Årelang gunstig effekt af antioxidant-tabletter

Udgivet d. 12. november 2012

En videnskablig undersøgelse har vist en fortsat, markant, sundhedsgavnlig effekt af et antioxidanttilskud mange år efter undersøgelsens ophør.

Et videnskabeligt tidsskrift har bragt et forbløffende forskningsresultat fra en undersøgelse, der blev påbegyndt i 1988 og viste en 50% reduktion af polypper i tyktarmen hos patienter, der tog antioxidant-tabletter. Endnu mere forbløffende er det dog, at risiko-nedsættelsen i antioxidant-gruppen efter 13 år er næsten uforandret på 40%.

Baggrunden for den undersøgelse, der blev påbegyndt for 24 år siden af doktor Bonelli og hendes team fra Det Nationale institut for Cancer Forskning i Genoa var, at polypper (adenomer) fjernet fra tyktarmen har en øget tilbøjelighed til at vende tilbage. Da polypper i tyktarmen i nogle tilfælde udvikler sig til tyktarmskræft, vil tilskud af antioxidanter være en interessant mulighed, såfremt de er i stand til at forebygge udvikling af denne kræftform. Netop dette var, hvad Bonelli og medarbejdere demonstrerede allerede fem år efter undersøgelsens start.

To antioxidant-tabletter
Tilbage i 1988 blev 411 frivillige forsøgspersoner udvalgt til enten at modtage 2 stk antioxidant-tabletter dagligt eller tilsvarende placebotabletter i fem år. Undersøgelsen var et dobbelt-blindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg. Deltagerne var mellem 25 og 75 år med det til fælles, at de alle havde fået en eller flere polypper fjernet fra deres tyktarm. De var alle raske ved undersøgelsens start, og ingen tog vitamin- og mineraltilskud.

De to antioxidant-tabletter, som udgjorde den aktive behandling, indeholdt 200 µg selen, 30 mg zink, 2 mg A-vitamin, 180 mg C-vitamin og 30 mg E-vitamin.

Imponerende resultat – ringe formidling
Efter fem år viste undersøgelsen en 50% reduktion af polypper i tyktarmen hos antioxidant-gruppen i forhold til placebogruppen. Desværre blev forskningen aldrig udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men blot præsenteret på en konference i 1998 og udgivet som et konference-papir.

Virkningen holder
For nogle år siden besluttede Dr. Bonelli at undersøge den gamle forsøgsgruppe igen, og efter 13 år kunne hun stadig se en bemærkelsesværdig og signifikant forskel på placebo- og aktiv-grupperne, som nu efter 15 år er på hele 39% til fordel for antioxidanterne. Det er dermed det længst varende antioxidant-studie på forebyggelse af tyk- og endetarms-cancer, hvilket sammen med den valgte metode giver undersøgelsesresultatet en meget høj troværdighed.

Ref
Bonelli L, et al. Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. J Gastroenterol 2012. E-pub ahead of print.

Vitaminer mod overvægt

Udgivet d. 7. november 2012

Overvægt er en tilstand med mange ernæringsmæssige facetter – nogle mere overraskende end andre.

Det vil nok overraske mange, at to velkendte vitaminer, C-vitamin og D-vitamin, også kan være nyttige redskaber, hvis man er overvægtig eller ligefrem fed og gerne vil tabe sig og forbedre talje-hofte-målet. Videnskabelige undersøgelser fra USA understreger vigtigheden af ikke at ligge lavt i C-vitamin og at kombinere træning med en høj daglig dosis D-vitamin.

Forskning har vist, at ca. 15% af alle voksne amerikanere led af mangel på C-vitamin i perioden 1988-1994. Det vil sige, at deres C-vitamin-indhold i blodet var mindre end 11 µmol/l. 25 år tidligere havde kun 3-5% af voksne amerikanere haft en sådan mangel. Sideløbende med denne udvikling har USA oplevet en epidemi af overvægt og fedme i befolkningen.

C-vitamin indgår i dannelse af aminosyren carnitin, som er nødvendig for at kunne forbrænde fedt i kroppen. Det vil sige, at C-vitamin-mangel også nedsætter kroppens evne til at forbrænde fedt, hvilket medfører overvægt.

Metode
Det var denne teoretiske sammenhæng, som ernæringsforskeren Carol S. Johnston og kolleger ønskede at undersøge i 2006. I en undersøgelse af 78 raske, ikke-motionerende, ikke-rygende mænd og kvinder mellem 18 og 38 år havde næsten 40% et marginalt C-vitamin-indhold i blodet svarende til mindre end 34 µmol/l. 15 af disse personer, som var i begyndelsen af 20erne, deltog i undersøgelsen. Desuden medvirkede syv personer med tilstrækkeligt C-vitaminniveau og fungerede som kontrolgruppe.

Den dobbelt-blindede, placebo-kontrollerede undersøgelse varede otte uger og viste, at personer med marginalt C-vitamin i blodet forbrændte 25% mindre fedt per kg kropsvægt under en 60 minutters løbebåndstest sammenlignet med deltagere med tilstrækkeligt C-vitamin i blodet. Deltagere med C-vitaminmangel, der fik C-vitamin (500 mg dagligt), øgede deres energiforbrug under træning fire gange sammenlignet med kontrolpersoner, der fik uvirksomme tabletter.

C-vitamin nødvendig for effektiv vægtkontrol
Med andre ord: Lavt C-vitaminindhold medfører nedsat fedtforbrænding under muskelarbejde. Det kunne også forklare, hvorfor nogle har besvær med at tabe sig.

D-vitamin
I en anden og nyere undersøgelse indgik i alt 23 overvægtige og fede mænd og kvinder i 20-30 års alderen. Gruppen blev delt i to, og lodtrækning afgjorde, om de modtog D-vitamin eller uvirksomme præparater. Det var et dobbelt-blindet forsøg, så hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne vidste, hvem der fik hvad. I D-vitamin-gruppen fik 10 forsøgsdeltagere 100 µg D-vitamin dagligt. De 13 deltagere i placebogruppen fik uvirksomme præparater. Alle 23 deltagere fik desuden en calcium-tablet dagligt og skulle tre gange om ugen udføre vægttræning sammen med indtagelse af præparaterne.

Tidligere forskning har vist, at forsøgsdeltagere har haft brug for mellem 45-100 µg D-vitamin dagligt for at nå op i det optimale vindue.

Ved forsøgets start og ved dets afslutning 12 uger senere blev deltagernes blod analyseret for mængden af D-vitamin og biskjoldbruskkirtelhormon, som regulerer blodets indhold af calcium. Derudover blev kroppens fedtprocent målt, og der blev foretaget en glucose-tolerancetest, hvor man måler kroppens evne til at håndtere sukker. Deltagernes muskelstyrke blev målt ialt fire gange i forløbet.

Forholdet mellem D-vitamin i blodet og hofte-talje-målet er særlig vigtigt, idet mængden af mavefedt er af betydning for, om man udvikler metabolisk syndrom og type 2 diabetes.

D-vitamin forbedrer muskelstyrke og taljemål
Undersøgelsen viste, at D-vitamin-tilskud forbedrede muskelstyrken hos raske overvægtige og fede i løbet af kun fire uger. Et højt D-vitaminindhold forbedrede også hofte-talje-målet (timeglas-figuren). Der blev ikke set andre forbedringer.

Refs.

Johnston CS, et al. Marginal vitamin C status is associated with reduced fat oxidation during submaximal exercise in young adults. Nutr. (Lond).2006;3:35.
Carrillo AE, et al. Impact of vitamin D supplementation during a resistance intervention on body composition, muscle function, and glucose tolerance in overweight and obese adults. Clin Nutr. 2012;Epub ahead of print.

Om Carnitin
C-vitamin-undersøgelsen siger også noget om nytten af carnitin. Carnitin er en aminosyre, vi selv kan fremstille i kroppen ud fra to andre aminosyrer under medvirken af C-vitamin. Det er kun L-carnitin, der er biologisk aktiv. Mangel på carnitin kan medføre udmattelse og nedsat arbejdsevne. I 1980 foreslog forskere, at den træthed og udmattelse der følger af ekstrem C-vitaminmangel (skørbug), måske kunne tilskrives carnitinmangel. Nytten af carnitin i denne sammenhæng bestyrkes med denne undersøgelse.

Ny forskning: Sluk smøgen før de 30

Udgivet d. 1. november 2012

Allerede samme dag man holder op med at ryge, vil konditionen forbedres og risikoen for at få blodprop i hjertet vil mindskes.

– og fjern risikoen for at dø af lungekræft

Ingen kan længere være i tvivl om, at rygning er sundhedsskadeligt, men kvinder tager endnu mere skade af rygning end mænd. De hyppigste rygerelaterede sygdomme er rygerlunger, hjerte-kar-sygdom og lungekræft. På trods heraf ryger lidt over 22% af voksne, danske kvinder, og knap halvdelen er storrygere, hvilket vil sige, at de ryger mere end 15 cigaretter dagligt ifølge Danmarks Lungeforening.

Nu viser en stor, opfølgende undersøgelse fra Oxford University af 1,3 millioner britiske kvinder udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet, at de kvinder, der formår at slukke smøgen før de fylder 30, stort set lever lige så længe som ikke-rygende kvinder. Kvinder, der udsætter rygestoppet til de fylder 40 år, nedsætter deres risiko for rygerelateret sygdom med 90%, og kvinder, der fortsætter med at ryge, kan regne med at leve 10 år kortere, end hvis de ikke var begyndt at ryge.

Tallene er naturligvis alle statistiske gennemsnit, som ikke er nogen garanti for hvor galt det går, eller hvor billigt man slipper ved at ryge. Der er dog i alle tilfælde flere her-og-nu-fordele ved at stoppe med at ryge: Det giver hurtigt en bedre smags- og lugtesans, det bedrer konditionen, og så sparer man en masse penge.

Den fulde undersøgelse kan læses i The Lancet.

Pirie K, et al. The 21st century hazards of smoking and benefits of stopping: a prospective study of one million women in the . Lancet 2012. E-pub ahead of print

Elektronik i soveværelset gør dine børn overvægtige

Udgivet d. 25. oktober 2012

Nutidens børn og unges tilværelse er fyldt med elektronik. Det har konsekvenser for deres søvn, vægt og helbred.

Blot en times ekstra nattesøvn sænker den statistiske risiko for at blive overvægtig eller fed med henholdsvis 28 og 30%. Det viser en canadisk undersøgelse af skolebørn. Og hvad er det så, der stjæler nattesøvnen? Det er TV, computere og videospil og mobiltelefoner!

Ovenstående informationer stammer fra en undersøgelse foretaget af forskere fra Alberta University i Canada. De anvendte et omfattende spørgeskema til at få de ønskede oplysninger fra i alt 3.398 børn, der gik i 5. klasse. Der blev blandt andet spurgt om børnenes højde og vægt, deres søvn- og motionsvaner samt om deres adgang til diverse elektronisk adspredelse. Af svarene fremgik det, at cirka halvdelen af børnene havde et tv, en DVD-afspiller eller en video på deres værelse. 21 procent havde en computer, og 17 procent havde en mobiltelefon. Fem procent havde alle alle slags

Hele 57 procent af børnene indrømmede, at de havde gang i elektronikken efter officiel sengetid. Det var især tv og film, der holdt dem vågne. 27 procent havde gang i tre eller flere aktiviteter efter sengetid.

Hvad sker der i kroppen
Vi ved fra tidligere forskning, at vi alle risikerer at blive overvægtige, hvis vi får for lidt søvn, idet kroppen ved søvnmangel producerer mindre af mæthedshormonet leptin og mere af sulthormonet ghrelin. Derudover stiger mængden af stresshormonet cortisol ved søvnmangel, som ligeledes øger vores appetit. Får vi for lidt drømmesøvn (REM-søvn), går det ud vores vores hukommelse, hvilket naturligvis er en ekstra belastning for skolebørn.

Forskerne fandt, at de børn der havde adgang til en enkelt elektronisk underholdningskilde, havde 1,47 gange så stor sandsynlighed for at blive overvægtige end børn uden adgang til elektronisk underholdning på værelset. Hos børn, der havde hele tre af disse apparater, blev deres risiko for overvægt forøget 2,57 gange.

Max en time
Forskning fra et Australsk søvnlaboratorium har vist, at det heller ikke altid er tilstrækkeligt at overholde en fornuftig sengetid. En undersøgelse af en gruppe teenage-drenge, som fik til opgave at spille computerspil i 2 ½ time før sengetid, var dobbelt så længe om at falde i søvn og fik mindre søvn (også af den vigtige REM-søvn) i forhold til dem, der kun havde spillet computerspil i 50 minutter. Forskerne konkluderer på den baggrund, at under 1 times computerspil før sengetid er ok.

Sov på det
Forskerne er ikke ude på at forpeste de unges tilværelse men ønsker blot at blive klogere på hvilke faktorer, der påvirker vores søvn, og hvilke konsekvenser det har. Denne forskning burde i det mindste give stof til eftertanke.

Refs.
Chahal H, et al. Availability and night-time use of electronic entertainment and communication devices are associated with short duration and obesity among Canadian children. Pediatr Obes. 2012. E-pub ahead of print
King D, et al. The impact of violent videogaming on adolescent sleep-wake activity. Journal of Sleep Research 2012. E-pub ahead of print

Multivitaminer forebygger kræft

Udgivet d. 22. oktober 2012

Der findes videnskabelig dokumentation for, at tilskud af vitaminer og mineraler gavner.

Med offentliggørelsen af en meget stor, meget langvarig og meget grundig videnskabelig undersøgelse af næsten 15.000 læger udgivet i det amerikanske lægetidsskrift JAMA er det nu dokumenteret, at en daglig multivitaminpille forebygger kræft.

Siden 1999 har en gruppe forskere fra Harvard Medical School fulgt 14.641 mandlige læger som var over 50 år ved undersøgelsens start. Undersøgelsen, som har varet ca. 12 år, er en dobbelt-blindet, placebokontrolleret lodtrækningsundersøgelse og kaldes Physicians Health Study II. Den er en opfølger til en tidligere undersøgelse, hvor man testede den hypotese, at C- og E-vitamin kan forebygge hjerte-karsygdom og kræft.

Resultater
I den nye undersøgelse blev lægerne tilfældigt udvalgt til enten få en daglig multivitamin eller en placebo-tablet (uden virkning). Undersøgelsen viste, at de deltagere, der fik en daglig multivitamin, havde 8% lavere risiko for at få kræft. Resultatet var statistisk sikkert. Et andet resultat, som kan udledes af undersøgelsen er, at hos de deltagere, der tidligere havde haft en kræftsygdom, blev risikoen for at dø af kræft nedsat med hele 27%. Dette resultat var næsten statistisk sikkert (marginalt).

Lavdoseret multivitamin
For nogle lyder en 8% reduktion af kræftdødeligheden ikke af så meget, men omsat til menneskeliv og reducerede sundhedsudgifter er dette tal dog af stor betydning. Vi bør også tage i betragtning, at deltagerne var amerikanske læger, som må formodes at spise nogenlunde sundt og varieret. Derudover var den multivitamin, de indtog, også meget gennemsnitlig. Mineralerne var lavdoseret, uorganiske og derfor svært optagelige, vitaminerne var syntetiske, kun indholdet af vitamin B12 var ekstraordinært højt. Det kan derfor ikke udelukkes, at en multivitamin i en anden kvalitet og/eller til en dårligere ernæret målgruppe ville have givet et meget bedre resultat. Svaret på dette spørgsmål må vi indtil videre have til gode.

Ref.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the Prevention of Cancer in Men. The Physicians’ Health Study II Randomized Controlled Trial. JAMA 2012. E-pub ahead of print.

For lidt D-vitamin skader hjertet

Udgivet d. 12. oktober 2012

D-vitaminmangel er muligvis ikke det første, vi tænker på i forbindelse med hjertesygdom, men erfaringer viser, at det bør tages med i overvejelserne.

Den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme ses hos folk med det laveste indhold af D-vitamin i blodet, siger danske forskere, som har analyseret omfattende data fra en stor gruppe mænd og kvinder

En storstilet analyse af over 10.000 danske mænd og kvinder, som udgjorde en del af det omfattende Copenhagen City Heart Study-projekt og er blevet fulgt igennem 29 år, viser den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme hos dem med lavest indhold af D-vitamin i blodet. Det er forskere fra blandt andet Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital, som har sammenlignet D-vitamin-status med forekomsten af forskellige hjertesygdomme, og de observerede blandt andet, at folk med mindst D-vitaminindhold havde 40% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, 64% øget risiko for blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), 57% øget risiko for tidlig død, og ikke mindre end 81% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom med eller uden dødelig udgang. Deres observationer er baseret på spørgeskemaer, blodprøver og lægeundersøgelser samt 29 års opfølgning.

Bekræftet af to meta-analyser
For at understøtte deres observationer udførte forskerne endvidere to separate meta-analyser af tidligere og aktuelle befolkningsstudier, hvor man sammenligner D-vitamin-niveauer med forekomsten af iskæmisk hjertesygdom samt tidlig død. En meta-analyse omfattede 18 befolkningsundersøgelser med ialt 82.982 deltagere og viste en 39% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom hos dem med lavest blodindhold af D-vitamin.

Den anden meta-analyse er udført på baggrund af 17 undersøgelser med ialt 17.155 deltagere og sammenligner D-vitamin-status med risiko for tidlig død. Her fandt forskerne en 46% øget risiko hos dem med mindst D-vitamin i blodet.

Beviser hypotesen
Man har længe haft en formodning om, at D-vitamin spiller en rolle for hjertet. For godt 30 år siden fremsatte professor i epidemiologi og biostatistik, Robert Scragg, fra University of Auckland, en hypotese om, at D-vitamin beskytter mod hjerte-karsygdom. Efterfølgende har adskillige befolkningsstudier vist en sammenhæng imellem dalende D-vitamin-indhold og øget risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb.

Forskerne bag den nye danske undersøgelse nævner intet om, at folk bør indtage tilskud af D-vitamin, men i betragtning af at størsteparten af europæere har svært ved at dække behovet for dette vitamin ved solens hjælp alene, kan vitamintilskud være noget, der bør indgå i fremtidige overvejelser.

Ref.
Brøndum-Jacobseb P, et al. 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Ischemic heart Disease, Myocardial Infarction, and Early death. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2012. E-pub ahead of print.

Gravides blodtryk påvirker barnets intelligens

Udgivet d. 4. oktober 2012

Lægen og jordemoderen måler altid gravides blodtryk for at afsløre, om det skulle være for højt. Normalt falder gravides blodtryk.

En finsk undersøgelse har vist, at mænd, hvis mødre havde forhøjet blodtryk under graviditeten, scorede lavere i intelligenstests end dem, hvis mødre ikke havde forhøjet blodtryk.

Omkring 10% af alle graviditeter kompliceres af blodtryksforhøjelse. Hvis der samtidig er proteiner i urinen kaldes det svangerskabsforgiftning (præeklampsi), som derudover kan være ledsaget af eksempelvis kvalme, hovedpine og kramper. Vi ved, at det får moderkagens blodkar til at trække sig sammen og nedsætte fosterets blodtilførsel, og at tilstanden er knyttet til for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, der igen er knyttet til lavere kognitive evner.

Forskere fandt 398 mænd, der to gange havde taget en intelligenstest ved det finske forsvar. Den første i 20 års alderen, og den næste omkring 69 år. Forskerne kunne herefter sammenholde disse testresultater med oplysninger om mødrenes blodtryk og urinprotein under graviditeten.

Undersøgelsen konkluderer, at blodtryksforhøjelse i graviditeten er i stand til at forudsige lavere kognitive evner hos barnet og en større nedsættelse af de kognitive evner i dets alderdom. Denne tilbøjelighed til nedsatte kognitive evner helt op i alderdommen kan have sin oprindelse tilbage i fosterlivet, hvor hjernen udvikles.

Ref.
Tuovinen S, et al. Hypertensive disorders in pregnancy and cognitive decline in the offspring up to old age. Neurology 2012. E-pub ahead of print.

Klar effekt af fiskeolie – trods kritik fra forskere

Udgivet d. 17. september 2012

Omega 3 fedtsyrer fås fra fisk og fra tilskud. Ud over at være livsvigtige forebygger de en lang række sygdomme.

En ny såkaldt meta-analyse udgivet i tidsskriftet JAMA sår tvivl om effekten af fiskeolie. En nærlæsning af den originale artikel kan imidlertid afkræfte enhver tvivl om effekten af de sunde omega-3 fedtsyrer.

Så skete det igen: En videnskabelig artikel om kosttilskud går stik imod konklusioner fra stakkevis af artikler om emnet udgivet i videnskabelige tidsskrifter gennem årtier. Det seneste tilfælde af dette fænomen er endnu et eksempel på, hvordan man skræmmer en befolkning på et særdeles løst grundlag ved hjælp af såkaldte meta-analyser og konkluderer ud fra så omfattende materiale, at forskerne og medier ender op med at sammenligne ”æbler og pærer” og gøre hvidt til sort.

Årsagen kan koges ned til en kombination af en tvivlsom videnskabelig metode og sensations-journalistik. Resultatet bliver misinformation og i nogle tilfælde unødigt, udbredt ængstelse i befolkningen.

I en artikel udgivet i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA (Journal of the American Medical Association), konkluderer en gruppe græske forskere, at tilskud af omega-3 fedtsyrer samlet set ikke er forbundet med hverken nedsat risiko for dødsfald (alle årsager), hjertedød, pludselig død, blodprop i hjertet eller slagtilfælde baseret på relative og absolutte mål.

Læs originalartiklen
Det tankevækkende er, at man får et helt andet indtryk end mediernes skræmmende overskrifter, når man læser artiklen i JAMA. Her fremgår det nemlig, at omega-3 fedtsyrer i virkeligheden formår at reducere alle dødsårsager på nær slagtilfælde – og efter normale statistiske sikkerhedsgrænser er hjertedødsfald faktisk nedsat signifikant.

Meta-analysers begrænsninger
Forskerne anvendte en meta-analyse, som er en metode hvor man samler data fra flere tidligere undersøgelser om emnet. Denne metode har en række svagheder og begrænsninger som er blevet ignoreret i den aktuelle analyse.

Æbler og pærer
Lad os kigge på grundlaget: Forskerne samlede data fra 20 tidligere undersøgelser, som samlet nåede op på mere end 68.000 deltagere. Der var tale om meget forskellige undersøgelser, som spændte over alt lige fra undersøgelser om kostrådgivning til placebo-kontrollerede undersøgelser. Alle mulige patientgrupper blev blandet, lige fra raske til nogle der har haft blodprop og lige fra små undersøgelser med 60 deltagere til nogle med mange tusinde deltagere. Derudover blev undersøgelser udført på europæere blandet med undersøgelser udført på japanere på trods af de meget store forskelle i livsstil og indtagelse af fisk, man finder i de to befolkningsgrupper.

I en metaanalyse kan man lægge en masse forskellige statistiske rammer over materialet og få lige så vidt forskellige svar. Det bør være klart for enhver, der ikke fortaber sig i den generaliserende statistik, at der må være forskel på, om man er ung eller gammel, om man er hjertepatient eller rask, om man får en høj eller en lav dosis omega-3 fedtsyrer, om man får lagt en kostplan med mere fisk eller om man får fiskeolietilskud og så videre. Man kan næppe heller forvente svar med samme troværdighed på hjertedød og andre alvorlige hændelser fra små studier med 60 eller 120 deltagere over et eller to år, hvor et hjertetilfælde må være yderst sjældent, som fra et studie med 12.000 deltagere over fire år, hvor man nok bedre kan stole på effekten!

Kvinder har mindre hjertesygdom
Det er for eksempel oplagt, at fiskeolie har større chance for at vise en virkning på europæere end på japanere, der jo i forvejen har langt lavere risiko for at få hjertesygdomme (på grund af deres forbrug af fisk) – og så endda japanske kvinder, der yderligere har en langt lavere statistisk risiko end mænd for at få hjertesygdom. I JAMA-artiklen kan man faktisk se, at fiskeolie virker fint med en statistisk signifikant nedsat risiko langt hen ad vejen. Resultatet bliver da også først ikke-signifikant, i det øjeblik man medtager en stor japansk undersøgelse med 18.645 japanere – heraf 12.786 kvinder. Hvem har lyst til at skulle konkurrere med japanske kvinder om at undgå hjertesygdom? De har da tabt på forhånd! Ydermere blev japanerne ikke behandlet med fiskeolie eller placebo (uvirksom behandling); de fik enten fiskeolie sammen med statiner eller statiner alene!

Statiner
Problemet med at medtage statiner i en undersøgelse af fiskeolie (omega-3) er, at statiner er en gruppe lægemidler der har vist at kunne nedsætte risikoen for hjertesygdom alene, hvorfor det er svært at fortolke resultatet fra dette og lignende undersøgelser, hvor der anvendes hjertemedicin.

Positiv effekt
Det er derfor svært at bruge denne sammenblanding til andet end at dyrke en interesse for komplicerede statistiske øvelser. Hvis man absolut SKAL bruge den til noget, kan man jo se på figur 4 i JAMA-artiklen side 1029. Her er det let at overskue, at hovedvægten af fiskeolie-effekten faktisk er positiv – som resultatet derfor også bliver. Det er blot ikke signifikant for alle typer hjertesygdom, men her er selektion og metode mere afgørende end effekten.

Det er i forvejen svært at lave kontrollerede forsøg med naturlige stoffer, da den kontrolgruppe man sammenligner med naturligt via kosten indtager ukendte mængder af de stoffer man ønsker at undersøge. Meta-analyser som denne gør det ikke bedre og slet ikke når medier forvrænger konklusionerne yderligere.

Til alle brugere af fiskeolietilskud er der blot at sige: Fortsæt trygt med dine tilskud. Du kan kun blive sundere!

Ref.
Rizos EC, et al. Association Between Omega-3 Fatty Acid Supplementation and Risk of Major Cardiovascular Disease Events: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA 2012;308(10):1024-33.

Gode og dårlige urter til hukommelsen:

Udgivet d. 4. september 2012

Grøn te styrker, pot svækker.

Flere planter indeholder stoffer med en indvirkning på hjernefunktionen.

To nye videnskabelige undersøgelser har hver især undersøgt en urt og dens indvirkning på hjernefunktion og hukommelse. Undersøgelserne viser, at de to urter har modsatrettede virkninger på hukommelsen, men også at der er nogle nuancer i en sådan konklusion.

Grøn te (Camellia sinensis)
Der er tidligere lavet undersøgelser af grøn te, som har vist en gavnlig effekt på kognitive evner som for eksempel opmærksomhed og hukommelse. Denne undersøgelse er dog den første, hvor man har anvendt MR-scanning til at dokumentere en sådan effekt.

Undersøgelsen, der var lille men af høj kvalitet, blev ledet af professor Borgwardt fra Universitetshospitalet i Schweiz, hvor 12 frivillige, raske, unge mænd mellem 21 og 28 år blev bedt om at udføre en opgave, hvor de skulle bruge deres arbejdshukommelse efter at have drukket 250 eller 500 ml af en vallebaseret læskedrik med eller uden tilsat grøn te-ekstrakt. Forsøgspersonernes hjerneaktivitet blev registreret af en MR-scanner, mens de udførte deres opgave.

MR-billederne viste, at drikken, der var tilsat grøn te-ekstrakt, gav en øget aktivitet i et afgrænset område af hjernen betegnet det dorsolaterale prefrontale cortex (DLPFC), som sammen med andre områder i hjernen er knyttet til arbejdshukommelsen og andre overordnede funktioner. Effekten var desuden dosisrelateret, således at højere dosering af grøn te gav en større aktivering af DLPFC.

Om grøn te
Grøn te er blade fra busken Camellia sinensis. Tebladene fermenteres ikke ligesom sort te. Grøn te indeholder mere end 300 forskellige aktive plantestoffer som polyphenoler, især catechiner, men også koffein og tannin.

Hamp (Cannabis sativa)
Den anden undersøgelse udført af forskere fra England og USA var noget større. Her indgik 1.037 New Zealændere, som var blevet fulgt i over 40 år.

Forskerne ønskede at undersøge sammenhængen mellem vedvarende brug af cannabis og dens effekt på tænkning og adfærd, samt om en neuropsykologisk tilbagegang er størst blandt unge debuterende hashmisbrugere.

Brugen af cannabis blev konstateret ved interviews da deltagerne var 18, 21, 26, 32 og 38 år gamle. Der blev foretaget neuropsykologiske tests i 13-års alderen før et eventuelt misbrug og igen i 38-års alderen efter at deltagerne måtte have fået et vedvarende forbrug af cannabis.

De neuropsykologiske tests havde til formål at vurdere deltagernes hukommelse, den hastighed hvormed deres hjerne bearbejdede data, deres evne til at ræsonnere samt hjernens bearbejdning af visuelle indtryk.

Undersøgelsen viste, at de der vedholdende havde brugt pot som teenagere, scorede signifikant dårligere i de fleste af prøverne. De venner og pårørende, der også blev interviewet som en del af studiet, var mere tilbøjelige til at rapportere, at de tunge cannabisbrugere havde problemer med opmærksomhed og hukommelse såsom at miste fokus og glemme opgaver.

Nedgang i intelligenskvotient
Forskerne fandt også, at de der begyndte at bruge cannabis i ungdomsårene og fortsatte i flere år efter viste en gennemsnitlig nedgang i intelligenskvotient på otte point i alderen fra 13 – 38 år.

Der var i øvrigt ikke tegn på, at ophør af cannabisbrug blandt dem, der var begyndt tidligt, var i stand til fuldt ud at genoprette deres neuropsykologiske funktionsniveau. Det tyder på, at cannabis virker som et neurotoksin på den unge hjerne og sætter samtidig fokus på vigtigheden af en forebyggende indsats rettet mod de unge.

Til gengæld viste undersøgelsen ikke et tilsvarende fald hos de deltagere, der først var begyndt at tage cannabis som voksne, hvor deres hjerner var fuldt udviklede.

Undersøgelsen har dog ikke kunnet vise hvilken aldersgrænse, der måtte være sikker med henblik på vedvarende brug af cannabis.

Om almindelig hamp
Hampeplanten kan bliver over tre meter høj. Den indeholder flere hundrede forskellige stoffer, hvoraf en stor gruppe er såkaldte cannabinoider. Af disse cannabinoider er det fedtopløselige stof TetraHydroCannabinol (THC) det mest udforskede. Det er også det primære psykoaktive stof, og indholdet af THC bruges som mål for produktets styrke. Det bør fremhæves, at dyrkning og besiddelse af cannabisprodukter er illegalt i de fleste lande.

Kilder:

Borgwardt S, et al. Neural effects of green tea extract on dorsolateral prefrontal cortex. Eur J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.
Meier MH, et al. Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. PNAS 2012. E-pub ahead of print.

Magnesium kan forebygge kræft i tyktarmen

Udgivet d. 28. august 2012

Magnesium findes i størst mængde alle grøntsager samt i frugt, nødder og kerner.

Mineralet magnesium kan nedsætte risikoen for kræft i tyktarmen med hele 24%, tyder ny forskning på. Dette markante resultat er set hos overvægtige over 55 år.

Adenomer er svulster, som vokser uden at invadere det omkringliggende væv og som ikke danner metastaser. Adenomer i tyktarmen kan dog i nogle tilfælde udvikle sig til kræft. Jo større adenomer, desto højere kræftrisiko.

I en aktuel undersøgelse analyserede forskerne data fra tidligere undersøgelser i en såkaldt case-kontrol-analyse, der omfattede 768 personer med adenomer og 709 kontrolpersoner. Forskerne lavede også en meta-analyse, hvor der indgik tre undersøgelser af tyktarms-adenomer og seks undersøgelser af tyktarmskræft.

Case-kontrol-undersøgelsen viste, at for hver 100 mg stigning i magnesium-indtaget faldt risikoen for adenomer med 19% men kun for overvægtige personer over 55 år.
I meta-analysen blev hver 100 mg stigning forbundet med en 13% reduktion i risikoen for adenomer og en 12% reduktion i risikoen for tyktarmskræft.

Der er tidligere udgivet observations-undersøgelser af sammenhængen mellem personers magnesiumindtagelse og risikoen for at udvikle adenomer i tyktarmen. Det gælder blandt andet en svensk undersøgelse i tidsskriftet JAMA fra 2005, som viste, at forekomsten af kræft i tyktarmen var 41% lavere hos den femtedel, der fik mest magnesium sammenlignet med den femtedel, der fik mindst.

Virkning på blodsukkeret
Tilskud af magnesium har vist sig at kunne bedre insulinresistens, en tilstand hvor kroppens celler har nedsat følsomhed overfor insulin, og som kan påvirke udvikling af kræft. Insulin sørger for, at sukker fra blodet lukkes ind i cellerne. Magnesium hjælper også bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller selv hos personer, der ikke lider af sukkersyge.

Kilde
Wark PA, et al. Magnesium intake and colorectal tumor risk: a case-control study and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.

Her finder du magnesium
Vær opmærksom på at kaffe, alkohol og vanddrivende medicin øger kroppens udskillelse af magnesium. Du finder mest magnesium i grøntsager, fisk, havre, hvede, brune ris, nødder, mandler og kerner.