Konkurrencesvømmere mangler zink

Udgivet d. 12. december 2012

Vi har ikke noget betydende lager af zink i kroppen, hvorfor mangler hurtigt kan opstå.

En undersøgelse af otte mandlige konkurrence-svømmere i alderen 18-25 år har vist, at de lider af zinkmangel. Svømmerne fik målt deres zinkindhold forskellige steder i kroppen over en periode på 14 uger. Alle målte værdier for zink var under grænseværdierne.

Undersøgelsen som blev foretaget ved universitetet i Sao Paulo i Brasilien peger på, at sportsfolk bør være opmærksomme på mulig zinkmangel. De svømmere der deltog i undersøgelsen havde alle svømmet på konkurrenceniveau i mindst fem år. Deltagerne blev bedt om at spise og drikke det samme som de plejede i undersøgelsesperioden. De fik målt deres zinkværdier i blodet (serum og de røde blodlegemer) samt i urin og spyt tre gange fordelt over den 14 uger lange undersøgelsesperiode.

Spytprøve duer ikke
Undersøgelsen viste, at indholdet i plasma var under normale værdier, indholdet i de røde blodlegemer var på grænsen til mangel. Urinens zinkindhold tyder på, at kroppen mindsker udskillelsen af zink, når kroppens indhold er lavt. Indholdet af zink i spyt synes uegnet til at sige noget om kroppens zinkindhold.

Ved zinkmangel hos sportsfolk er der set forbedringer i blodets zinkindhold og i kroppens antioxidant-aktivitet efter 8 ugers tilskud til kvinder og 12 efter ugers tilskud til mænd.

Mange anvendelser
Zink er et meget vigtigt mineral overalt i kroppen. Zink indgår i mere end 300 forskellige enzymer samt i den såkaldte genekspression som er den proces, hvor oplysninger fra et gen bruges til at danne forskellige proteiner. Zink er desuden en vigtig antioxidant som modvirker oxidativ stress og er med til at vedligeholde vores immunforsvar.

Vi har ikke noget depot af zink i kroppen, og selv om sportsfolk får en normal mængde zink med deres kost, så kommer de let i underskud, fordi de mister ekstraordinære mængder zink med sved og urin.

Ref.
De Carvalho FG, et al. Evidence of zinc deficiency in competitive swimmers. Nutrition 2012;28:1127-31.

Hvem har brug for zink?
Det har vi alle, men i særlig grad sportsfolk og alle andre som sveder meget. Sauna-dyrkere, alkoholikere, ældre, personer med nedsat optagelse fra tarmen, personer på slankekur, stressede, personer med anoreksi, gravide og ammende, personer der får vanddrivende medicin, med seglcelleanæmi, har et højt indtag af sukker, vegetarer, seksuelt aktive mænd, personer med sår og hudproblemer, personer belastet af kobber og tungmetaller og til at forhindre eller udsætte prostataforstørrelse hos mænd.

D-vitamin til gravide mindsker sclerose-risiko

Udgivet d. 3. december 2012

Tallene viser, at jo højere mod nord vi bor, desto flere tilfælde af sclerose.

På de nordlige breddegrader er risikoen for at få den frygtede sygdom multipel sclerose større for dem, der fødes om foråret end for dem, der fødes om efteråret. Denne forskningsnyhed bekræfter ældre data og støtter brugen af D-vitamin til gravide.

Ved at gennemgå en række tidligere undersøgelser omkring multipel sclerose (MS) har Dr. Ruth Dobson og hendes team af forskere udvalgt de bedste undersøgelser af i alt 151.978 patienter med MS. Ved at analysere disse data er forskerne nået frem til, at risikoen for at få et barn, der vil udvikle MS, er størst ved fødsel i april med 5% forøget risiko og mindst i oktober og november med henholdsvis 5% og 8% nedsat risiko.

Statistisk sikker sammenhæng
En konservativ analysem, hvor forskerne kun medtog 78.488 MS-patienter, afslørede en 7% forøget risiko for MS for personer født i april på og en risikoforhøjelse på 11% for dem født i maj. Omvendt blev der fundet en 6% reduceret risiko hos personer født i oktober, og for dem født i november var risiko-reduktionen på hele 12%. Alle disse tal var signifikante (statistisk sikre).

Der blev ligeledes fundet en signifikant sammenhæng mellem breddegrad og antallet af personer med MS født i december, samt tilfælde der var lige på grænsen til at være signifikante i maj og august.

Breddegrad, solstråling, D-vitaminmangel og sclerose
Man har længe anset multipel sclerose for at være resultatet af et komplekst samspil mellem arv og miljø. Miljøfaktoren er i dette tilfælde mangel på D-vitamin.

På breddegrader højere end omkring 52° N. (midten af Holland) står solen så lavt på himlen mellem oktober og marts måned, at dens UVB-stråler ikke når den nødvendige bølgelængde på mellem 290-315 nm, som er nødvendig for, at huden kan danne D-vitamin.

En graviditet, der udvikler sig på de nordlige breddegraders sol- og dermed D-vitaminfattige årstid, øger som vist risikoen for MS. Virkningsmekanismen er ikke fuldt klarlagt, men det antages, at D-vitaminmangel påvirker gener med tilknytning til funktionen af fosterets immunsystem.

Løsningen på problemet er til gengæld mere enkel. Det er sagt før og bestyrkes nu yderligere med denne undersøgelse: forebyg sclerose med D-vitamintilskud i tide, hvilket forskerne da også slutter med at konkludere.

Ref.
Dobson R, et al. The month of birth effect in multiple sclerosis: systematic rewiew, meta-analysis and effect of lattitude. BMJ 2012. E-pub ahead of print.

Om Multipel (dissemineret) sclerose
Ved multipel sclerose (MS) angriber kroppens egne immunceller fejlagtigt de isolerende skeder af myelin (fedt), der omgiver nervefibrene. I denne proces mistes der nervetråde forskellige steder i hjernen og rygmarven. Dette tab af isolerende fedtskeder medfører, at de elektriske nerve-impulser nedsættes og ledes langsommere.

Ofte starter MS med et anfald, som udvikles i løbet af dage til få uger. De hyppigste symptomer er: Føleforstyrrelser og nedsat kraft i en arm eller benene, betændelse i synsnerven, nedsat syn samt smerter bag øjet, svimmelhed og balanceforstyrrelser samt vandladningsproblemer.

Symptomerne klinger ofte af i løbet af uger eller måneder, men et anfald kan efterlade patienten med større eller mindre handicap.

Kilde: Netdoktor.dk

Sænk risikoen for Alzheimers med tre antioxidanter

Udgivet d. 20. november 2012

Alzheimers syge er den mest frygtede af alle demensformer. Velkendte antioxidanter ser dog ud til at kunne hjælpe til at modvirker sygdommen.

En ny meta-analyse viser en sammenhæng imellem øget indtag af vitamin C, vitamin E og beta-caroten og mindsket risiko for Alzheimers syge.

E-vitamin, C-vitamin og betacaroten. I denne rangorden synes tre velkendte vitaminer med antioxidant-effekt ifølge en ny meta-analyse samlet at kunne modvirke udvikling af den frygtede demens-sygdom.

En ny metaanalyse udført af en gruppe kinesiske forskere viser, at man med tre antioxidanter kan sænke risikoen for den frygtede Alzheimers syge. Den mest markante risiko-reduktion opnås med E-vitamin, som mindsker risikoen signifikant med 24%. Dernæst kommer C-vitamin med 17% (signifikant) og tilsidst beta-caroten med 12% (ikke-signifikant). Der indgår ialt syv af de bedste videnskabelige undersøgelser af personer med Alzheimers syge. Alle undersøgelser inddrog indtagelsen af forskellige antioxidanter fra kosten.

Konfliktende resultater
I denne undersøgelse fokuserede forskerne på antioxidant-indtagelse fra kosten. Forskerne indrømmer, at der tidligere har været skuffende videnskabelige resultater med antioxidanter fra tilskud som forebyggelse af denne sygdom, især med E-vitamin. Mulige forklaringer kan være at doseringen og timingen har været forkert, samt at der har været benyttet ubalanceret monoterapi (udelukkende E-vitamin). Den anvendte type af E-vitamin kan ligeledes have spillet en rolle.

En bombe under sundhedsbudgettet
Forekomsten af Alzheimers syge er øget over det seneste årti. Der er i dag 35,6 millioner på verdensplan og 45.000 danskere med sygdommen ifølge WHO. Antallet af personer med Alzheimers forventes at stige i løbet af de kommende 20 år til et niveau, som vil får udgifterne til vores sundhedsvæsen til alt slå bunden ud af vores økonomi.

Der er blevet forsket meget i mulige årsager til denne sygdom, og forskellige typer af medicin er blevet testet, foreløbig uden succes.

Mulige årsager
Blandt mulige årsager til sygdommen er oxidativ stress samt genetiske og miljømæssige faktorer. En teori går ud på, at der sker en fejl i hjernens forbrændig af sukker, altså en slags sukkersyge, der begrænser sig til hjernen. At oxidativ stress spiller en væsentlig rolle i sygdommens udvikling, bestyrkes med den nye metaanalyse.

Den nyeste forskning peger på, at sygdommen skyldes hjernens nedsatte evne til at udskille affaldsstoffer, når vi sover. Det medfører den velkendte ophobning af proteinstoffer som beta-amyloid og tau samt fedtsyrer.

Hård træning også effektiv
Forskning viser iøvrigt, at hvis vi blot bliver gamle nok, vil vi alle i nogen grad udvikle Alzheimers syge, nogle før, andre siden. Det ser dog ud til, at vi med simple midler han en god chance for at udsætte denne sygdom med velkendte antioxidanter. Hård fysisk træning modvirker også Alzheimers, i det mindste hos mus. I hvor høj grad hård fysisk træning modvirker sygdommens fremadskriden, testes i øjeblikket på personer med Alzheimers i let grad. Hård træning mindsker dog ikke kroppens behov for antioxidanter, tværtimod.

Hvad er Alzheimers?
Alzheimers syge er en neurodegenerativ tilstand karakteriseret ved nedbrydelse af hjernevæv og tab af kognitive funktioner og hukommelse. I hjernen hos Alzheimerpatienter breder ophobninger af proteinet amyloid sig langsomt, hvorved hjernens celler forgiftes og dør. Et andet protein, det såkaldte tau-protein, filtrer sig sammen i hjernecellerne, hvor det blokerer for nogle strukturer kaldet mikrotubuli, som indgår i mange cellulære processer. Nogle forskere knytter ligefrem mikrotubuli til hjernens bevidsthed.

Omfattende personlighedsændringer
Alzheimers syge forårsager omfattende personlighedsændringer, men den udvikles langsomt. Fra amyloiden begynder at ophobes i hjernen og til de første symptomer i form af glemsomhed dukker op, kan der gå 25 år. Senere kommer der arbejdsvanskeligheder og depression. På et tidspunkt ved personen ikke, hvad helt almindelige ting skal bruges til, og man skal have hjælp til alt.

Kilder

Hessel NS. Famlen i mørket. Weekendavisen 16. Nov. 2012
Li F-J, et al. Dietary Intaks of Vitamin E, Vitamin C, and Betacarotene and Risk of Alzheimer’s Disease: A Meta-Analysis. J Alz Dis. 2012;31:253-58.
Lester-Coll N et al. Intracerebral streptozotocin model of type 3 diabetes: Relevance to sporadic Alzheimer disease. J Alzheimers Dis. 2006;9(1):13-33.
Peng W, et al. Suppression of glymphatic fluid transport in a mouse model of Alzheimer’s disease. Neurobiol Dis. 2016;93:215-25.

Årelang gunstig effekt af antioxidant-tabletter

Udgivet d. 12. november 2012

En videnskablig undersøgelse har vist en fortsat, markant, sundhedsgavnlig effekt af et antioxidanttilskud mange år efter undersøgelsens ophør.

Et videnskabeligt tidsskrift har bragt et forbløffende forskningsresultat fra en undersøgelse, der blev påbegyndt i 1988 og viste en 50% reduktion af polypper i tyktarmen hos patienter, der tog antioxidant-tabletter. Endnu mere forbløffende er det dog, at risiko-nedsættelsen i antioxidant-gruppen efter 13 år er næsten uforandret på 40%.

Baggrunden for den undersøgelse, der blev påbegyndt for 24 år siden af doktor Bonelli og hendes team fra Det Nationale institut for Cancer Forskning i Genoa var, at polypper (adenomer) fjernet fra tyktarmen har en øget tilbøjelighed til at vende tilbage. Da polypper i tyktarmen i nogle tilfælde udvikler sig til tyktarmskræft, vil tilskud af antioxidanter være en interessant mulighed, såfremt de er i stand til at forebygge udvikling af denne kræftform. Netop dette var, hvad Bonelli og medarbejdere demonstrerede allerede fem år efter undersøgelsens start.

To antioxidant-tabletter
Tilbage i 1988 blev 411 frivillige forsøgspersoner udvalgt til enten at modtage 2 stk antioxidant-tabletter dagligt eller tilsvarende placebotabletter i fem år. Undersøgelsen var et dobbelt-blindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg. Deltagerne var mellem 25 og 75 år med det til fælles, at de alle havde fået en eller flere polypper fjernet fra deres tyktarm. De var alle raske ved undersøgelsens start, og ingen tog vitamin- og mineraltilskud.

De to antioxidant-tabletter, som udgjorde den aktive behandling, indeholdt 200 µg selen, 30 mg zink, 2 mg A-vitamin, 180 mg C-vitamin og 30 mg E-vitamin.

Imponerende resultat – ringe formidling
Efter fem år viste undersøgelsen en 50% reduktion af polypper i tyktarmen hos antioxidant-gruppen i forhold til placebogruppen. Desværre blev forskningen aldrig udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men blot præsenteret på en konference i 1998 og udgivet som et konference-papir.

Virkningen holder
For nogle år siden besluttede Dr. Bonelli at undersøge den gamle forsøgsgruppe igen, og efter 13 år kunne hun stadig se en bemærkelsesværdig og signifikant forskel på placebo- og aktiv-grupperne, som nu efter 15 år er på hele 39% til fordel for antioxidanterne. Det er dermed det længst varende antioxidant-studie på forebyggelse af tyk- og endetarms-cancer, hvilket sammen med den valgte metode giver undersøgelsesresultatet en meget høj troværdighed.

Ref
Bonelli L, et al. Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. J Gastroenterol 2012. E-pub ahead of print.

Vitaminer mod overvægt

Udgivet d. 7. november 2012

Overvægt er en tilstand med mange ernæringsmæssige facetter – nogle mere overraskende end andre.

Det vil nok overraske mange, at to velkendte vitaminer, C-vitamin og D-vitamin, også kan være nyttige redskaber, hvis man er overvægtig eller ligefrem fed og gerne vil tabe sig og forbedre talje-hofte-målet. Videnskabelige undersøgelser fra USA understreger vigtigheden af ikke at ligge lavt i C-vitamin og at kombinere træning med en høj daglig dosis D-vitamin.

Forskning har vist, at ca. 15% af alle voksne amerikanere led af mangel på C-vitamin i perioden 1988-1994. Det vil sige, at deres C-vitamin-indhold i blodet var mindre end 11 µmol/l. 25 år tidligere havde kun 3-5% af voksne amerikanere haft en sådan mangel. Sideløbende med denne udvikling har USA oplevet en epidemi af overvægt og fedme i befolkningen.

C-vitamin indgår i dannelse af aminosyren carnitin, som er nødvendig for at kunne forbrænde fedt i kroppen. Det vil sige, at C-vitamin-mangel også nedsætter kroppens evne til at forbrænde fedt, hvilket medfører overvægt.

Metode
Det var denne teoretiske sammenhæng, som ernæringsforskeren Carol S. Johnston og kolleger ønskede at undersøge i 2006. I en undersøgelse af 78 raske, ikke-motionerende, ikke-rygende mænd og kvinder mellem 18 og 38 år havde næsten 40% et marginalt C-vitamin-indhold i blodet svarende til mindre end 34 µmol/l. 15 af disse personer, som var i begyndelsen af 20erne, deltog i undersøgelsen. Desuden medvirkede syv personer med tilstrækkeligt C-vitaminniveau og fungerede som kontrolgruppe.

Den dobbelt-blindede, placebo-kontrollerede undersøgelse varede otte uger og viste, at personer med marginalt C-vitamin i blodet forbrændte 25% mindre fedt per kg kropsvægt under en 60 minutters løbebåndstest sammenlignet med deltagere med tilstrækkeligt C-vitamin i blodet. Deltagere med C-vitaminmangel, der fik C-vitamin (500 mg dagligt), øgede deres energiforbrug under træning fire gange sammenlignet med kontrolpersoner, der fik uvirksomme tabletter.

C-vitamin nødvendig for effektiv vægtkontrol
Med andre ord: Lavt C-vitaminindhold medfører nedsat fedtforbrænding under muskelarbejde. Det kunne også forklare, hvorfor nogle har besvær med at tabe sig.

D-vitamin
I en anden og nyere undersøgelse indgik i alt 23 overvægtige og fede mænd og kvinder i 20-30 års alderen. Gruppen blev delt i to, og lodtrækning afgjorde, om de modtog D-vitamin eller uvirksomme præparater. Det var et dobbelt-blindet forsøg, så hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne vidste, hvem der fik hvad. I D-vitamin-gruppen fik 10 forsøgsdeltagere 100 µg D-vitamin dagligt. De 13 deltagere i placebogruppen fik uvirksomme præparater. Alle 23 deltagere fik desuden en calcium-tablet dagligt og skulle tre gange om ugen udføre vægttræning sammen med indtagelse af præparaterne.

Tidligere forskning har vist, at forsøgsdeltagere har haft brug for mellem 45-100 µg D-vitamin dagligt for at nå op i det optimale vindue.

Ved forsøgets start og ved dets afslutning 12 uger senere blev deltagernes blod analyseret for mængden af D-vitamin og biskjoldbruskkirtelhormon, som regulerer blodets indhold af calcium. Derudover blev kroppens fedtprocent målt, og der blev foretaget en glucose-tolerancetest, hvor man måler kroppens evne til at håndtere sukker. Deltagernes muskelstyrke blev målt ialt fire gange i forløbet.

Forholdet mellem D-vitamin i blodet og hofte-talje-målet er særlig vigtigt, idet mængden af mavefedt er af betydning for, om man udvikler metabolisk syndrom og type 2 diabetes.

D-vitamin forbedrer muskelstyrke og taljemål
Undersøgelsen viste, at D-vitamin-tilskud forbedrede muskelstyrken hos raske overvægtige og fede i løbet af kun fire uger. Et højt D-vitaminindhold forbedrede også hofte-talje-målet (timeglas-figuren). Der blev ikke set andre forbedringer.

Refs.

Johnston CS, et al. Marginal vitamin C status is associated with reduced fat oxidation during submaximal exercise in young adults. Nutr. (Lond).2006;3:35.
Carrillo AE, et al. Impact of vitamin D supplementation during a resistance intervention on body composition, muscle function, and glucose tolerance in overweight and obese adults. Clin Nutr. 2012;Epub ahead of print.

Om Carnitin
C-vitamin-undersøgelsen siger også noget om nytten af carnitin. Carnitin er en aminosyre, vi selv kan fremstille i kroppen ud fra to andre aminosyrer under medvirken af C-vitamin. Det er kun L-carnitin, der er biologisk aktiv. Mangel på carnitin kan medføre udmattelse og nedsat arbejdsevne. I 1980 foreslog forskere, at den træthed og udmattelse der følger af ekstrem C-vitaminmangel (skørbug), måske kunne tilskrives carnitinmangel. Nytten af carnitin i denne sammenhæng bestyrkes med denne undersøgelse.

For lidt D-vitamin skader hjertet

Udgivet d. 12. oktober 2012

D-vitaminmangel er muligvis ikke det første, vi tænker på i forbindelse med hjertesygdom, men erfaringer viser, at det bør tages med i overvejelserne.

Den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme ses hos folk med det laveste indhold af D-vitamin i blodet, siger danske forskere, som har analyseret omfattende data fra en stor gruppe mænd og kvinder

En storstilet analyse af over 10.000 danske mænd og kvinder, som udgjorde en del af det omfattende Copenhagen City Heart Study-projekt og er blevet fulgt igennem 29 år, viser den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme hos dem med lavest indhold af D-vitamin i blodet. Det er forskere fra blandt andet Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital, som har sammenlignet D-vitamin-status med forekomsten af forskellige hjertesygdomme, og de observerede blandt andet, at folk med mindst D-vitaminindhold havde 40% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, 64% øget risiko for blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), 57% øget risiko for tidlig død, og ikke mindre end 81% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom med eller uden dødelig udgang. Deres observationer er baseret på spørgeskemaer, blodprøver og lægeundersøgelser samt 29 års opfølgning.

Bekræftet af to meta-analyser
For at understøtte deres observationer udførte forskerne endvidere to separate meta-analyser af tidligere og aktuelle befolkningsstudier, hvor man sammenligner D-vitamin-niveauer med forekomsten af iskæmisk hjertesygdom samt tidlig død. En meta-analyse omfattede 18 befolkningsundersøgelser med ialt 82.982 deltagere og viste en 39% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom hos dem med lavest blodindhold af D-vitamin.

Den anden meta-analyse er udført på baggrund af 17 undersøgelser med ialt 17.155 deltagere og sammenligner D-vitamin-status med risiko for tidlig død. Her fandt forskerne en 46% øget risiko hos dem med mindst D-vitamin i blodet.

Beviser hypotesen
Man har længe haft en formodning om, at D-vitamin spiller en rolle for hjertet. For godt 30 år siden fremsatte professor i epidemiologi og biostatistik, Robert Scragg, fra University of Auckland, en hypotese om, at D-vitamin beskytter mod hjerte-karsygdom. Efterfølgende har adskillige befolkningsstudier vist en sammenhæng imellem dalende D-vitamin-indhold og øget risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb.

Forskerne bag den nye danske undersøgelse nævner intet om, at folk bør indtage tilskud af D-vitamin, men i betragtning af at størsteparten af europæere har svært ved at dække behovet for dette vitamin ved solens hjælp alene, kan vitamintilskud være noget, der bør indgå i fremtidige overvejelser.

Ref.
Brøndum-Jacobseb P, et al. 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Ischemic heart Disease, Myocardial Infarction, and Early death. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2012. E-pub ahead of print.

Magnesium kan forebygge kræft i tyktarmen

Udgivet d. 28. august 2012

Magnesium findes i størst mængde alle grøntsager samt i frugt, nødder og kerner.

Mineralet magnesium kan nedsætte risikoen for kræft i tyktarmen med hele 24%, tyder ny forskning på. Dette markante resultat er set hos overvægtige over 55 år.

Adenomer er svulster, som vokser uden at invadere det omkringliggende væv og som ikke danner metastaser. Adenomer i tyktarmen kan dog i nogle tilfælde udvikle sig til kræft. Jo større adenomer, desto højere kræftrisiko.

I en aktuel undersøgelse analyserede forskerne data fra tidligere undersøgelser i en såkaldt case-kontrol-analyse, der omfattede 768 personer med adenomer og 709 kontrolpersoner. Forskerne lavede også en meta-analyse, hvor der indgik tre undersøgelser af tyktarms-adenomer og seks undersøgelser af tyktarmskræft.

Case-kontrol-undersøgelsen viste, at for hver 100 mg stigning i magnesium-indtaget faldt risikoen for adenomer med 19% men kun for overvægtige personer over 55 år.
I meta-analysen blev hver 100 mg stigning forbundet med en 13% reduktion i risikoen for adenomer og en 12% reduktion i risikoen for tyktarmskræft.

Der er tidligere udgivet observations-undersøgelser af sammenhængen mellem personers magnesiumindtagelse og risikoen for at udvikle adenomer i tyktarmen. Det gælder blandt andet en svensk undersøgelse i tidsskriftet JAMA fra 2005, som viste, at forekomsten af kræft i tyktarmen var 41% lavere hos den femtedel, der fik mest magnesium sammenlignet med den femtedel, der fik mindst.

Virkning på blodsukkeret
Tilskud af magnesium har vist sig at kunne bedre insulinresistens, en tilstand hvor kroppens celler har nedsat følsomhed overfor insulin, og som kan påvirke udvikling af kræft. Insulin sørger for, at sukker fra blodet lukkes ind i cellerne. Magnesium hjælper også bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller selv hos personer, der ikke lider af sukkersyge.

Kilde
Wark PA, et al. Magnesium intake and colorectal tumor risk: a case-control study and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.

Her finder du magnesium
Vær opmærksom på at kaffe, alkohol og vanddrivende medicin øger kroppens udskillelse af magnesium. Du finder mest magnesium i grøntsager, fisk, havre, hvede, brune ris, nødder, mandler og kerner.

Alvorligt syge børn har lavt D-vitamin

Udgivet d. 22. august 2012

Undersøgelse af D-vitamin-niveauet hos alvorligt syge børn bør være obligatorisk, når 40% af denne patientgruppe mangler dette vitamin..

To nye undersøgelser – en amerikansk og en canadisk – konkluderer samstemmende, at børn med alvorlig sygdom er tilbøjelige til at være syge i længere tid og have alvorligere symptomer, hvis de mangler D-vitamin.

I den amerikanske undersøgelse blev 511 børn som var indlagt på en intensivafdeling screenet for D-vitamin. Undersøgelsen viste, at 2 ud af 5 (40%) havde D-vitaminmangel.

I den canadiske undersøgelse indsamlede forskerne data fra 326 alvorligt syge børn og teenagere. Her havde næsten 70% af børnene D-vitaminmangel. Forskerne kunne også vise, at graden af D-vitaminmangel var knyttet til længden af opholdet på intensiv samt graden af sygdom.

Forskerne anvendte et såkaldt PRISM-pointskema (Pediatric Risk of Mortality score) som er en metode baseret på en række data, der skal gøre det nemmere at vurdere risikoen for dødsfald når børn indlægges. Det viste, at hvert ekstra point på dette skema øgede sandsynligheden for at barnet led af D-vitaminmangel med 8%.

Begge disse undersøgelser har vist, at D-vitaminmangel synes mere udbredt end de resultater vi har fået fra raske børn og voksne.

Kilde
Nutraingredients.com 7. aug.2012

Flere overlever brystkræft med selen

Udgivet d. 15. august 2012

Et dagligt selentilskud er ekstra vigtigt, når man bor i et lav-selemområde som Danmark – ikke mindst for kvinder. Med 100 µg selen dagligt når man op på et optimalt niveau, hvor alle selenholdige proteiner mættes med selen og derfor virker optimalt.

Kvinder med en brystkræft-diagnose øger deres chancer for at overleve sygdommen, hvis de før deres sygdom får en kost med mere selen end de kvinder der kun får lidt selen i kosten. Det er konklusionen i en ny undersøgelse af 3146 svenske kvinder med brystkræft.

Forskningsresultatet lægger sig i rækken af undersøgelser som knytter det vigtige sporstof selen til kræftforebyggelse.

Kvinderne i undersøgelsen havde tidligere deltaget i en større spørgeskema-undersøgelse om kostvaner færdiggjort i 1987. Forskerne kunne derfor, baseret på disse besvarelser, beregne kvindernes tidligere selenindtag fra kosten. I perioden 1987 – 2009 forekom der 964 dødsfald hvoraf 416 skyldtes brystkræft.

Lav selenindtagelse
Forskerne inddelte kvindernes selenindtagelse i fire grupper efter mængde.

Daglig selenindtagelse:

mindre end 20,6 µg
20,6-23,6 µg
23,7-27,6 µg
mere end eller lig med 27,7 µg

Kvindernes gennemsnitlige selenindtagelse var 24,7 µg om dagen. Som det fremgår, er selenindtagelsen for alle fire grupper ganske lav – også hos de kvinder der fik mest – når vi sammenligner med eksempelvis den danske Anbefalede Daglige Tilførsel for selen, som er 55 µg dagligt. Kvindernes kalorieindtagelse lå også i den lave ende med 1543-1618 kcal. dagligt.

Selen reducerer dødeligheden
Forskernes analyse viste, at dødeligheden af brystkræft var mere end 30 procent lavere blandt den fjerdedel af kvinder, der fik mest selen i forhold til den fjerdedel, som fik mindst. Dødelighed af andre årsager var ligeledes lavere hos de kvinder, der fik mest selen. På denne baggrund konkluderer forskerne forsigtigt, at selenindtagelsen før udvikling af brystkræft både kan øge chancen for at overleve brystkræft, men også øge den generelle overlevelse. For nylig så vi den samme tendens i den kontrollerede Kisel-10-undersøgelse, hvor ældre mennesker fik tilskud af selen og Q10 (2).

Det er dog muligt, at denne forbedrede overlevelse begrænser sig til de, der har en utilstrækkelig selenindtagelse.

Refs.

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012;134:1269-77.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Om selen
Selen blev opdaget af den svenske kemiker Jöns Berzelius i 1817. Han gav det ukendte grundstof navn efter den græske månegudinde Selene. Senere fandt man ud af, at selen er et vigtigt sporstof for dyr og mennesker. Selen indgår i en række vigtige antioxidant-enzymer, der kan have betydning for udviklingen af kræft. Selen findes bl.a. i fisk, skaldyr, nødder, æg og grøntsager. Mængden af selen i afgrøder er afhængig af, hvor meget selen, jorden indeholder. Landbrugsjorden er generelt selenfattig i de nordiske lande og i mange europæiske lande.

Folinsyre kan måske forebygge åreforkalkning

Udgivet d. 13. juni 2012

Et tværsnit gennem en blodåre med åreforkalkning. Opbygningen af plak sker inde i selve karvæggen.

Ny stor undersøgelse peger på vigtigheden af et tilstrækkeligt højt indtag af vigtigt B-vitamin.

Folk, der tager dagligt tilskud af det vandopløselige B-vitamin folinsyre, har tilsyneladende mindre risiko for at udvikle åreforkalkning, skriver forskere i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis.

Folinsyre hæmmer tilsyneladende den plakdannelse indvendigt i blodårerene, som med tiden fører til åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom. Den nye rapport stemmer godt overens med en tidligere offentliggjort rapport (Clinical Nutrition, 29. maj 2012), som viser, at tilskud af folinsyre og vitamin B6 kan mindske risikoen for slagtilfælde med cirka 12 procent.

Mindre karvægs-fortykkelse
I den nye undersøgelse (en såkaldt meta-analyse) analyserer forskere fra Anhui Medical University og Peking University First Hospital data fra ialt 10 kliniske undersøgelser med sammenlagt 2.052 mennesker. Her kunne de se en konsekvent sammenhæng imellem lavt blodindhold af homocystein og mindre grad af tykkelse af karvæggene, også kaldet CIMT (Carotid Intima-Media Thickness). Folinsyre virker netop ved at sænke homocystein-indholdet i blodet.

Netop tykkelsen af halspulsåren (på engelsk ”the carotid artery”) anses som en god indikator for såvel begyndende åreforkalkning samt for hvor fremskreden sygdommen er hos individet.

Kilde:
Qin W, et al. Effect of folic acid supplementation on the progression of carotid intima-media thickness: A meta-analysis of randomized controlled trials. Atherosclerosis, 2012;222(2):307-13.