligt bruger Q10 i deres stofskifte, men derimod Q9. På trods af det, har musene åbenbart også kunne udnytte Q10.
Midaldrende og ældre mennesker kan have gavn af 100 mg Q10 om dagen til et af dagens måltider.

Carnitin
Aminosyren L-carnitin er et vitaminlignende stof, der findes i næsten alle kroppens celler. Man kan sige, at stoffet samarbejder med Q10. Det er involveret i transport af fedtstoffer til de førnævnte mitokondrier, hvor fedtstoffer omsættes til energi. Ligesom med Q10 falder kroppens indhold af carnitin også med stigende alder. Særligt muskler og herunder hjertemusklen har brug for carnitin. I et studie gav man store doser, dvs. 4 g dagligt til en gruppe patienter som for nylig havde haft et hjertetilfælde. Der var også en kontrolgruppe, som ikke fik carnitin. I løbet af et år forbedrede carnitin-gruppen deres hjertefunktion og blodtryk. De fik færre hjerteanfald og hjertearytmier samt bedre værdier for indholdet af fedtstoffer i kroppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dødeligheden var også levere i carnitingruppen: (1.2%, p < 0.005), mens dødeligheden i kontŕolgruppen var 12.5%.Der er ingen anbefalet daglig dosering af carnitin, men hvis midaldrende og ældre blot vil sikre en tilstrækkelig mængde, vil 500 mg dagligt forskudt for måltider sandsynligvis være tilstrækkeligt.

Refs.
Elwood P, et al. Healthy Lifestyles Reduce the Incidence of Chronic Diseases and Dementia: Evidence from the Caerphilly Cohort Study. PLoS ONE, 2013; 8 (12): e81877
Christensen K, et al. Perceived age as clinically useful biomarker of ageing: cohort study. BMJ. 2009;339:b5262.
Sjögren P, et al. Stand up for health—avoiding sedentary behaviour might lengthen your telomeres: secondary outcomes from a physical activity RCT in older people. Br J Sports Med. 2014;48(19):1407-9.
Bliznakov EG. Coenzyme Q10, the Immune System and Aging. Biomed. and Clin. Aspects of CoQ10, 1981;3:311-23.
Davini P, et al. Controlled study on L-carnitine therapeutic efficacy in post-infarction. Drugs Exp Clin Res. 1992;18(8):355-65.

Klik her for at søge mere info om hjælp til at leve længere

Svenske forskere: Q10 og selen øger ældres livskvalitet

Udgivet d. 14. april 2015

Portrait of a senior woman making the victory sign

I den svenske KiSel-10-undersøgelse tog de ældre hver dag to kapsler med 100 mg coenzym Q10 og to tabletter med 100 µg selengær

Ældre mennesker, som tager tilskud af selen og coenzym Q10, kan foruden at halvere antallet af hjerte-karrelaterede dødsfald opnå langt bedre livskvalitet, undgå sygdom og have langt mere energi sammenlignet med de personer, som ikke anvender disse tilskudspræparater.

Da svenske forskere i 2012 offentliggjorde de forbløffende resultater af den såkaldte KiSel-10 undersøgelse i tidsskriftet International Journal of Cardiology, skabte nyheden overskrifter i medier over hele verden. Ved at give ældre mennesker en daglig kombination af selen og coenzym Q10 lykkedes det forskerne at reducere de ældres risiko for hjerte-karrelaterede dødsfald med 54%. Desuden styrkede det hjertemuskelfunktionen betydeligt. Forskerne bag undersøgelsen var selv ganske forbløffet over resultaterne, men historien slutter tilsyneladende ikke her.

Fik det bedre fysisk og psykisk
I en opfølgning eller sekundær analyse af datamaterialet fra det oprindelige studie lykkedes det for de samme forskere at påvise, at de ældre mænd og kvinder, som tog et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10, tilbragte 13% færre dage på hospitalet sammenlignet med dem, der fik identiske snydepiller med inaktivt stof (placebo). Udover dette var livskvaliteten hos de selen- og coenzym Q10-behandlede højere, de klarede sig bedre fysisk, de var mere vitale og havde større psykisk overskud. Ved ganske enkelt at granske det statistiske materiale og anvende nogle andre statistiske metoder fandt forskerne frem til, at der var en række andre fordele ved at tage kombinationen af selen og coenzym Q10, som ikke var blevet observeret i den første undersøgelse.

Nøgleordet hedder prævention
Såvel den originale KiSel-10 undersøgelse som den sekundære opfølgning beviser tydeligt, at selen og coenzym Q10 er vigtige stoffer til forebyggelse af nogle af de problemer, som typisk rammer folk senere i tilværelsen, og som normalt kræver medicinsk behandling eller lægelig overvågning. Med forhøjet energi-niveau og forbedret hjertemuskelfunktion er ældre langt bedre rustet til at fortsætte med deres aktive livsstil, som i forvejen er en vigtig måde at holde kroppen i form på. Dette er ret beset nøglen til effektiv forebyggelse af fysisk og psykisk forfald.

Ref.
Johansson P, et al. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging. 01 Apr 2015.

Læs mere om den oprindelige KiSel-10-undersøgelse her

Klik her for at søge mere info om Coenzym Q10 og selen

Q10 giver energi og styrker hjertet – hvis du vel at mærke vælger et produkt med dokumentation

Udgivet d. 7. april 2015

Det er lidt af et lotteri at tage tilskud, som ikke kan dokumentere en effekt. Når det ikke fremgår af deklarationen, må man spørge producenten.

Markedet boomer med Q10 tilskud, og der henvises til de samme videnskabelige undersøgelser. Men du har slet ingen garanti for den positive effekt, med mindre du vælger selvsamme produkt som forskerne.

Hvad nytter det at købe en flot bil, hvis motoren er ringe eller ligefrem defekt, og hvad nytter det at købe tilskud, hvis indholdet er virkningsløst? I begge tilfælde kan det altså betale sig at være kritisk og se nærmere på kvaliteten.

Mange producenter hævder, at deres Q10-præparat er af ”højeste kvalitet” uden den mindste dokumentation eller garanti. For de fleste Q10-præparater på markedet indeholder typisk en blanding af Q10-krystaller og olie, som giver en dårlig optagelse, fordi krystallerne ikke opløses efter indtagelsen. I tilskud baseret på pulver kan optagelsen af Q10 for eksempel ligge under 1 %, og virkningen, eller mangel på samme, er også derefter.

I fremstilling af Q10-præparater af virkelig, højeste kvalitet, kræves det derfor, at råvaren har gennemgået en særlig olie- og varmebehandling, således at Q10-krystallerne opløses fuldstændigt til frie Q10 molekyler. Derved kan de frie Q10 molekyler let optages fra tarmen til blodbanen. Men det kan de færreste Q10-producenter dokumentere.

Halvering af hjertedød kræver effektivt Q10
De læger der forsker i Q10 kræver som en selvfølge, at der er dokumentation for et Q10-præparats optagelighed og ensartede kvalitet, når de skal undersøge effekten på energiniveauet, hjertet, præstationsevnen, levelængden og så videre.
Den banebrydende danske Q-SYMBIO-undersøgelse afslørede for eksempel, at Q10-tilskud næsten halverede risikoen for at dø af hjertesvigt, og deltagerne fik derudover en bedre livskvalitet. Når forskerne valgte at bruge et Q10 produkt fra firmaet Pharma Nord, var det netop fordi dette patenterede Q10-præparat sikrer en høj optagelighed i kroppen – herunder hjertet, som har en særlig stor energiomsætning.
Som forbruger i Danmark kan det godt være svært at finde rundt i junglen af Q10-tilskud. Firmaer som Biosym, Fitness Pharma, Wellvita samt mange andre producenter har deres eget Q10-produkt. Men ikke alle har dokumentation for, at produktet er aktivt og virksomt, derfor kan det godt betale sig at undersøge virksomhederne bag produkterne, samt deres dokumentation, inden man man vælger sit Q10-produkt.

Klik her for at søge mere info om Q10 og dokumentation

ALARM: Vi får alt for lidt D-vitamin

Udgivet d. 7. april 2015

Ifølge forskerne skal vi spise have meget mere D-vitamin for at få blodets indhold op på det optimale niveau.

Forskere afslører alvorlig regnefejl. Danskerne skal have 17 gange mere D-vitamin, end myndighederne anbefaler. Det viser beregninger, som to forskerhold uafhængigt af hinanden har foretaget.

I årevis har anbefalingerne for dagligt indtag af D-vitamin været alt for lave, og det får nu amerikanske forskere til at slå alarm. I USA, hvor anbefalingerne ligger på 15 mikrogram D-vitamin fra kosten, bør tallet i virkeligheden være mellem 11 og 12 gange så højt. Endnu værre ser det ud i Danmark, hvor befolkningen ifølge de nye tal bør indtage lige nøjagtig 17,5 gange mere D-vitamin. Herhjemme anbefaler sundhedsmyndighederne nemlig kun 10 mikrogram dagligt.

Går glip af den beskyttende virkning
Det er to hold af amerikanske forskere, som – uafhængigt af hinanden – har gransket og efterprøvet den dokumentation, som de amerikanske myndigheder baserer deres D-vitaminanbefalinger på. Og den er helt gal, viser det sig. ”Udregninger foretaget af os og andre forskere har vist, at de nuværende doser kun er cirka en tiendedel af de doser, der skal til for at reducere forekomsten af sygdomme, som skyldes mangel på D-vitamin,” udtaler lederen af det ene af de to forskerhold, adjunkt Dr. Cedric Garland fra University of California, San Diegos Department of Family Medicine and Public Health i en pressemeddelelse udsendt af Creighton University. Forskerne opfordrer på det kraftigste myndighederne til at tilskynde befolkningen om at skrue voldsomt op for indtaget af D-vitamin.

Kun muligt med kosttilskud
Som helhed er der blandt eksperter enighed om, at det optimale indhold af D-vitamin i blodet bør ligge på cirka 50 nmol/L, og indholdet af D-vitamin skal være mere end 20 nmol/L for at undgå mangel. Så vidt så godt. Problemet ifølge de nye beregninger er omregningen fra indtaget igennem kosten, til D-vitaminet når ud i blodet. Her mener de to forskerhold – det ene fra University of California San Diego og det andet fra Creighton University – at det daglige indtag af D-vitamin skal være mindst 175 mikrogram for at give disse blodniveauer.
For amerikanernes vedkommende, hvor anbefalingerne ligger på 15 mikrogram dagligt, kræver det en 11-12 gange højere dosis pr. dag, og for danskerne, som kun rådes til at spise 10 mikrogram D-vitamin dagligt, indebærer det, at der skal indtages mere end 17 gange end den nuværende mængde. I begge tilfælde skal der kosttilskud til for at nå op på de doser.

Mindre end hvad huden producerer
En anden ting, som bliver fremhævet er, at selv et dagligt indtag på 175 mikrogram D-vitamin er mindre, end hvad hvad huden producerer om sommeren, og ifølge Institute of Medicine (som står bag de gældende D-vitaminanbefalinger i USA) er der ikke konstateret skadevirkning ved D-vitamintilskud i de doser.
Om sundhedsmyndighederne i de forskellige lande, herunder Danmark, tager kritikken til sig og opjusterer de nuværende anbefalinger for dagligt indtag af D-vitamin fra kosten, er ikke til at sige, men de to amerikanske forskerhold er temmelig klare i spyttet.
”Regnefejlen har store konsekvenser for folkesundheden,” siger adjunkt Cedric Garland fra Universitet i San Diego.

Kilde:
Heaney RP, et al. 2015. Letter to Veugelers, PJ. and Ekwaru, JP., A Statistical Error in the Estimation of the Recommended Dietary Allowance for Vitamin D. Nutrients 2014;6(19):4472–75.

Klik her for at søge mere info om mangel på D-vitamin

Stadig god grund til at tage D-vitaminer

Udgivet d. 19. marts 2015

Et dagligt tilskud af D-vitamin er stadig en fornuftig forholdsregel på disse nordlige breddegrader – især om vinteren, men også hele året alt after hvor meget sol man får.

I 2012 udkom en dansk undersøgelse, hvor ønsket var at afgøre en mulig sammenhæng mellem blodets indhold af blandt andet D-vitamin og dødsfald af alle årsager. Denne undersøgelse har unødigt skræmt nogle fra et tage tilskud af D-vitamin på trods af, at den viste, at over halvdelen af deltagerne led af D-vitaminmangel, og at kun et fåtal havde et meget højt D-vitaminniveau, som ikke nødvendigvis er skyld i en øget dødelighed.

Undersøgelsen var en dansk befolknings-undersøgelse med 247.574 deltagere udgivet i tidsskriftet JCEM (1) med deltagelse af personer fra Københavnsområdet, og kurven der afspejler forholdet mellem blodets D-vitaminindhold og dødsfald er spejlvendt “J” formet og viser, at for lidt D-vitamin giver høj risiko for død, og meget høje niveauer øger dødeligheden en smule – eller sådan ser det i hvert fald ud.

Evidensen for at et lavt D-vitaminniveau øger dødeligheden er stærk. Dem med meget lidt D-vitamin, dvs. en koncentration på 10 nmol D-vitamin per liter blod havde en øget dødelighed på 131%
Evidensen for at et højt D-vitaminniveau øger dødeligheden er derimod svag. Dem med blodværdier over 140 nmol/l havde en tilsyneladende øget dødelighed på 42%

Omsat i tal viste undersøgelsen, at ud af de 247.574 deltagere havde 1.365 personer et D-vitamininhold i blodet på 150 nmol/l eller højere. 13.885 havde for lidt, dvs. 12,5 nmol/l eller mindre.

Svagheder ved undersøgelsen
”Tilsyneladende” fordi undersøgelsen er ikke i stand til at uddybe årsagen til, at et højt niveau af D-vitamin i blodet skulle øge dødeligheden. Da det drejer sig om en befolkningsundersøgelse, vil der altid være en vis usikkerhed forbundet med denne metode. Meget syge mennesker, personer med kræft, sklerose eller andre sygdomme med høj dødelighed tager for eksempel oftere høje doser af D-vitamin, hvilket vil forårsage den J-formede kurve, der her er tale om.

Vi ved i øvrigt heller ikke om de, der havde et meget højt D-vitaminindhold i blodet, havde fået D-vitaminindsprøjtninger hos lægen, hvor dosen sædvanligvis er meget høj.

Da der var forholdsvis få deltagere i gruppen med mere end 150 nmol/l D-vitamin i blodet i forhold til antallet af deltagere med mellem 25-50 nmol/l i blodet, falder den statistiske sikkerhed for resultatet hos gruppen med de højeste niveauer af D-vitamin i blodet, hvilket også ses på spredningen af grafen.

Der er lavet kontrollerede undersøgelser hvor der er anvendt meget høje D-vitamindoser, som ikke har vist negative virkninger.

På grund af Københavns nordlige beliggenhed vil der være betydelig forskel i Københavnernes D-vitaminindhold alt efter årstid, og da vi ikke kan forvente, at alle blodprøver er blevet taget på samme tid af året, svækker det resultatet.

En anden svaghed ved JCEM-undersøgelsen var, at blodets D-vitaminindhold kun blev målt en enkelt gang i løbet af syv år. Derudover vil ændringer i livsstil også nemt kunne ændre blodets D-vitamin-indhold i løbet af så lang en periode, hvilket også svækker undersøgelsesresultatet.

D-vitaminindhold i blodet
Med hensyn til D-vitaminindhold i blodet, så ser den danske Sundhedsstyrelsens retningslinier således ud:

<12 nmol/l: Svær mangel

12-25 nmol/l: Mangel

25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt

>50 nmol/l: Tilstrækkeligt

75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

>ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning

EFSAs sikre grænseværdier for indtagelse
Senere samme år (2012) som undersøgelsen i JCEM udkom, udsendte EFSAs fødevareeksperter efter lang tids evaluering, nye, sikre grænseværdier for indtagelse af D-vitamin, forkortet ”UL”(2). UL-værdien skal forstås som den dosering, som hvem som helst i den generelle befolkning kan indtage uden anbefaling fra en læge og med garanti fra EU ernæringseksperter om, at denne dosering vil være sikker. Disse nye UL-værdier var:

Max for 0-1 år: 25 mikrogram
Max for 1-10 år: 50 mikrogram
Max for 11-17 og voksne: 100 mikrogram

Disse nye UL-værdier, der også havde inddraget dødfald af alle årsager i deres sikkerhedsvurdering, var nu dobbelt så høje som de tidligere.

Refs.

Durup D, et al. A Reverse J-Shaped Association of All-cause Mortality with Serum 25-Hydroxyvitamin D in General Practice, the CopD Study. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(8):2644-52.
EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA. Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level of vitamin D. EFSA Journal 2012;10(7):2813.

Klik her for at søge mere info om danskeres behov for D-vitamin

Magnesium, et overset mineral til sunde knogler

Udgivet d. 12. marts 2015

Vi synes at have overset mineralet magnesium som en nøglefaktor for sunde knogler.

I en undersøgelse målte forskerne indtagelse, optagelse og udskillelse af magnesium i 4 – 8 årige børn. Meget overraskende fandt forskerne, at indtagelse og optagelse af magnesium, men ikke af calcium var signifikant forbundet med knogletæthed og knoglernes mineralindhold.

Når der tales om sunde knogler, så er det oftest mineralet calcium, der anbefales, hvorimod magnesium kun sjældent nævnes. Når det gælder børn, nævnes forholdet mellem magnesium og børns knogler endnu sjældnere på trods af, at vi ved, at magnesium er en nøglefaktor for sunde knogler.

På denne baggrund besluttede Dr. Steven Abrams og hans kolleger fra USA, som er specialister i landbrugsforskning og ernæring til børn, at undersøge dette. Der indgik 28 piger og 22 drenge deres undersøgelse. Forskerne anvendte en række specielle teknikker, der involverede stabile isotoper til at måle magnesiumoptagelsen.

Piger mere sårbare over for mangel
Forskerne opdagede blandt andet, at drenge optager og udnytter magnesium en smule bedre end piger, selv om de ikke fandt, at børnenes tilbageholdelse af magnesium i kroppen var forskellig. Derudover fandt de, at små børns magnesiumindtagelse var signifikant knyttet til BMC og BMD, men calciumindtagelsen var ikke.

BMC (Bone Mineral Content): Totalindholdet af mineraler i gram
BMD (Bone Mineral Density): Mængden af mineraler i forhold til det målte areal i gram per kvadratcentimeter

Større børn mest udsatte
Undersøgelsen viste, at de fleste, men dog ikke alle amerikanske børn i aldersgruppen 4 – 8 år fik tilstrækkeligt med magnesium. Det er imidlertid ikke en periode, hvor de vokser mest. I puberteten stiger børnenes magnesiumbehov, og da en stor del af vores magnesium kommer fra fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt, nødder og mælkeproduker, som teenagerne ikke spiser nær så meget af som de yngre børn, så kommer de let til at mangle magnesium.

Hvis kroppen mangler magnesium nedsættes funktionen af biskjoldbruskkirtelhormoner, hvilket medfører, at knoglerne taber deres mineralindhold og der frigives magnesium fra knoglevævet til blodet. Hvis kroppen derimod får for meget magnesium, udskilles det overskydende magnesium via nyrerne ligesom med calcium. I blodet reguleres magnesiumindholdet indenfor et smalt område af hensyn til hjertefunktionen og reguleringen af biskjoldbruskkirtelhormoner. Et symptom på for meget magnesium er tynd mave, da magnesium i tarmen tiltrækker væske.

Om Magnesium
Ud af kroppens totale indhold af magnesium på ca. 24 gram, findes halvdelen i knoglerne. Den anden halvdel findes i muskler og kroppens bløddele. Magnesium er også vigtigt for en lang række af kroppens enzymfunktioner. Den anbefalede, daglige tilførsel af magnesium for børn fra 1-10 år er 85 mg og for voksne er den 375 mg.

Andre undersøgelser
En undersøgelse fra 2006 med piger mellem 8 – 14 år så på effekten af magnesiumtilskud på knoglernes mineralindhold. Den viste, at hofte-BMC klart blev forøget i gruppen, der fik tilskud sammenlignet med kontrolgruppen.

Året før havde en gruppe forskere lavet en undersøgelse med 52 otteårige børn, 25 drenge og 27 piger, som viste, at de primære faktorer der knyttede sig til børnenes BMD var mængden af protein og magnesium.

Her er det vigtigt at huske på, at der er mange forskellige næringsstoffer involveret i knoglernes opbygning og vedligeholdelse. Udfordringen er, ikke at glemme nogen af dem, selv om vi fokuserer på nogle få. Ud over næringsstoffer, er individuelle, genetiske faktorer sandsynligvis også involveret.

Dr. Steven Abrams og hans kolleger har vist, at børns calciumindtagelse, såfremt der ikke er tale om en markant mangeltilstand, kun er utilstrækkeligt knyttet til deres BMC. Derimod skriver de, at magnesium bør komme mere med i overvejelserne, når det gælder sunde knogler.

Refs.
Abrams SA, et al. Magnesium metabolism in 4-year-old to 8-year-old children. J Bone Miner Res. 2014;29(1):118-22.
Baylor College of Medicine News – jul 9, 2013
Carpenter TO, et al. A randomized controlled study of effects of dietary magnesium oxide supplementation on bone mineral content in healthy girls. J Clin Endocrinol Metab. 2006;91(12):4866-72.
Bounds W, et al. The relationship of dietary and lifestyle factors to bone mineral indexes in children. J Am Diet Assoc. 2005;105(5):735-41.

Klik her for at søge mere info om magnesium til knoglerne

Hjertepatient undgik hjertetransplantation med Q10

Udgivet d. 3. marts 2015

Tilskud af Q10 har i flere videnskabelige undersøgelser vist at kunne styrke et svækket hjerte

I Familie Journalen kan man denne uge læse beretningen om 64 årige Max Buus, der for 27 år siden fik at vide, at han højst havde et halvt år tilbage at leve i medmindre han fik en hjertetransplantation. Da man ikke transplanterede hjerter i Danmark på det tidspunkt, var udsigterne for overlevelse ikke gode, men så kom Max med i et forsøg med Q10.

Pludselig en dag blev Max uforklarligt stakåndet blot af at gå op af en trappe eller løfte noget. På Rigshospitalet gav læger ham kun et sted mellem tre og seks måneder at leve i. Max’ såkaldte EF-værdi, der måler hjertets pumpefunktion var nede under 15. Hos raske mennesker ligger tallet mellem 55 og 75.

EF-værdien eller på dansk: Uddrivningsfraktionen, er et mål for den mængde blod der pumpes ud fra hjertet med hvert hjerteslag. Hvis EF-værdien går ned, kan kroppen til at begynde med kompensere for dette med forskellige tiltag, men på længere sig går det galt, og kroppens celler får for lidt ilt og næringsstoffer, hvilket kan blive livsfarligt.

Efter at have opbrugt de muligheder der var på det tidspunkt uden mulighed for at få et nyt hjerte, selv om han var fuldt kvalificeret til at få et, var Max begyndt at sige farvel til venner og familie og at få bragt sin økonomi i orden samt overveje, hvad han skulle bruge sin sidste tid til.

Q10 som forsøgsbehandling
Max’ redning kom helt uventet. På Rigshospitalets Hjertecenter havde overlæge Svend Aage Mortensen hørt om en amerikansk professor i biokemi, der anbefalede stoffet Q10 til patienter med nedsat pumpefunktion i hjertet. Så med tilladelse fra Sundhedsstyrelsen gik Dr. Mortensen i 1988 i gang med at ordinere Q10 på forsøgsbasis til nogle af Rigshospitalets hjertepatienter, heriblandt Max Buus, og det er han naturligvis lykkelig for i dag.

I de følgende måneder begyndte han gradvist at få det bedre. Hans stakåndethed og træthed blev reduceret, og i løbet af et år kunne han forsigtigt gå hele vejen op til sin lejlighed på fjerde sal uden at behøve at hvile på hver etage.

Max’ bemærkelsesværdige forbedring overraskede nogle af lægerne på Rigshospitalet. Efter et par år fik Max målt sin EF-pumpeværdi, som var steget til 25, og det niveau har holdt sig nogenlunde stabilt lige siden.

Coenzym Q10
Max fik ordineret et Q10-præparat der var godkendt som lægemiddel, det samme præparat som blev anvendt i den store Q-symbio-undersøgelse der viste, at patienter med kronisk hjertesvigt reducerede risikoen for at dø af deres hjertesygdom med hele 43%, og samtidig oplevede de væsentligt færre gener af deres sygdom.

Ref.
Famile Journal 10/2015

Klik her for at søge mere info om Q10 og hjertesvigt

Pas på ikke-godkendte kosttilskud på nettet

Udgivet d. 23. februar 2015

Vi bør kunne stole på, at de varer vi køber på nettet indeholder det, de skal, ifølge deklarationen, og at de er sikre at indtage.

På nettet florerer annoncer for produktet Finitro, der markedsføres som behandling mod gigt og ledsmerter. Det er et ikke-godkendt og dermed ulovligt lægemiddel som hverken må sælges eller annonceres for i Danmark.

Finitro indeholder blandt andet stoffet glucosamin, som kun må sælges som lægemiddel. Ingen dansk myndighed kan love, at det er uskadeligt. Gigtforeningen i Danmark advarer i en besvarelse også mod produktet. De skriver blandt andet, at det kan være svært at genneskue, at produktet sælges fra Holland samt at det ikke er kontrolleret af de danske myndigheder idet, det indeholder ikke-godkendte ingredienser.

Hvorfor grund til mistro?
Kan ulovlige produkter købt på nettet uden om den danske læge- og fødevarekontrol ikke være mindst lige så gode som de lovlige, kunne man spørge?
Det kunne de i princippet godt, men praksis har gang på gang vist eksempler på ikke-kontrollerede produkter købt over nettet, hvor indholdet ikke svarede til det, der stod på etiketten. Det kan i yderste fald være livsvigtigt, at man kan stole på deklarationen, hvis man for eksempel lider af alvorlig allergi over for en stof som ikke er deklareret eller omvendt, at produktet ikke indeholder de aktive ingredienser som står anført. Endelig har Fødevarestyrelsens rejsehold fundet eksempler på farlige stoffer og ingredienser i ikke-registrerede tilskud markedsført som muskelopbyggende, fedtforbrændende og energigivende, hvor de potentielle bivirkninger talte blandt andre leverskade, hjerteproblemer og hjerneblødninger.

Klik her for at søge mere info om ikke-godkendte og ulovlige kosttilskud.

Den perfekte hjertemedicin?

Udgivet d. 16. februar 2015

Q10 er et meget sikkert stof, selv i høj dosering

Et stærkt hjerte er afgørende for helbredet, og det er netop mangel på pumpekraft, som bevirker, at hjertesvigt-patienter forfalder så hurtigt. I årtier har digoxin været det hyppigst anvendte hjertestyrkende medikament, men en ny undersøgelse har kastet lys på et helt nyt stof, som er særlig interessant, fordi det sænker dødeligheden, styrker hjertet og tilsyneladende ikke har bivirkninger.

Hjertet er vores ubetinget vigtigste organ, eftersom det forsyner hele kroppen med blod og ilt. Hjertemusklen kræver enorme energi-mængder for at kunne trække sig rytmisk sammen dag og nat hele livet. Folk med hjertesvigt går relativt hurtigt i fysisk forfald, netop fordi deres hjerte ikke kan klare sin opgave. Af den grund behandler man dem med såkaldte inotrope lægemidler, som er medikamenter, der indvirker på muskelsammentrækning, navnlig i relation til hjertemuskulaturen. Positive inotrope lægemidler får hjertet til at trække sig sammen med større kraft, hvorimod negative intrope lægemidler gør det modsatte og får hjertet til at slappe af. Ifølge de gældende amerikanske og europæiske retningslinier for behandling af hjertesvigt er digoxin det eneste positive inotrope lægemiddel, som kommer i betragtning, eftersom det ikke øger dødeligheden og i realiteten mindsker de hospitalsindlæggelser, som en forværring af hjertesvigtssymptomerne normalt ville føre til.

En helt ny brik
I mellemtiden er der sket det interessante, at der er en helt ny brik i spil. Det drejer sig om et naturligt stof, coenzym Q10, som har vist at kunne styrke hjertemusklen samtidig med at mindske risikoen for hjerte-relateret dødelighed. I den nyligt offentliggjorte Q-Symbio undersøgelse af coenzym Q10 som behandling ved hjertesvigt, der gav overskrifter i hele verden, så man, hvordan dette naturligt forekommende, vitamin-beslægtede stof reddede liv og gav svækkede hjerter deres styrke igen. Der var 43% færre hjerte-relaterede dødsfald blandt de forsøgsdeltagere, som tog 3 x 100 mg coenzym Q10 (Myoqinon) dagligt sammenligned med dem, der fik identiske snydekapsler med inaktivt stof (placebo). Derudover var en massiv reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i Q10-gruppen.

Skal anbefalingerne ændres?
Det store spørgsmål er, om denne undersøgelse er tilpas solid til at danne grundlag for en ændring af de nuværende retningslinier for behandling af hjertesvigt. Overlæge, dr. med., Svend Aage Mortensen, hjertelæge fra Hjertecentret på Rigshospitalets Kardiologiske Afdeling, som stod i spidsen for Q-Symbio, har kigget nærmere på dette og fremhæver den dokumenterede effekt og høje sikkerhed som nogle af de vigtigste fordele ved coenzym Q10. Ligeledes fremhæver han, at hvor digoxin har en begrænset sikkerhedsprofil, er coenzym Q10 et sikkert stof og kan bedst beskrives som et indirekte positivt inotropt lægemiddel på grund af stoffets evne til at genskabe energiomsætningen i mitokondrierne. Dette fører til forbedret hjertemuskelfunktion og positivt udfald i forbindelse med hjertesvigt. Sådan skrev Dr. Mortensen i en opfølgningsartikel til hans undersøgelse (1).

Mange gode argumenter
Der synes at være mange gode argumenter for at introducere coenzym Q10 som et supplement til den konventionelle behandling af hjertesvigt, især med tanke på stoffets sikkerhed og virkning. Spørgsmålet er, om disse fordele overskygges af en af Q-Symbios kritikpunkter, nemlig det relativt lave antal forsøgsdeltagere (420 ialt)?
For at svare på det spørgsmål har Dr. Mortensen vendt blikket tilbage i tiden til 1987, hvor ACE-hæmmeren enalapril blev medtaget i de nye retningslinier for behandling af hjertesvigt. Det videnskabelige grundlag for at inkludere dette lægemiddel i hjertesvigt-behandlingen var en undersøgelse med 253 deltagere. Hvis dette kunne få læger til at ændre anbefalingerne for næsten 30 år siden, burde et veludført forsøg med 420 deltagere kunne gøre det samme idag, skulle man mene.

Ref.
1) Mortensen SA, et al. The mitochondria in heart failure: a target for coenzyme Q10 therapy? Clin Pharmacol Ther. 2014;96(6):645-7.

Hvad siger andre kardiologer?

Q-Symbio undersøgelsen er blevet modtaget med stor interesse hos hjertelæger. Her er et udpluk af de udtalelser, som nogle er kommet med:

Professor Franklin Rosenfeldt, Kardiolog, Hjertekirurgisk Afdeling, Monash University at The Alfred in Prahran, Melbourne, Australien:
“Jeg føler mig overbevist om, at denne banebrydende undersøgelse vil tilskynde kardiologer til at føje CoQ10 til den medicinske standarbehandling”

Steen Stender, forsker i hjertesygdom og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital:
”Undersøgelsen giver anledning til seriøst at overveje at supplere retningslinierne for behandling af hjertesvigt-patienter. Jeg forudser, at Q10-tilskud med tiden bliver gængs behandling på verdensplan for disse patienter.”
(Morgenavisen Jyllands-Posten, fredag den 10. oktober 2014)

Kristian Thygesen, overlæge, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital
”Resultat er opmuntrende og peger mod en mulig fremtidig behandling. Så det er bestemt godt nyt til folk, der oplever hjertesvigt. Men resultatet skal sandsynligvis bekræftes med et større studie, hvis Q10 skal blive en del af de internationale retningslinier og standarbehandlingen af patienter med hjertesvigt.”
(”Kosttilskuddet Q10 forlænger hjertepatienters liv”, www.videnskab.dk, 8. november 2014)

Klik her for at søge mere info om Q10 og hjertesvigt!

Svært ved at få børn? Check skjoldbruskkirtlen!

Udgivet d. 5. februar 2015

Ufrivillig barnløshed kan skyldes en skjoldbruskkirtel, der ikke fungerer optimalt som igen kan skyldes mangel på selen.

Kvinder, der har svært ved at få børn, bør få undersøgt deres skjoldbruskkirtelfunktion samt få checket deres selen-status. Forskning tyder nemlig på, at fertiliteten forbedres, og risikoen for at tabe fostret i den tidlige del af graviditeten mindskes, hvis kvinder får behandlet sygdom og ubalancer i skjoldbruskkirtlen samt sørger for at deres thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) holdes i den lave ende af normalområdet.

Forskeren Amanda Jefferys og kolleger fra Bristol Center for Reproductive Medicine i England konstaterer i en oversigtsartikel i tidsskriftet The Obstetrician & Gynaecologist, at 2,3% af kvinder med fertilitetsproblemer har en overaktiv skjoldbruskkirtel (hyperthyreoidisme) sammenlignet med. 1,5% af den generelle befolkning. Denne tilstand er samtidig knyttet til hormonubalancer og uregelmæssig menstruation samt svangerskabsforgiftning og nedsat fostervækst, når det lykkes at blive gravid.

Også en underaktiv skjoldbruskkirtel (hypothyreoidisme) kan påvirke kvinders evne til at få børn. Hos voksne kvinder er hypothyroidisme forbundet med menstruationsproblemer og i nogle tilfælde udeblivende ægløsning.

Bevis for sammenhæng mangler
Selv om forskerne ikke har kunnet bevise sammenhængen mellem årsag og virkning, er denne sammenhæng velkendt og har været det i mere end 20 år. I en artikel udgivet i tidsskriftet Thyroid i 2014 skriver Dr. Geoffrey Redmond, der grundlagde New York Hormone Center i 2001, at en dårligt fungerende skjoldbruskkirtel er almindeligt forekommende hos kvinder og har store konsekvenser for menstruationcyklussen og evnen til at få børn. Selv en svagt underaktiv skjoldbruskkirtel øger risikoen for spontan abort og dødfødsel og kan ligeledes have negative virkninger på barnets kognitive udvikling senere hen.

Om skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen (Glandula thyreoidea) er en lille, sommerfugleformet kirtel, der sidder på forsiden af halsens nedre del. Kirtlen producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4), og denne hormonproduktion reguleres af hypofysen.

Nogle almindelige symptomer på hyperthyreoidisme
(overaktiv skjoldbruskkirtel)

Nervøsitet og uro
Tåler dårligt varme
Varm hud
Svedtendens
rystelser
Vægttab trods god appetit
Forhøjet puls

Nogle almindelige symptomer på hypothyreoidisme
(underaktiv skjoldbruskkirtel)

Træthed, udmattelse
Kuldskærhed
Uventet stor vægtstigning
Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær
tør hud
muskelsvaghed

Ting der kan forstyrre normal
funktion af skjoldbruskkirtlen

Tidligere skjoldbruskkirtelproblemer / skjoldbruskkirtelkirurgi
Skjoldbruskkirtelsygdom i familien
Struma
Testet positiv for antistoffer mod skjoldbruskkirtlen
Kliniske symptomer / tegn på hypothyreoidisme
Diabetes type I
Tidligere abortering / for tidlig fødsel
Andre autoimmune sygdomme
Tidligere svært ved at få børn
Tidligere strålebehandling på hoved eller hals
Alder ≥30 år
Tidligere behandling med amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser)
Tidligere behandling med lithium (middel mod mani)
Nylig udsættelse for jodholdige radiologiske kontrastmidler

En læge vil i de fleste tilfælde kunne stille diagnosen alene på grundlag af symptomerne ved at mærke, om der er forandringer i skjoldbruskkirtlen og ved hjælp af blodprøver og skanning.

Selens rolle
Selen er et sporstof, der er med til at regulere en række selenoproteiner, som spiller en vigtig biologisk rolle for:

Kroppens antioxidantforsvar
Dannelse af skjoldbruskkirtelhormoner
Immunrespons
DNA-syntese
Frugtbarhed og reproduktion.

Skjoldbruskkirtelfunktionen
Skjoldbruskkirtlen har kroppens højeste indhold af selen, og det er ikke tilfældigt. Udskillelsen af skjoldbruskkirtlens hormoner T3 og T4 er direkte afhængig af dens selenindhold. Derudover beskytter selenet kirtlen mod angreb fra frie radikaler. Selenmangel har endvidere vist at kunne medføre hyperthyreoidisme. I en fransk undersøgelse fra 2003 så forskerne på forholdet imellem folks indtag af selen og størrelsen af deres skjoldbruskkirtel. De personer, som havde lavt selen-niveau i blodet, havde generelt større skjoldbruskkirtel, ligesom man også ser ved jodmangel, hvilket kan være tegn på struma eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Forskerne konkluderede, at selen kan beskytte mod begge dele og muligvis også mod udvikling af autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, som skyldes at kroppens eget immmunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen.

Fertilitet
Selen er i forevejen anerkendt for at bidrage til mænds fertilitet ved at medvirke til dannelse af sædceller, og selenmangel har vist at kunne medføre dannelse af deforme sædceller med nedsat svømmeevne.

I starten af 2015 udkom en artikel i tidsskriftet Metallomics, hvor man kunne læse, at selen er lige så vigtigt for kvinders fertilitet som for mænds. Forskere fandt en vedvarende mængde selen i det granulære cellelag i sunde follikler (ægblærer) hos køer. Indholdet af selen var 10 gange højere i folliklernes cellevægge end i de gule legemer. Efterfølgende fandt man, at dannelsen og aktiviteten af selenoproteinet glutathionperoxidase (GPX) er signifikant højere i såkaldte cumulus-celler i kvinders æg under en graviditet.

Selenets rolle i ægcellen er at indgå i GPX, som et et af de mest følsomme selenoproteiner, når det gælder selenmangel. Det vil med andre ord sige, at dette selenoprotein ikke virker optimalt, med mindre der er tilstrækkeligt selen i kroppen. Selenoproteinet GPX synes at spille den vigtige rolle for celledelingen, at det modvirker oxidativ stress under folliklets udvikling.

Forskernes konklusion er, at indholdet af selen og selenoproteiner er nødvendigt højt i store, sunde follikler, og at de derfor sandsynligvis spiller en afgørende rolle som antioxidant i den sene udvikling af folliklet.

Polycystisk ovariesyndrom – PCOS
Denne hormonforstyrrelse, som hyppigt forekommer blandt kvinder, er blandt andet kendetegnet ved hormonforandringer, mange små cyster på æggestokkene, uregelmæssige menstruationer og barnløshed. En undersøgelse lavet af forskeren Ayhan Coskun og kolleger viste, at tyrkiske kvinder med PCOS havde signifikant lavere indhold af selen i deres plasma, end det var tilfældet med en kontrolgruppe. Disse kvinder har ofte et mindre men kronisk niveau af inflammation i kroppen, som er et muligt symptom på en forøget mængde oxidativ stress. Samlet tyder det på, at selenmangel spiller en vigtig rolle i udviklingen af dette syndrom.

Refs.
Jefferys A, et al. Thyroid dysfunction and reproductive health. The Obstetrician & Gynaecologist 2015;17:39–45.
Redmond GP. Thyroid dysfunction and women’s reproductive health. Thyroid. 2004;14 Suppl 1:S5-15.
Ceko MJ, et al. X-Ray fluorescence imaging and other analyses indentify selenium and GPX1 as important in female reproductive function. Metallomics 2015,7:71-82.
Derumeaux H, et al. Association of selenium with thyroid volume and echostructure in 35- to 60-year-old French adults. Eur J Endocrinol. 2003;148(3):309-15.
Coskun A, et al. Plasma selenium levels in Turkish women with polycystic ovary syndrome. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2013;168(2):183-6.

Klik her for at søge mere info om skjoldbruskkirtlen, selen og barnløshed!