Magnesium- og calciummangel knyttet til nedsat kognition hos ældre

Udgivet d. 28. november 2024

Ældre skal være opmærksomme på ikke at mangle kalk og magnesium – ikke mindst for at holde sig mentalt friske.

En polsk undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nutrients viser, at ud over kendte påvirkninger fra alder, krops-masse-indeks og kronisk hjertesvigt er mangel på mineralerne magnesium og calcium begge knyttet til en nedsat kognitionsevne hos ældre. Har man mangel på begge mineraler, er effekten på kognitionen størst.

Der blev rekrutteret 1.220 indlagte polske patienter på 60 år og derover fra Central Veterans Hospital i Lodz i denne tværsnits-undersøgelse. Forskerne havde adgang til en detaljeret sygehistorie og blodprøver til at vurdere deltagernes niveau af calcium- og magnesium.

Deltagerne gennemførte også en Mini-Mental State Examination (MMSE) som er en indikator for mild kognitiv svækkelse og en test hvor man skulle tegne et ur (CDT). Denne test er meget anvendt til patienter med demens, som for eksempel Alzheimers sygdom.

Deltagerne blev inddelt i fire grupper: Dem med et normalt indhold af magnesium og calcium, dem med magnesiummangel, dem med calciummangel og dem med både magnesium- og calciummangel.

De fleste tidligere undersøgelser har fokuseret på kostens indtagelse af calcium og magnesium. Den aktuelle undersøgelse er angiveligt den første til at vurdere blodets (serums) indhold af disse mineraler og sammenholde disse data med kognitive processer hos ældre voksne.

Magnesiummangel blev defineret som et serum-niveau lavere end 0,77mmol/l. For calciummangel var grænseværdien under 2,2 mmol/l, hvorefter calcium/magnesium-forholdet kunne beregnes.

Normale magnesium-værdier ligger mellem 0.70 – 0,95 mmol/l (med forbehold for variationer i målemetode)
Normale calcium-værdier ligger mellem 2,20 – 2,55 mmol/l.

Kilde: sundhed.dk

Konklusioner
Resultaterne viste, at deltagere med MMSE-score under 24, hvilket indikerer demens, havde signifikant lavere calcium- og magnesiumkoncentrationer end den normale MMSE-gruppe.

Gruppen med magnesiummangel havde den højeste forekomst af type-2-diabetes, slagtilfælde og åreforkalkning.

Alt i alt tyder resultaterne på, at ud over alder, BMI og hjertesygdom er både magnesium- og calciummangel knyttet til nedsat kognitiv ydeevne.

Om magnesium
Magnesium spiller en vital rolle i centralnervesystemet, hvor det indgår i kroppens energiproduktion og beskytter mod frie radikaler i cellernes energiproducerende mitokondrier. Magnesium regulerer også synaptisk plasticitet i hjernen.

Derudover spiller magnesium en central rolle i afgiftningsprocesser, det hæmmer neuroinflammation, reducerer dannelse af beta-amyloid og forhindrer fosforylering af Tau-protein, som er involveret i Alzheimers sygdom.

Nogle undersøgelser indikerer, at et højt tilskud af magnesium reducerer risikoen for demens, men andre afslører et U-formet forhold, hvor for meget magnesium kan forværrer kognitive resultater.

Om calcium
Calcium er afgørende for overførsel af signalstoffer i hjernen, der understøtter indlæring og hukommelse. Mangel kan føre til elektrolyt- og ionbalanceforstyrrelser, som også kan opstå på grund af aldring. Tidligere undersøgelser har forbundet calciummangel med demens, selvom resultaterne har været modstridende.

Ref.
Kravchenko G, Stephenson SS, Gutowska A, Klimek K, Chrząstek Z, Pigłowska M, Kostka T, Sołtysik BK. The Concurrent Association of Magnesium and Calcium Deficiencies with Cognitive Function in Older Hospitalized Adults. Nutrients. 2024 Oct 31;16(21):3756.

Mangel på magnesium øger risikoen for DNA-skade

Udgivet d. 11. oktober 2024

Forskere viser for første gang, at et lavt magnesiumniveau i kroppen øger risikoen for skader på DNA.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Nutrition kan et lavt niveau af magnesium i kroppen øge risikoen for skade på DNA samt for kronisk degenerativ sygdom, især hvis man også har et højt indhold af stoffet homocystein i kroppen.

Det er forskere fra University of South Australia der har lavet denne undersøgelse. De tog blodprøver fra fra 172 midaldrende voksne mellem 35 og 65 år og fandt en stærk sammenhæng mellem et lavt indhold af magnesium og et højt indhold af den sundhedsskadelige aminosyre homocystein. Mere præcist viste undersøgelsen, at mindre end 17 mg/l magnesium i blodet øgede markører for DNA-skade, selv efter justering for køn og alder.

Om homocystein
Homocystein dannes naturligt i alle kroppens celler i forbindelse med nedbrydning af proteiner fra kosten. Et højt indhold af homocystein er knyttet til kronisk træthed, depression, hukommelsesproblemer, hjerte-karsygdom og alvorlig demens især hos ældre.

Det er i forvejen kendt, at homocystein kan omdannes til harmløst methionin af vitamin B12, folsyre og vitamin B6.

Magnesiums mange funktioner
Magnesium er det fjerde mest udbredte mineral i kroppen. Der er mere end 600 enzymer i kroppen, der har brug for magnesium for at fungere optimalt, og 200 enzymer behøver magnesium for at aktiveres. Magnesium fungerer som, hjælpefaktor i vores stofskifte og i biokemiske signalveje i cellen. Et lavt niveau af magnesium er desuden forbundet med kortere telomerlængde og mindre søvn. Magnesium er involveret i opbygning og styrkelse af knoglerne, det er nødvendigt for nervefunktionen, regulering af blodtryk og blodsukker, omsætningen af proteiner, stabiliteten af nukleinsyrer, hvilket vil sige af DNA og RNA samt cellernes formering (proliferation). Her er vi nået til magnesiums rolle i vores arvemateriale. Magnesium spiller en vigtig rolle i de mekanismer, der reparerer DNA som er magnesium-afhængige enzymer. Vi skal bruge magnesium til den biokemiske proces, der kopierer DNA før en celle deler sig.

Forskernes slutter med at konkludere, at et lavt indhold af magnesium i kroppen, enten alene eller sammen med et højt indhold af homocystein øger DNA-skade. Denne DNA-skade fremgår af en øget frekvens af en række biologiske markører for skader på DNA.

Ref.
Varinderpal S. et al. Low magnesium in conjunction with high homocysteine increases DNA damage in healthy middle aged Australians. Eur J Nutr. 2024. Epub ahead of print.

Ny indsigt i hvordan D-vitamin sænker risikoen for kræft

Udgivet d. 29. april 2024

Der opdages stadig nye egenskaber ved D-vitamin.

Forskere har længe antaget at D-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft via en påvirkning af immunsystemet. Nu har et internationalt forskerhold med deltagelse af en dansk læge, professor Tine Jess afsløret virkemekanismen. Denne forskning, som er udgivet i tidsskriftet Science viser, at D-vitamins gunstige påvirkning af kræftrisikoen sker via en effekt på tarmens mikrobiom, altså vores tarmbakterier.

Det forskningen viser er, at D-vitamin kan ændre sammensætningen af bakterier i tarmen, mere specifikt til fordel for bakterien Bacteroides fragelis som er almindeligt forekommende i tyktarmen. Her påvirker bakterier tarmceller knyttet til immunforsvaret og af den vej styrkes kroppens evne til at bekæmpe kræft. Derfor vil et lavt niveau af D-vitamin være knyttet til tumorudvikling.

Denne opdagelse begyndte egentlig med forskning på mus. Herfra har forskere i London påvist, at mus der fik en kost rig på D-vitamin var bedre til at modstå kræft.

Takket være registre fra det danske sundhedsvæsen, hvor forskerne var i stand til at analysere data fra 1,5 mil. danskere, kunne de kombinere målinger af danskernes D-vitaminniveau med det danske kræftregister. Det er et ekstraordinært stort analysemateriale. Ud fra dette kunne forskerne se, at resultaterne fra mus kunne overføres til mennesker. Jo lavere niveau af vitaminet, man har, jo større er risikoen for kræft. Håbet er, at denne opdagelse vil kunne føre til en øget kræftoverlevelse.

Refs.
Giampazolias E, et al. Vitamin D regulates microbiome-dependent cancer immunity. Science. 2024 Apr 26;384(6694):428-437.
https://illvid.dk/sundhed/undersoegelse-d-vitamin-kan-mindske-udvikling-af-kraeft

Zinkmangel har konsekvenser, men svær at identificere

Udgivet d. 24. april 2024

Alle har brug for mineralet zink som indgår i mere end 200 enzymer i kroppen. Decideret zinkmangel kan dog være svær at opdage.

Forskere fra England og USA vurderer i tidsskriftet Advances in Nutrition, at mangel på zink er blandt de almindeligst forekommende ernærings-mangler globalt. Samtidig er zinkmangel blandt de mindst anerkendte globalt. Forskerne anslår, at 17 % af klodens befolkning er i risiko for at få for lidt zink og helt op til henholdsvis 19% og 24% i Asien og Afrika. En sådan situation har naturligvis konsekvenser.

Det skyldes, at zink er nødvendig for et større antal kritiske livsfunktioner end andre mikronæringsstoffer. På trods af dette er symptomerne på zinkmangel uspecifikke, og
sværhedsgraden varierer efter alder, varighed og tilstedeværelsen af anden underliggende sygdom.

Zinkmangel hos børn
Hos børn fra lav- og mellemindkomstlande er zinkmangel årsag til hæmmet vækst uanset om børnene er raske eller underernærede. Det øger risikoen for en række børnesygdomme, tilbagevendende infektioner og diarré og nedsat sårheling. Alvorlig zinkmangel omfatter desuden kognitiv svækkelse. Zinkmangel hos unge og voksne nedsætter reproduktionsevnen.

Zinkmangel kan medføre

Væksthæmning

For sen udvikling af æggestokke og testikler i puberteten

Risiko for fostermisdannelser hos gravide

Hårtab

Forskellige former for udslet

Eksem

Nedsat sårheling

Nedsat appetit

Mental uligevægt

Svækket immunitet og mave-tarmproblemer
Kilde: Netdoktor

Effekter af zink
Der er desuden evidens der knytter zinkmangel til en øget risiko for hjerte- og stofskiftelidelser. Zink spiller en vigtig rolle i udskillelsen af insulin og for blodsukkeret, og zinkmangel er blevet forbundet med svær type 2 diabetes. Kroppens niveau af zink påvirker desuden kroppens håndtering af fedtstoffer og kan af denne vej øge risikoen for hjerte-karsygdom.

Af andre områder hvor zink er involveret kan nævnes kroppens immunforsvar, herunder aktivering af T-cellerne, dannelse af syrer og udryddelse af sygdomsfremkaldende bakterier.

Af betydning for stofskiftet kan nævnes, at zink signalerer til bugspytkirtlens betaceller om at forhindre for stor udskillelse af insulin. Reguleringen af binding og fraspaltning af fosfat indgår i en række centrale biokemiske processer som er afhængige af zink og som øger insulinreceptorernes følsomhed.

Proteinet albumin, som dannes i leveren, transporter en lang række stoffer rundt i kroppen, herunder zink. Ved nedbrydning af fedtstoffer transporterer albumin frie fedtsyrer fra enzymet lipoproteinlipase til kroppens celler. Frie fedtsyrer der bindes til albumin forårsager frigivelse af zink. Hvis blodsukkeret er forhøjet kan albuminen blive glykeret, dvs. bundet til sukkermolekyler med den konsekvens at albuminens evne til at transportere zink og frie fedtsyrer nedsættes.

Omsætningen af essentielle fedtsyrer er vigtigt i reguleringen af inflammation og er også følsom over for ændringer i zinkindtaget.

Zink indgår i SOD-enzymer som er vigtige antioxidanter og vigtige i bekæmpelsen af oxidativ stress.

Zink påvirker desuden blodkarres tonus, hvilket vil sige deres diameter som reguleres af den glatte muskulatur omkring blodkarrene.

Ingen pålidelig zinkmarkør
Kroppen har ikke noget lager af zink, hvorfor vi har brug for en stabil tilførsel, men vi mangler nogle pålidelige zinkmarkører. Den mest brugte metode til at vurdere kroppens zinkindhold er ved at måle indholdet af zink i plasma. Problemet er, at denne værdi svinger op til 20% i løbet af dagen. Værdien påvirkes af mængden, arten og intervallet af vores madindtagelse samt af inflammation i kroppen, men selv når disse faktorer er under kontrol finder man analysevariationer.

Zinkmangel optræder ved fejlernæring, underernæring, sporstofmangel samt ved overvægt og fedme og er sjældent isoleret, men findes ofte sammen med mangel på flere sporstoffer.

Miljømæssig påvirkning
Der er lavet forsøg hvor man har dyrket afgrøder under forhold med forhøjet atmosfærisk CO2 på et niveau som forventes i år 2050. På trods af en vis usikkerhed om effekten af et øget indhold af CO2 og en øget temperatur forventes konsekvensen af blive en nedsat global tilgængelighed af zink i kosten med 14,6 % (og 13,6 % for jern) inden 2050.

Zink fra mad og tilskud
Det har betydning for opløseligheden og optageligheden af zinktilskud om de er uorganiske eller organiske. De undlader at skrive, hvad man bør foretrække, men fagfolk foretrækker organisk bundet zink. Det kan være zinkglukonat eller -malat eller zink bundet til aminosyrer.

Indtagelse af zink sammen med mad og visse drikkevarer kan også påvirke optageligheden. Forskerne nævner fytinsyre, der findes i mange plantefrø (og kornprodukter) som et eksempel på fødevarer, der påvirker optageligheden af zink negativt.

Ref.
Lowe NM, et al. Preventing and Controlling Zinc Deficiency Across the Life Course: A Call to Action. Adv Nutr. 2024 Mar;15(3):100181.

Lev længere med selen og coenzym Q10

Udgivet d. 4. december 2023

En tilstrækkeligt selenindtagelse har vist sig at kunne forlænge levealder og livskvalitet. Hvis vi ikke får tilstrækkeligt selen fra kosten, er selentilskud en nem løsning.

Om Telomerer
Telomererne er strukturer der består af gentagne DNA-sekvenser, som sidder for enden af cellernes kromosomer. Telomerernes opgave er stabilisere cellernes DNA. Men hver gang cellen deler sig, bliver telomererne en bid kortere. Når telomererne efter et vist antal celledelinger er næsten slidt ned, vil cellen enten dø eller gå ind i et stadie, hvor den mister evnen til at dele sig og begynder at ældes.

Det er videnskabeligt accepteret, at der er en sammenhæng mellem længden af vores telomerer og vores livslængde. Tommelfingerreglen er, at jo længere vores telomerer er, desto længere livslængde. På den baggrund er det interessant, at en videnskabelig undersøgelse udgivet i tidsskriftet ”Nutrients” i 2022 har vist, at tilskud af selen og coenzym Q10 i 42 måneder nedsætter forkortelsen af cellernes telomererne markant.

I den omtalte undersøgelse benyttede forskerne blodprøver fra en tidligere undersøgelse kaldet KiSel-10 med selen og Q10. Forskerne målte længeden af telomerer i deltagernes hvide blodlegemer ved undersøgelsens start og ved den afslutning. Her kunne de fastslå, at gruppen der kavde fået de aktive stoffer i form af selen og Q10 havde opnået en mindre afkortning af deres telomerer end gruppen, der havde fået uvirksom placebo-tilskud.

Forskerne kunne også konkludere, at dette kombinerede tilskud havde nedsat hjerte-kardødeligheden hos deltagerne i aktiv-gruppen. Det hænger godt sammen med, at tidligere forskning har vist, at forkortning af telomerer er impliceret i oxidativ stress, inflammation, hjerte-kardødelighed og selve den overordnede aldringsproces. Faktisk var den biologiske alder reduceret med 16 år.

I undersøgelsen fik deltagerne, som var raske, hjemmeboende ældre svenskere, 100 mikrogram selen fra selengær og 100 milligram Q10 i kapselform to gange daglig hver dag.

Selen er et mineral vi får fra kosten. Selenet findes som et grundstof i landbrugsjorden og i grundvandet, hvorfra planterne optager det. Vi får selen ved at drikke vandet og spise planterne og/eller de dyr, der har spist planterne.

Problemet er, at landbrugsjordens indhold af selen er meget ulige fordelt verden over. Situationen er den, at der ikke er et eneste land i Europa, hvor landbrugsjorden indeholder tilstrækkeligt selen. I disse relativt selenfattige områder øges risikoen for, at kroppens selenkrævende enzymer ikke fungerer optimalt. Det nedsætter blandt andet kroppens evne til at forebygge kræft, neutralisere skadelige frie radikaler, forebygge hjerte-karsygdom og forbedre nyrernes kapacitet til at rense blodet.

Forskning fra Kina bekræfter betydningen af mængden af selen i landbrugsjorden. Kina er et land som både har områder med høje og lave mængde selen i landbrugsjorden. Dette forhold har gjort Kina til et velegnet land at studere effekten af selenindholdet i det lokale drikkevand og de lokale fødevarer på livslængde og livskvalitet. Denne forskning har tydelig vist en sammenhæng mellem områder med et moderat til højt selenindhold i vand og landbrugsjord og høj livslængde og -kvalitet.

I selenfattige områder vil selentilskud være en oplagt løsning, som vist af blandt andet professor Urban Alehagens forskning.

Refs.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen, U. Selenium and Coenzyme Q10 intervention prevents telomere attrition, with association to reduced cardiovascular mortality—sub-study of a randomized clinical trial. Nutrients. 2022;14:3346.
The Medical Independent. Nov. 28, 2022:p15.
Li B, Liu X, Yu T, et al. Environmental selenium and human longevity: An ecogeochemical perspective. Chemosphere. 2023 Nov 10;347:140691.

Hjernen har gavn af magnesium

Udgivet d. 15. august 2023

Forskning viser en gavnlig effekt af magnesium på hjernen. Tydeligst hos kvinder.

En undersøgelse udgivet i tidsskriftet European Journal of Nutrition konkluderer, at en øget indtagelse af magnesium er forbundet med en større hjernevolumen, en lavere forekomst af skader på den hvide substans i hjernen, hvilket tyder på en forbedret hjernesundhed. Undersøgelsen viste også, at effekten var tydeligst hos kvinder.

Tre forskere tilknyttet Det nationale center for Epidemiologi og befolkningssundhed i Canberra, Australien har genneført et såkaldt tværsnitsstudie ved hjælp af deltagerdata fra den britiske biobank. Der indgik 6.001 raske mænd og kvinder i alderen 40-73 indgik i undersøgelsen.

Deltagerne fik blandt andet målt deres blodtryk, fem spørgeskemaundersøgelser om deres magnesiumindtagelse fra kosten over en 24 timers periode i løbet af 16 måneder. Derudover gennemgik de en MRI scanning.

Med data fra denne scanning kunne forskerne måle deltagernes hjernevolumen og inddele den i andelen af grå og hvid substans.

Resultater
Forskerne skriver, at det er bemærkelsesværdigt, at magnesiums tilsyneladende nervebeskyttende effekt var betydelig og varierede på tværs af hjerneregioner. Den gunstige effekt var især stærk for hjernens grå substans og for hippocampus, en region i hjernens tindingelap. En højere magnesiumindtagelse gav færre skader på hjernens hvide substans. Forskernes forsøgsopstilling tyder på, at sammenlignet med en gennemsnitlig indtagelse af magnesium på 350 mg vil en indtagelse der er 200 mg højere forventes at modsvare 0,2% mere grå substans og en 0,46% større højre hippocampus. Denne effekt menes at stamme fra magnesiums anti-inflammatoriske egenskab.

Mulig demensforebyggelse
Resultatet som kalder yderligere forskning, der kan bekræfte konklusionere, er vigtige – ikke mindst fordi sygdommen demens forventes at stige drastisk fra 57,4 millioner globalt i 2019 til 152,8 millioner i 2050. Demens er samfundsmæssig dyr og mangler effektiv behandling.

Da magnesium er knyttet til en forbedret cognitiv funktion, vil en optimal tilførsel over tid muligvis kunne nedsætte risikoen for at udvikle demens.

Ref.
Alateeq K, Walsh EI, Cherbuin N. Dietary magnesium intake is related to larger brain volumes and lower white matter lesions with notable sex differences. Eur J Nutr. 2023;62(5):2039-s51.

Søg mere information om magnesium her!

D-vitaminniveauet hos gravide påvirker barnets IQ

Udgivet d. 19. maj 2023

Gravides D-vitaminstatus synes a have betydning for barnets intelligens gennem livet.

En undersøgelse offentliggjort i The Journal of Nutrition, så på data fra over 1000 gravide i USA for at bestemme deres D-vitamin-niveau i andet trimester. Forskerne bg undersøgelsen fulgte efterfølgende børnene til de var 4 til 6 år, hvor de gennemgik en specialiseret børne-IQ-test.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at jo højere D-vitamin-niveauet var under graviditeten, desto højere var deres barns IQ, da de blev testet. Det tyder på, at gravides D-vitaminniveau før fødslen er vigtig for børns kognitive udvikling.

Undersøgelsen afslørede også, at næsten halvdelen af alle personerne i undersøgelsen havde mangel på D-vitamin, og at denne tilstand var mere udbredt hos mennesker med mørkere hud.

Der er stillet spørgsmåltegn ved, om en IQ-test i så tidlig en alder har nogen afgørende betydning for børnenes succes senere i livet. En af forskerne bag undersøgelsen, Dr. Melissa Melough påpeger, at intelligensen har en tendens til at være ret stabil fra førskolealderen til voksenalderen, og stabiliteten stiger med alderen.

Vitamin D-receptoren (VDR) udtrykkes i hjernen på pattedyr så tidligt som fra dag 12 i graviditeten, og der sidder vitamin D-receptorer på cellerne i hele hjernen. D-vitamin fra moderen transporteres via moderkagen, hvorefter vitaminet binder sig til VDR i fosterets hjerne og udøver transkriptionel kontrol over mange gener relateret til den strukturelle hjerneudvikling.
Melough MM, et al. J.Nutr. 2021.

Anden forskning tyder på, at IQ er positivt forbundet med indkomst, sundhed og endda levetid. Ikke at der er påvist en direkte årsagssammenhæng, men alt i alt synes en højere IQ at være mest fordelagtig.

Det er efterhånden velkendt, at D-vitamin har betydning for andet og mere end knoglevækst. Børn og unge har brug for løbende D-vitamin til at støtte læring, hukommelse og udvikling af motorisk kontrol. D-vitamin modulerer også immunsystemet ved at reducere inflammation, hvilket ikke kun nedsætter risikoen for akut infektion, men det reducerer også risikoen for kroniske inflammatoriske tilstande.

Mangel på D-vitamin er forbundet med en øget risiko for psykisk sygdom, herunder depression.

Ref. Melough MM, et al. Maternal Plasma 25-Hydroxyvitamin D during Gestation Is Positively Associated with Neurocognitive Development in Offspring at Age 4-6 Years. J Nutr. 2021 Jan 4;151(1):132-139.

Heldigvis er D-vitaminmangel nemt at rette op på med et tilskud, men kvinder i den fødedygtige alder bør sørge for at niveauet er optimeret allerede ved starten af graviditeten.
Mere info om vitamin D

D-vitaminmangel forværrer Covid-19-sygdom

Udgivet d. 24. november 2022

Corona-epidemien har aktualiseret vigtigheden af et optimalt D-vitaminniveau

Forskere fra Statens Seruminstitut og Harvard Uviversity, Boston har undersøgt sammenhængen mellem en gruppe smittedes D-vitamin-niveau og hvor svære symptomer de havde. Forskernes konklusion, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific reports, var, at et mangelfuldt vitamin D-niveau er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle sig til et mere alvorligt forløb af covid-19. Resultatet understøtter hvor vigtigt det er at have et optimalt D-vitaminniveau.

Ud af 587 personer som var registreret i Danmarks Nationale Biobank (DNB) med covid-19 op til den 2. maj 2020, opfyldte 447 personer kravene til at deltage i undersøgelsen, blandt andet ved at have en fået taget en anvendelig blodprøve til at måle deres D-vitamin-niveau.

Forskerne sammenholdt oplysninger fra Landspatientregisteret og og fandt frem til, at ud af de 447 personer blev:

126 personer ikke indlagt.
205 personer blev indlagt, men ikke på intensiv afdeling.
34 personer blev indlagt på intensiv afdeling og
82 personer døde indenfor 30 dage efter smitte.

Mangel fordobler risiko
Efter en nærmere analyse af undersøgelsens data viste det sig at et lavt D-vitaminniveau var forbundet med et alvorligt forløb af covid-19. Således var risikoen for et alvorligt forløb af covid-19 blandt smittede dobbelt så stor hos personer med D-vitaminmangel som hos smittede med højere vitanmin D-niveauer.

D-vitamin og immunforsvaret
Det er nærliggende at undersøge D-vitaminets effekt på en virusinfektion, idet vitaminet anerkendes for dets betydning for kroppens immunsystem. Sammenholdt hermed har det vist sig, at mange danskere ligger lavt i D-vitamin. Det har givet næring til en længerevarende debat om D-vitaminets rolle i SARS-CoV-2-smitte.

Ikke mindst er det nærliggende at antage, at D-vitaminet er i stand til at hæmme den overreaktion af immunsystemet kendt som en cytokinstorm, der er er karakteristisk for alvorlig covid-19. Derudover kan D-vitamin spille en rolle i produktionen af antimikrobielle stoffer, peptider i det respiratoriske epitel, opretholdelsen af integriteten af celleforbindelserne og kontrollen af celledeling og vækst af blodkar. Derudover kan der være en genetisk påvirkning, eksempelvis et D-vitaminbindende protein-gen, som har vist sig at korrelere med forekomsten af covid-19 og dødelighed.

Optimér dit D-vitaminniveau!
Selv om den danske befolkning er gennemvaccineret, forsætter covid-19-symptomer og -indlæggelser. Imidlertid er det relativt nemt at optimere kroppens D-vitaminniveau. For lave niveauer optimeres med D-vitamintilskud, da vi ikke kan danne D-vitamin fra Solen i vinterhalvåret på danske breddegrader. Det bør gøre indtryk, at man i værste fald ligefrem risikerer at dø som følge af en undgåelig mangeltilstand.

Refs.
Danskere med lavt D-vitamin niveau havde alvorligere forløb med covid-19. ssi.dk nyheder, 22 nov. 2022

Nielsen NM, et al. Vitamin D status and severity of COVID-19. Sci Rep. 2022;12(1):19823.

Forskere finder livsforlængende effekt af to velkendte stoffer

Udgivet d. 31. august 2022

Skandinavisk forskning har vist, at længerevarende tilskud med selen og Q10 styrker kromosomernes telomerer, mindsker hjerte-kar-dødelighed og giver sandsynligvis derfor et længere liv.

Forskere har i et nyt studie opdaget, at længerevarende tilskud af sporstoffet selen og coenzymet Q10 medførte længere telomerer og mindre hjerte-kardødelighed sammenlignet med dem, der ikke fik disse tilskud.

Telomerer er enderne på cellernes kromosomer. De består af en lang række ens base-sekvenser. Hver gang kroppens celler deler sig, bliver telomererne en bid kortere. Når en celle har delt sig et vist antal gange, er dens telomerer derfor slidt væk, hvorefter cellen degenererer og mister evne til at dele sig eller dør. Faktorer som oxidativ stress og inflammation medvirker også til nedslidning af telomererne ved celledeling.

I studiet indgik i alt 443 ældre mænd og kvinder, hvor forskerne undersøgte undersøgte telomerlængden af deres hvide blodlegemer, som er en del af vores immunforsvar. Længden af de hvide blodlegemers telomerer er en pålidelig markør for telomerernes længde i resten af kroppen. Det er samtidig en metode til vurdering af kroppens biologiske alder.

Korte telomerer er blevet knyttet til aldring og hjerte-karsygdom.

Tilskud gav længere telomerer
Efter 42 måneder med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram Q10 tog forskerne blodprøver fra deltagerne. De viste en signifikant mindre nedslidning af telomererne og en nedsat forekomt af hjerte-kardødelighed hos de deltagere, der havde fået selen og Q10 sammenlignet med gruppen der havde fået uvirksomme placebo-tilskud. Effekten blev set hos både mænd og kvinder.

Nytten af selen
Sporstoffet selen er kendt som en vigtig komponent i vores immunsystem og forsvar mod oxidativ stress samt mod skadevirkning fra forurening med kviksølv. Det er vigtigt for vores stofskifte og for mænds produktion af sædceller. Endelig har vi brug for selen til dannelse af hår og negle.

Det er kendt, at europæere generelt har for lave selenværdier. Selens telomerforkortende virkning menes at ske ved antioxidative og antiinflammatoriske mekanismer og ved at øge cellernes produktion af telomerase, et enzym, der modvirker telomerforkortelsen.

Nytten af Q10
Dette coenzym fungerer som en vigtig antioxidant i kroppen og som en uundværlig komponent i cellernes energiproduktion. Et særligt selenholdigt protein, TXNRD1, sørger for, at Q10 omdannes til en antioxidant i kroppen.

Vi ved også, at kroppens Q10-produktion falder med stigende alder. Studiet kan tolkes derhen, at når kroppen får tilstrækkeligt med selen og coenzym Q10, kan det forlænge livet. Det er tidligere vist, at denne kombination mindsker hjerte-kardødeligheden, nedsætter biomarkører relateret til inflammation, nedsætter oxidativ stress, bedrer blodkarrenes funktion og regulerer mikro-RNA.

Man kunne kalde denne kombination af selen og Q10 for antiaging eller i det mindste en aldersoptimering. Det er til gavn for alle ældre, at de kan øge deres chance for flere gode år. Der er ikke er tale om bivirkningsfyldt medicin, men derimod sikre og velafprøvede tilskud, der kan fås som kosttilskud. Det er også godt nyt for samfundet, hvis andelen af hjerte-karsygdom, som er den førende dødsårsag blandt ældre, blev mindre.

Ref.
Opstad TB, et al. Selenium and Coenzyme Q10 Intervention Prevents Telomere Attrition, with Association to Reduced Cardiovascular Mortality—Sub-Study of a Randomized Clinical Trial. Nutrients 2022;14(16):3346.

Vitaminer nedsætter risikoen for hjernetumorer

Udgivet d. 16. august 2022

Illustration af hjerne og et sygdomsramt område

Et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer.

Forskere tilknyttet universiteter i Kina og USA har søgt i en række databaser og fundet 23 videnskabelige studier udgivet i perioden 1989 til 2021, der omhandlede indtaget af vitaminer og den efterfølgende risiko for at udvikle en hjernetumor. Disse studier inkluderede 6449 patienter med hjernetumorer og 1.3 millioner personer, der fungerede som kontrolgruppe. Forskernes meta-analyse er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Nutrition.

Forskerne sammenholdt deltagernes indtagelse af en række vitaminer og mængden af disse vitaminer i blodet med hvor mange deltagere, der udviklede en hjernetumor. For indtagelsen af vitaminer drejede det sig hovedsagelig om vitamin A, vitamin B, vitamin C, vitamin E, betacaroten og folat. Måling af cirkulerende vitaminer i blodet vedrørte primært vitaminerne D og -E.

Forskerne konkluderer, at et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer. Et øget indtag af 100 mikrogram folat daglig nedsætter risikoen for hjernetumorer med syv procent. Samtidig har et høj indhold af α-tocopherol (vitamin E) i blodet også en beskyttende effekt på hjernetumorer. Forskerne mener derfor, at vitaminer kunne give nye ideer til forebyggelse af hjernetumorer.

Et hyppig form for kræft
Grunden til at hjernetumorer er så vigtigt et forskningsområde er, at de forekommer relativt hyppigt. Den årlige incidensrate er på 22,6/100.000. Hjernetumorer er en væsentlig årsag til dødsfald blandt børn, idet de tegner sig for 30 procent af dødsfaldene. Prognosen for hjernetumorer, især gliom, er dårlig. Derfor er tidlig forebyggelse og påvisning nøglen til at reducere dødeligheden af denne sygdom.

Ref.
Zhang W, et al. Association between vitamins and risk of brain tumors: A systematic review and dose-response meta-analysis of observational studies. Front Oncol 2022. E-pub. ahead of press.