Tynd i toppen? Pas på hjertet!

Bald

Der er også godt nyt til de skaldede mænd: Risikoen for hjertesygdom kan nemt sænkes med tilskud af Q10 og selen, og derudover er der mange kvinder, der opfatter skaldepanderne som sexede.

En videnskabelig analyse af næsten 27.000 personer viser, at mænd der mister håret på toppen af hovedet, har en forøget risiko for at udvikle hjertesygdom.

Udtrykt mere præcist: Japanske mænd der manglede det meste af deres hårpragt, havde 32% højere risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med dem der havde bevaret deres hår. Det er ikke så meget den vigende hårgrænse, der indikerer problemer, men nærmere at håret forsvinder fra issen. Skaldede mænd eller med meget lidt hår i alderen  mellem 55 og 60 år havde 44% forøget risiko for at udvikle hjertesygdom. Det lyder voldsomt, men på trods af de statistisk sikre tal, er sammenhængen mellem tyndt hår og hjertesygdom alligevel forholdsvis beskeden. Faktisk er risikoen større, hvis man ryger eller er overvægtig.

En vigende hårgrænse er ikke noget særsyn hos mænd. Halvdelen af alle mænd i halvtredsårs alderen lever med hårtab, og det samme gør hele 80% af de 70-årige.

Ref.
Yamada T. et al. Male pattern baldness and its association with coronary heart disease: a meta-analysis. BMJ Open 2013.

De gode råd
Mænd der begynder at miste håret i en tidlig alder, kan måske ikke gøre så meget ved det, men de kan gøre noget for at forebygge hjertesygdom. Det er såmænd blot de velkendte råd om ikke at ryge, at tabe sig, hvis man er overvægtig samt at motionere regelmæssigt. Derudover er der god videnskabelig evidens for, at et dagligt tilskud af Q10 og selen til ældre mænd nedsætter deres risiko for hjertesygdom.
Læs mere her!

Vitamin kan måske beskytte hjertet

Angina

C-vitamin lægger sig i kølvandet på den række af næringsstoffer, der har vist en klar effekt mod hjertesygdom.

Der er mange, som tager tilskud af C-vitamin for at styrke deres immunforsvar, men der er formodentlig ikke ret mange, der ved, at dette vitamin også kan beskytte hjertet. Ifølge ny forskning præsenteret af koreanske videnskabsmænd ved den amerikanske hjerteforenings kongres Scientific Sessions 2011, har hjertesvigt-patienter med lavt blodindhold af C-vitamin øget risiko for at støde ind i hjerteproblemer, muligvis med risiko for at dø, sammenlignet med de patienter, som har højt indhold af vitaminet i blodet.

C-reaktivt protein
Med koreanernes forskning har man angiveligt for første gang påvist en sammenhæng imellem lavt C-vitaminindhold og ringere helbred hos hjertesvigtpatienter. Deres undersøgelse fokuserer specifikt på noget, der hedder hsCRP (high sensitivity C-Reactive Protein), som er et protein med indvirkning på risikoen for hjerte-kar-relaterede risikofaktorer.

Dobbelt så høj risiko
Undersøgelsen analyserede sammenhængen imellem indtag af C-vitamin og niveauet af hs-CRP i blodet hos 212 hjertesvigtpatienter. Forskerne obsverede, at hos de personer, som havde lavest C-vitaminindhold (og det højeste niveau af hs-CRP), gik der kortere tid imellem alvorlige hjerterelaterede komplikationer. Patienter med det laveste indhold af C-vitamin havde næsten dobbelt så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom i forhold til dem med højest C-vitamin indhold indenfor en et-årig opfølgningsperiode, siger forskerne.

Kilde:
American Heart Association’s Scientific Sessions 2011
Session title: Issues in Heart Failure Management
Abstract 14667: Vitamin C Deficiency, High-Sensitivity C-Reactive Protein and Cardiac Event-Free Survival in Patients with Heart Failure

Hvad er CRP?
CRP står for “C-Reaktivt Protein” og er et proteinstof, som man forbinder med blandt andet øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Man har observeret, at CRP-niveauet i kroppen går i vejret i forbindelse med inflammationsprocesser. CRP har en række funktioner i kroppen herunder at hjælpe med at bortskaffe døde (nekrotiske) celler samt celler, der har destrueret sig selv i den proces, der kaldes apoptose (programmeret celledød).

 

C-Vitamin
En sund kost med masser af frisk frugt og grønt er en god måde at sikre kroppen tilstrækkeligt med C-vitamin på. Mange spiser dog ikke så sundt og da slet ikke hver dag i hele ugen. I sådanne situationer kan det være en god ide med et tilskud af C-Vitamin. C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.