En daglig multivitamin mod kognitiv svækkelse

Forskning tyder på, at en daglig vitaminpille gavner vores kognitionsevne.

Forskning fra USA tyder på, at en multivitamin-mineralpille om dagen har en gavnlig effekt på ældre menneskers kognitive funktionsniveau. Det vil sige deres mentale funktioner så som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og problemløsning.

Det aktuelle kontrollerede forsøg kaldet COSMOS-Mind, en forkortelse for ”Cocoa Supplement and Multivitamin Outcomes Study of the Mind”, omfattede ikke alene effekten af et multivitamin-mineral-tilskud, men også af et kakaoekstrakt.

Der indgik lidt over 2200 deltagere i forsøget. Deres gennemsnitsalder var 73 år. 60% var kvinder. I forsøgsperioden fik deltagerne enten et tilskud af kakaoekstrakt med et indhold af 500 mg flavonoider og/eller en almindelig multivitamin-mineraltablet eller en uvirksom placebotablet.

Deltagerne gennemførte en standardiseret testprocedure og et struktureret interview via telefon i begyndelsen af forsøget og dernæst en gang om året i tre år.

Forsøgsresultater
Der var ingen forskel i det samlede kognitive funktionsniveau mellem dem, der fik kakaoekstrakt og dem, der ikke fik det uvirksom placebo. Derimod præsterede de deltagere, der havde fået multivitaminer bedre i de kognitive tests end dem der havde fået placebotabletter.

Bedre effekt hos personer med hjerte-karsygdom
Resultatet tyder endvidere på, at fordelene ved et multivitamin-mineraltilskud kan være mere udtalte blandt ældre voksne med hjerte-karsygdom. Ved forsøgets start var den generelle kognitive funktion lavere hos dem med en hjerte-kredsløbs-forhistorie sammenlignet dem, der ikke havde denne form for lidelse. Den undergruppe der havde en hjerte-karsygdom oplevede en vedvarende stigning i kognitiv funktion efter 2 år med multivitaminer, mens den placebobehandlede gruppe med hjerte-karsygdom havde en kognitiv tilbagegang efter år 1.

Hvorfor kakao?
Grunden til at man valgte at undersøge kakaos effekt på kognition er, at kakao indeholder store mængder plantestoffer i form af katekiner og epicatechiner, som er en underklasse af flavonoider samt stoffet theobromin. Tidligere mindre kliniske forsøg har vist, at eksempelvis epicatechin, det mest almindelige flavanol i kakao, optages hurtigt, passerer let gennem blod-hjerne-barrieren og kan have fysiologiske effekter i højere doser. Det blev som det fremgår ikke bekræftet i det aktuelle forsøg.

Tidligere undersøgelser af vitaminer og omega-3-fedtsyrer har vist blandede resultater. Vi ved dog, at mange af dem har betydning for hjernens funktion. Der er således god brug for forskning på dette område.

Ref.
Baker LD, et al. Effects of cocoa extract and a multivitamin on cognitive function: A randomized clinical trial. Alzheimers Dement. 2022 Sep. 14. Epub ahead of print.

D-vitaminmangel forværrer Covid-19-sygdom

Vægt med coronavirus og vitamin D

Corona-epidemien har aktualiseret vigtigheden af et optimalt D-vitaminniveau

Forskere fra Statens Seruminstitut og Harvard Uviversity, Boston har undersøgt sammenhængen mellem en gruppe smittedes D-vitamin-niveau og hvor svære symptomer de havde. Forskernes konklusion, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific reports, var, at et mangelfuldt vitamin D-niveau er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle sig til et mere alvorligt forløb af covid-19. Resultatet understøtter hvor vigtigt det er at have et optimalt D-vitaminniveau.

Ud af 587 personer som var registreret i Danmarks Nationale Biobank (DNB) med covid-19 op til den 2. maj 2020, opfyldte 447 personer kravene til at deltage i undersøgelsen, blandt andet ved at have en fået taget en anvendelig blodprøve til at måle deres D-vitamin-niveau.

Forskerne sammenholdt oplysninger fra Landspatientregisteret og og fandt frem til, at ud af de 447 personer blev:

  • 126 personer ikke indlagt.
  • 205 personer blev indlagt, men ikke på intensiv afdeling.
  • 34 personer blev indlagt på intensiv afdeling og
  • 82 personer døde indenfor 30 dage efter smitte.

Mangel fordobler risiko
Efter en nærmere analyse af undersøgelsens data viste det sig at et lavt D-vitaminniveau var forbundet med et alvorligt forløb af covid-19. Således var risikoen for et alvorligt forløb af covid-19 blandt smittede dobbelt så stor hos personer med D-vitaminmangel som hos smittede med højere vitanmin D-niveauer.

D-vitamin og immunforsvaret
Det er nærliggende at undersøge D-vitaminets effekt på en virusinfektion, idet vitaminet anerkendes for dets betydning for kroppens immunsystem. Sammenholdt hermed har det vist sig, at mange danskere ligger lavt i D-vitamin. Det har givet næring til en længerevarende debat om D-vitaminets rolle i SARS-CoV-2-smitte.

Ikke mindst er det nærliggende at antage, at D-vitaminet er i stand til at hæmme den overreaktion af immunsystemet kendt som en cytokinstorm, der er er karakteristisk for alvorlig covid-19. Derudover kan D-vitamin spille en rolle i produktionen af antimikrobielle stoffer, peptider i det respiratoriske epitel, opretholdelsen af integriteten af celleforbindelserne og kontrollen af celledeling og vækst af blodkar. Derudover kan der være en genetisk påvirkning, eksempelvis et D-vitaminbindende protein-gen, som har vist sig at korrelere med forekomsten af covid-19 og dødelighed.

Optimér dit D-vitaminniveau!
Selv om den danske befolkning er gennemvaccineret, forsætter covid-19-symptomer og -indlæggelser. Imidlertid er det relativt nemt at optimere kroppens D-vitaminniveau. For lave niveauer optimeres med D-vitamintilskud, da vi ikke kan danne D-vitamin fra Solen i vinterhalvåret på danske breddegrader. Det bør gøre indtryk, at man i værste fald ligefrem risikerer at dø som følge af en undgåelig mangeltilstand.

Refs.
Danskere med lavt D-vitamin niveau havde alvorligere forløb med covid-19. ssi.dk nyheder, 22 nov. 2022

Nielsen NM, et al. Vitamin D status and severity of COVID-19. Sci Rep. 2022;12(1):19823.

Pycnogenol er god støttebehandling til børn med ADHD

Naturmidlet pycnogenol har en god effekt mod ADHD ifølge spørgeskema-undersøgelser og stort set ingen bivirkninger.

En belgisk undersøgelse har vist, at fyrrebark-præparatet pycnogenol kan være effektiv til at håndtere hyperaktivitet og impulsivitet hos børn i alderen seks til tolv år uden mange af de bivirkninger, der opleves ved en mere konventionel behandling med lægemidlet methylphenidat. Effekten af behandlingerne blev vurderet via observationer og feedback fra lærere og forældre.

Undersøgelsen, som var dobbelt-blindet og placebokontrolleret, blev udført af forskere fra universitetet i Antwerpen. De sammenlignede effekten af pycnogenol med lægemidlet Medikinet, hvor det aktive stof er methylphenidat og med placebo. Der indgik 88 børn med ADHD i undersøgelsen (gennemsnitsalderen var 10 år). De blev tilfældigt fordelt til en af de tre grupper i 10 uger. Børn under 30 kg fik 20 mg pycnogenol om dagen, og børn over 30 kg fik 40 mg om dagen. Doseringen af methylphenidat for børn under og over 30 kg var henholdsvis 20 mg/dag og 30 mg/dag.

Lærere og forældre udfyldte forskellige spørgeskemaer ved undersøgelsens start og efter fem og ti uger. Nogle af de kriterier der skulle vurderes omfattede vanskeligheder med at følge instruktioner, besvær med at organisere opgaver og aktiviteter, at tumle med hænder eller fødder eller vride sig i sædet og afbryde eller trænge ind på andre.

Lærergruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 29% i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 45% med methylphenidat og et fald på 5% med placebo)
  • Et fald på 34% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 36 % med methylphenidat og et fald på 1% stigning med placebo)
  • Et fald på 25% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 52% med methylphenidat og et fald på 9% med placebo).

Forældregruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 11% fald i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% fald med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo)
  • Et fald på 12% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% med methylphenidat og en stigning på 2% med placebo)
  • Et fald på 10% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 29% med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo).

Bivirkninger
Vi ser, at lægemidlet giver en bedre effekt på de målte områder, men effekten af pycnogenol er stadig betydelig. Med hensyn til bivirkninger, som også blev monitoreret af forskerne, så rapporterede de, at methylphenidat var forbundet med fem gange flere uønskede virkninger end for pycnogenol. Foskerne bemærkede, at medicinen forårsagede appetitløshed og vægttab, hvilket ikke var tilfældet i pycnogenol-gruppen.

Konklusion
Forskerne konkluderer, at i behandling af ADHD til børn og især i folkeskolemiljøet, har fyrrebark-ekstrakt (pycnogenol) vist sig at være et godt alternativ til methylphenidat for dem, der er villige til at vente nogle ekstra uger på en virkning. I disse overvejelser bør indgå pycnogenols næsten fuldstændige mangel på bivirkninger.

Kort om pycnogenol
Pycnogenol er et varemærkeregistreret, standardiseret, naturligt planteekstrakt, der stammer fra barken af strandfyr (Pinus pinaster), som vokser langs kysten i det sydvestlige Frankrig. Barken indeholder en unik kombination for forskellige aktive plntestoffer somi en række undersøgelser har vist at have forskellige helsefremmende virkninger.

Refs.

https://www.nutraingredients.com/Article/2022/10/19/pine-bark-extract-may-help-manage-adhd-for-children-study
Weyns A-S et al. Clinical Investigation of French Maritime Pine Bark Extract on Attention-Deficit Hyperactivity Disorder as compared to Methylphenidate and Placebo: Part 1: Efficacy in a Randomised Trial. J Funct Foods 2022;97.105246.

Forskere finder livsforlængende effekt af to velkendte stoffer

to ældre personer på cykeltur

Skandinavisk forskning har vist, at længerevarende tilskud med selen og Q10 styrker kromosomernes telomerer, mindsker hjerte-kar-dødelighed og giver sandsynligvis derfor et længere liv.

Forskere har i et nyt studie opdaget, at længerevarende tilskud af sporstoffet selen og coenzymet Q10 medførte længere telomerer og mindre hjerte-kardødelighed sammenlignet med dem, der ikke fik disse tilskud.

Telomerer er enderne på cellernes kromosomer. De består af en lang række ens base-sekvenser. Hver gang kroppens celler deler sig, bliver telomererne en bid kortere. Når en celle har delt sig et vist antal gange, er dens telomerer derfor slidt væk, hvorefter cellen degenererer og mister evne til at dele sig eller dør. Faktorer som oxidativ stress og inflammation medvirker også til nedslidning af telomererne ved celledeling.

I studiet indgik i alt 443 ældre mænd og kvinder, hvor forskerne undersøgte undersøgte telomerlængden af deres hvide blodlegemer, som er en del af vores immunforsvar. Længden af de hvide blodlegemers telomerer er en pålidelig markør for telomerernes længde i resten af kroppen. Det er samtidig en metode til vurdering af kroppens biologiske alder.

Korte telomerer er blevet knyttet til aldring og hjerte-karsygdom.

Tilskud gav længere telomerer
Efter 42 måneder med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram Q10 tog forskerne blodprøver fra deltagerne. De viste en signifikant mindre nedslidning af telomererne og en nedsat forekomt af hjerte-kardødelighed hos de deltagere, der havde fået selen og Q10 sammenlignet med gruppen der havde fået uvirksomme placebo-tilskud. Effekten blev set hos både mænd og kvinder.

Nytten af selen
Sporstoffet selen er kendt som en vigtig komponent i vores immunsystem og forsvar mod oxidativ stress samt mod skadevirkning fra forurening med kviksølv. Det er vigtigt for vores stofskifte og for mænds produktion af sædceller. Endelig har vi brug for selen til dannelse af hår og negle.

Det er kendt, at europæere generelt har for lave selenværdier. Selens telomerforkortende virkning menes at ske ved antioxidative og antiinflammatoriske mekanismer og ved at øge cellernes produktion af telomerase, et enzym, der modvirker telomerforkortelsen.

Nytten af Q10
Dette coenzym fungerer som en vigtig antioxidant i kroppen og som en uundværlig komponent i cellernes energiproduktion. Et særligt selenholdigt protein, TXNRD1, sørger for, at Q10 omdannes til en antioxidant i kroppen.

Vi ved også, at kroppens Q10-produktion falder med stigende alder. Studiet kan tolkes derhen, at når kroppen får tilstrækkeligt med selen og coenzym Q10, kan det forlænge livet. Det er tidligere vist, at denne kombination mindsker hjerte-kardødeligheden, nedsætter biomarkører relateret til inflammation, nedsætter oxidativ stress, bedrer blodkarrenes funktion og regulerer mikro-RNA.

Man kunne kalde denne kombination af selen og Q10 for antiaging eller i det mindste en aldersoptimering. Det er til gavn for alle ældre, at de kan øge deres chance for flere gode år. Der er ikke er tale om bivirkningsfyldt medicin, men derimod sikre og velafprøvede tilskud, der kan fås som kosttilskud. Det er også godt nyt for samfundet, hvis andelen af hjerte-karsygdom, som er den førende dødsårsag blandt ældre, blev mindre.

Ref.
Opstad TB, et al. Selenium and Coenzyme Q10 Intervention Prevents Telomere Attrition, with Association to Reduced Cardiovascular Mortality—Sub-Study of a Randomized Clinical Trial. Nutrients 2022;14(16):3346.

Vitaminer nedsætter risikoen for hjernetumorer

Illustration af hjerne og et sygdomsramt område

Et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer.

Forskere tilknyttet universiteter i Kina og USA har søgt i en række databaser og fundet 23 videnskabelige studier udgivet i perioden 1989 til 2021, der omhandlede indtaget af vitaminer og den efterfølgende risiko for at udvikle en hjernetumor. Disse studier inkluderede 6449 patienter med hjernetumorer og 1.3 millioner personer, der fungerede som kontrolgruppe. Forskernes meta-analyse er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Nutrition.

Forskerne sammenholdt deltagernes indtagelse af en række vitaminer og mængden af disse vitaminer i blodet med hvor mange deltagere, der udviklede en hjernetumor. For indtagelsen af vitaminer drejede det sig hovedsagelig om vitamin A, vitamin B, vitamin C, vitamin E, betacaroten og folat. Måling af cirkulerende vitaminer i blodet vedrørte primært vitaminerne D og -E.

Forskerne konkluderer, at et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer. Et øget indtag af 100 mikrogram folat daglig nedsætter risikoen for hjernetumorer med syv procent. Samtidig har et høj indhold af α-tocopherol (vitamin E) i blodet også en beskyttende effekt på hjernetumorer. Forskerne mener derfor, at vitaminer kunne give nye ideer til forebyggelse af hjernetumorer.

Et hyppig form for kræft
Grunden til at hjernetumorer er så vigtigt et forskningsområde er, at de forekommer relativt hyppigt. Den årlige incidensrate er på 22,6/100.000. Hjernetumorer er en væsentlig årsag til dødsfald blandt børn, idet de tegner sig for 30 procent af dødsfaldene. Prognosen for hjernetumorer, især gliom, er dårlig. Derfor er tidlig forebyggelse og påvisning nøglen til at reducere dødeligheden af denne sygdom.

Ref.
Zhang W, et al. Association between vitamins and risk of brain tumors: A systematic review and dose-response meta-analysis of observational studies. Front Oncol 2022. E-pub. ahead of press.

Lettilgængelige kosttilskud virksomme mod autoimmun sygdom

D3-vitamin taget alene eller sammen med omega 3 fedtsyrer i nogle år har en gunstig effekt på autoimmune sygdomme.

En placebokontrolleret videnskabelig undersøgelse udgivet i British Medical Journal har for nylig vist, at kosttilskud godt kan bruges terapeutisk med gode resultater. Undersøgelsen, der inkluderede mere end 25.000 ældre deltagere af begge køn viste, at tilskud af D-vitamin i fem år med eller uden omega 3 fedtsyrer, forhindrede udbrud af autoimmun sygdom med 22%. Tilskud af omega 3 fedtsyrer med eller uden vitamin D forhindrede udbrud af autoimmun sygdom med 15%. Resultatet af omega 3-tilskuddet var dog ikke statistisk sikkert, men begge former for behandling viste end bedre effekt end tilskuddet med uvirksomme placebo-tilskud gjorde.

D-vitamin
Det er i forvejen kendt, at D-vitamin regulerer en række gener, der er involveret i kroppens immunforsvar og i inflammation, og vitaminet er i nogen grad blevet knyttet til nedsat risiko for udvikling af autoimmun sygdom. Meget tyder for eksempel på en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og udvikling og forværring af sklerose.
Generelt viser erfaringer, at personens vægt har betydning for effekten af D-vitamin. Jo højere BMI, desto mindre effekt af D-vitamin.

Omega 3 fedtsyrer
Det samme gør sig gældende med omega 3 fedtsyrer. Evidensen har blot været for svag. Tidligere undersøgelser har vist, at indtagelse af omega 3 fedtsyrerne EPA og DHA hæmmer kroppens dannelse af C-reaktivt protein og proinflammatoriske cytokiner, som er stoffer der er forhøjet ved akut infektion.

Denne nye undersøgelse har styrket evidensen for de to stoffer markant. Det er godt nyt, ikke mindst fordi de to typer af tilskud tolereres godt og er ugiftige. Der er også mange, der vil kunne få gavn af disse tilskud, netop fordi så mange lider af en autoimmun sygdom.

Autoimmun sygdom
Autoimmun sygdom opstår, når kroppens antistoffer og hvide blodlegemer fejlagtigt angriber kroppens eget væv og egne organer. Disse sygdomme er kroniske og medfører ud over stærkt forringet livskvalitet store samfundsmæssige og økonomiske byrder.

Risikoen for at rammes af denne type sygdomme stiger med alderen, og der mangler effektiv behandling. Der findes mere end 80 kendte autoimmune sygdomme. Sklerose er allerede nævnt. Derudover kan nævnes lupus, leddegigt, psoriasis, Graves sygdom, Crohns sygdom og type 1-diabetes.
I USA alene lever omkring 24 millioner mennesker med en autoimmun lidelse.

Dosering
Deltagerne i dobbeltblindede undersøgelse blev opdelt i fire grupper, hvor de aktive stoffer og de uvirksomme placebotilskud blev fordelt som følger:

Omega 3 placebo / vitamin D placebo
Omega 3 aktiv / vitamin D aktiv
Omega 3 placebo / vitamin D aktiv
Omega 3 aktiv / vitamin D placebo

D-vitamintilskuddet bestod af cholecalciferol (vitamin D3) i en daglig dosering på 2000 internationale enheder, hvilket svarer til 50 mikrogram.

Omega 3 tilskuddet bestod af en kapsel med 1 g koncentreret fiskeolie i farmaceutisk kvalitet. Kapslen indeholdt 460 mg EPA og 380 mg var DHA.

På baggrund af de gunstige resultater har forskerne tænkt sig at fortsætte deres studier på dette område, eventuelt også på en yngre gruppe.

Ref.
Hahn J, et al. Vitamin D and marine omega 3 fatty acid supplementation and incident autoimmune disease: VITAL randomized controlled trial. BMJ 2022;376:e066452

Kommentar
Man kan mene, at i terapeutisk sammenhæng er 840 mg omega 3 dagligt i underkanten til dette formål. Det kunne være en mulig forklaring på, hvorfor tilskuddet med omega 3 ikke gav et statistisk sikkert resultat.

Med hensyn til vitamin D, vil det være tilrådeligt at få undersøgt niveauet af D-vitamin i blodet, før man tager høje, terapeutiske tilskud. Noget vil have gavn af højere tilskud end de 50 mikrogram der blev givet i studiet, andre vil måske kunne nøjes med mindre.

Magnesiums vigtige rolle i bekæmpelse af kræft og infektioner

Forskere har på mus vist, hvordan magnesium forbedrer immunsystemets evne til at eliminere inficerede celler og kræftceller.

Forskning med mus har tidligere vist, at kræft spredes hurtigere i kroppen, når mus fik en kost med et lavt indhold af magnesium. Samtidig fik musene et svækket immunforsvar.

Nu har forskere fra University of Basel, University Hospital Basel og den medicinske afdeling ved University of Cambridge været i stand til at belyse den underliggende mekanisme bag den førnævnte iagttagelse.

Det forskerne har opdaget er, at en type immunceller, kaldet cytotoksiske T-celler eller dræber-T-celler kun kan fjerne kræftceller eller inficerede celler, hvis de har tilstrækkeligt magnesium. Mere specifikt er magnesium vigtigt for funktionen af et overfladeprotein på T-cellerne kaldet LFA-1.

Dette overfladeprotein bruges til at hæfte sig fast på kræftcellen eller den inficerede celle. Uden tilstrækkeligt magnesium er LFA-1-proteinet bøjet på en måde, så hæfteevnen er nedsat. Magnesium sikrer, at proteinet opretholder en position, der gør dets hæfteevne effektiv.

Data fra tidligere kliniske forsøg med immunterapi mod kræft har vist, at et lavt indhold af magnesium i serum var forbundet med en mere aggressiv vækst af kræftceller og kortere overlevelse.

Forskerne har dog stadig brug for mere forskning i magnesiums rolle i kroppens immunforsvar og i bekæmpelsen af kræft. Vi ved at indholdet af magnesium i serum ikke er den mest pålidelige måde at måle kroppens magnesiumindhold på. En fuldblodsanalyse er bedre. Dernæst mangler forskerne at bevise en direkte årsagssammenhæng mellem magnesiummangel og kræftudvikling.

Magnesium er et livsvigtigt makromineral, hvilket vil sige at vi har brug for relativt meget af det for at holde os raske. Fra kosten findes magnesium i størst mængde i nødder, frø, fuldkort, havre, brune ris, bønner, grøntsager, frugt samt fisk og kød. Faktisk er der også noget magnesium i drikkevand.

Udover magnesiums sandsynlige rolle i kræftbekæmpelse er der mange andre gode grunde til at sørge for at få tilstrækkeligt af mineralet.

Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser i kroppen som er nødvendige for kopiering af DNA, dannelse af proteiner, celledeling, immunregulering, stofskifte, muskelfunktion, elektrolytbalance, aktivering af D-vitamin, knogler og tænder m.v.

Den danske fødevarestyrelse anbefaler, at voksne får i hvert fald 375 mg magnesium dagligt.

Refs.
Lötscher J. et al. Magnesium sensing via LFA-1 regulates CD8 + T cell effector function. Cell 2022. E-pub ahead of print.
foedevarestyrelsen.dk/næringsdeklarationsvejledning

Ny metode påviser gavn af D3-vitamin til hjerte-karsygdom

Forskning tyder på, at et lavt indhold af D-vitamin i blodet kan være involveret i hjerte-karsygdom og forhøjet blodtryk.

Et lavt niveau af D-vitamin i blodet har betydning for andet end knoglerne. Tre forskere fra University of South Australia har anvendt et nyt genetisk værktøj til at undersøge, hvordan forskellige niveauer af D3-vitamin i kroppen påvirker risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom.

Mendelsk randomisering
Værktøjet hedder mendelsk randomisering opkaldt efter den østrig-ungarnske munk Gregor Mendel, der med sine forsøg med ærteplanter står som faderen til den moderne genetik. Denne form for randomisering bruges i stigende grad til at give dokumentation for skadeligheden ved for eksempel rygning og alkoholindtagelse, hvor det enten er uetisk eller umuligt at udføre randomiserede lodtrækningsforsøg. Det er netop etisk uforsvarligt at rekruttere personer med D-vitaminmangel uden at behandle denne mangel.

Undersøgelsen er offentliggjort i European Heart Journal. Den viser, at mennesker med D-vitaminmangel er mere tilbøjelige til at lide af hjertesygdomme og højere blodtryk end dem med normale niveauer af D-vitamin. Og der er mange med lave niveauer af vitamin D.

Global mangeltilstand
Forskerne fra University of South Australia opsummerer, at selv om svær mangel på D-vitamin (i Danmark defineret som <12 nmol/l i blodet) er relativt sjælden, er et utilstrækkeligt indhold dvs.<50 nmol/l almindeligt. De nævner følgende eksempler på dette: 23% for Australien, 24% for USA, 37% for Canada, 6-76% for Europa og 6-70% for Sydøstasien,

Tilbage i 2014 udgav forskerne Cristina Palacios og Lilliana Gonzalez en artikel med en global oversigt over D-vitaminmangel. Ifølge denne oversigt er der i Danmark sammenlagt 66% voksne med et utilstrækkeligt indhold af D-vitamin i blodet, dvs.<50 nmol/l og heraf 14% med en større mangel dvs. <30 nmol/l. De to forskere konkluderer, at mangel på D-vitamin er et globalt folkesundhedsproblem i alle aldersgrupper, især i Mellemøsten, hvor der ellers er sol nok.

Hjerte-karsygdom udbredt og dyr
Når vi sammenholder det lave indhold af D-vitamin med med andelen af hjerte-karsygdom bliver konsekvensen temmelig stor, idet hjerte-karsygdomme på verdensplan anslås til at være årsag til knap 18 millioner årlige dødsfald globalt. Sundhedsudgifterne til denne type sygdom er desuden blandt de højeste.

Robust evidens
Forskerne skriver, at jo lavere indholdet af D-vitamin i blodet, desto stærkere virkning vil en normalisering af niveauet være tilbøjelig til at have på hjerte-karsundheden. Undersøgelsen anvendte data fra 267.980 personer. Det giver en så stærk og robust evidens for en sammenhæng, at man kan spørge, om ikke det burde være obligatorisk at screene for og tilbyde hjertepatienter D3-vitamin.

Refs.
Zhou, Ang et al. Non-linear Mendelian randomization analyses support a role for vitamin D deficiency in cardiovascular disease risk. Eur Heart J. 2021;ehab809.

Palacios C, et al. Is vitamin D deficiency a major global public health problem? J Steroid Biochem Mol Biol. 2014;144 Pt A:138-45.

Multivitaminer nedsætter hjernens aldring

Ældre spiser

En amerikansk undersøgelse viser, at ældre opretholder en bedre kognitionsevne med et dagligt multicitamin-mineral-tilskud.

En undersøgelse kaldet ”COSMOS-Mind” der blev påbegyndt i 2016 med deltagelse af 2262 kvinder og mænd over 65 år uden demens har vist, at daglig indtagelse af multivitaminer i tre år er knyttet til en 60% nedsættelse af kognitiv aldring. Denne effekt var særlig tydelig hos patienter med hjerte-karsygdom.

COSMOS-Mind er en amerikansk observationsundersøgelse af en endnu større undersøgelse, der sammenligner virkningerne af et dagligt tilskud af 500 mg kakaoekstrakt og et standard multivitamin-mineral med placebo på mere end 21.000 ældre deltagere med hjerte-karsygdomme og kræft.

Hos de deltagerne der også fik et dagligt tilskud af kakao-flavanoler, så man ingen statistisk sikker forskel på dem der fik kakao og placebo. Der blev med andre ord ikke set en effekt af kakaoekstrakt på den kognitive funktion.
Omvent så forskerne en positiv effekt hos den gruppe der fik multivitaminer i forhold til placebogruppen. Effekten toppede ved to års indtagelse, hvorefter den var stabil over tid.

Delstudiet blev afsluttet i september 2021, men forskerne vil lave en opfølgning i tre år herefter. Der er således endnu ikke udgivet en videnskabelig artikel om undersøgelsen, men ovenstående resultater blev præsenteret på den 14. konference (CTAD) om Alzheimers sygdom som blev afholdt i Boston november 2021.

Forskerne konkluderer blandt andet, at multivitamin-mineral-tilskud er en sikker og let tilgængelig intervention til beskyttelse af ældres kognitive funktion.

Så måske skulle vi tage en pakke multivitaminer med, når vi besøger familemedlemmer på plejehjemmet i stedet for eller sammen med en æske chokolade.

Ref.
Baker L. et al. OC11 – Impact of cocoa flavanols and multivitamins on cognitive function: findings of the cocoa supplement and multivitamin outcomes study of cognition (COSMOS – MIND).Conference abstract from JPAD 4/2021:s19-20.

Forsøg med Q10 mod senfølger af Covid-19

Hvis mange af senfølgesymptomerne fra Covid-19 skyldes en nedsat energi-produktion i kroppens celler, er Q10 et godt bud på en behandling.

Et videnskabeligt forsøg med Q10-kapsler til personer med senfølger efter Covid-19 sygdom er kommet i stand i et samarbejde mellem senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital og virksomheden Pharma Nord, som er den eneste producent af Q10, der kan levere forsøgsmedicinen i lægemiddelkvalitet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever cirka 10% af de smittede langvarige symptomer efter smitte med Covid-19. Det vil sige, at symptomer varer mere end fire uger efter sygdomsstart. Hos en del af disse personer fortsætter symptomerne som egentlige senfølger, hvilket vil sige, at de varer i 12 uger eller mere.

De hyppigste langvarige symptomer og senfølger er:

  • Åndenød og hoste
  • Brystsmerter, trykken for brystet og hjertebanken
  • Træthed og feber
  • Kognitive problemer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, perifer neuropati (nedsat/ændret følesans), svimmelhed og delir (forvirringstilstand som oftere ses hos ældre)
  • Mavesmerter, kvalme, diarre, anoreksi/nedsat appetit (hos ældre)
  • Led- og muskelsmerter
  • Symptomer på depression og angst
  • Tab af smags-/lugtesans, tinnitus, ørepine, ondt i halsen, svimmelhed
  • Hududslæt

Senfølgeramte uden behandling

Det er en udfordring, at lægerne endnu ikke har nogle behandlinger til senfølger efter Covid-19. Det er også svært for lægerne at finde noget objektivt at måle på hos de ramte patienter. De kan dog se, at musklernes evne til at trække sig sammen er ringere end forventet. Sammenholdt med det generelle symptombillede kunne det derfor tyde på, at cellernes energiomsætning er nedsat.
Lægernes teori er derfor, at cellernes energiproducerende mitokondrier er ramt. Derfor skal en gruppe patienter prøve at indtage et lægemiddel med Q10 for at se om det kan afhjælpe symptomerne.
Q10 er en hjælpeenzym der spiller en afgørende rolle for mitokondrierne evne til at producerede energi. Lægerne mener, at tilskud af Q10 i en passende terapeutisk dosering vil kunne rette op på cellernes nedsatte energiomsætning og dermed bedre livskvaliteten hos de mange sygemeldte.

Alle forsøgsdeltagere får det aktive stof

I forsøget, som er dobbelt-blindet med overkrydsning, deltager 120 patienter med Covid-19-senfølger som deles op i to grupper: Den ene gruppe får 500 mg Q10 dagligt i form af 5 stk Q10-kapsler som fordeles over dagen. Den anden gruppe får 5 stk tilsvarende, men uvirksomme placebo-kapsler dagligt i to gange seks uger med fire ugers pause imellem. Det er dog kun i den ene periode, at deltagerne får Q10, men hverken deltagere eller læger ved, hvilke kapsler der er indeholder Q10 og hvilke der ikke gør, før forsøget er afsluttet.

Vi kan tidligst forvente resultaterne af forsøget om et halvt år.

Kilder
dr.dk og Sundhedsstyrelsen