Selv om vi får D-vitamin fra Solen i sommerhalvåret, risikerer vi på de nordlige breddegrader at mangle D-vitamin i vinterhalvåret. Får vi ikke nok sol om sommeren, går vi rundt med en kronisk mangeltilstand med mindre vi tager tilskud.
Hvis ikke ligger du sandsynligvis lavt i D-vitamin og har gjort det i et stykke tid, idet kroppens lager af D-vitamin kun rækker til cirka tre måneder. Det er en situation, der berører millioner af mennesker, der bor på disse nordlige breddegrader. Det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da D-vitamin er afgørende for mange livsvigtige processer.
Huden kan kun danne D-vitamin ud fra sollys, hvis solens UV-B stråler har tilstrækkelig styrke, og det har de ikke om vinteren i store dele af Europa. Men så kan jeg få min D-vitamin om vinteren ved at gå en tur i solariet, tænker du måske. Og det kan du – i teorien. Problemet er, at mange solarierør ikke længere udsender ret meget UV-B-stråling, og vi kan kun lave D-vitamin i huden fra UVB-stråling.
Ingen solarie-vitamin
Vi får to typer af stråling fra solen og solarier: UVA og UVB. Solarier bruger rør, der giver 95 procent UVA-stråling, idet disse stråler trænger dybere ind i huden og giver en længerevirkende, gyldenbrun hudfarve. Solarie-fabrikanter fravælger rør med mest UVB-stråling, fordi denne stråling kun påvirker hudens yderste lag og desuden gør, at man lettere bliver solskoldet. Derudover holder hudens brune farve ikke nær så længe fra denne type stråling.
D-vitaminets mange funktioner
D-vitamin gør langt mere end at hjælpe calcium og fosfor ind i knogler og tænder. Det bidrager også til et normalt indhold af calcium i blodet. Det er også meget vigtigt for kroppens celledeling, og det er med til at aktivere vores immunforsvar. Immunsystemets dræberceller kaldet T-celler ville ikke være i stand til at reagere på og bekæmpe alvorlige infektioner i kroppen uden D-vitamin. Vores muskelfunktion er også afhængig af D-vitamin på mere end én måde, og et lavt indhold af D-vitamin vil svække musklerne.
Da forskere har fundet D-vitamin-receptorer på næsten alle kroppens celler, kan vi forvente flere nye opdagelser om D-vitaminets funktioner i fremtiden.
Forskellige former for D-vitamin
Der er flere slags D-vitamin, men de to vigtigste former er vitamin D3 (cholecalciferol) og vitamin D2 (ergocalciferol). Begge er fedtopløselige, hvilket betyder, at D-vitamintilskud skal bruge noget fedt for at blive optaget fra tarmen.
Der dannes et forstadie til vitamin D3 i overhuden ud fra cholesterol ved udsættelse for tilstrækkelige mængder sollys eller tilsvarende UV-stråling.
Vitamin D2 er kun tilgængelig fra kosten. Det produceres af visse svampe og planter, når de udsættes for ultraviolet lys. Både vitamin D2 og D3 kræver efterfølgende aktivering i leveren og nyrerne for at blive biologisk aktivt. Tidligere mente man, at begge former var lige effektive, men afhængig af den anvendte måleteknik er vitamin D3 56-87 % mere effektivt end vitamin D2, når det gælder om at hæve blodets indhold af vitamin D. Desuden lagres D3 i fedtvævet mere end tre gange så effektivt som D2.
Vitamin D3 med olie
Den bedste måde at sikre sig et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin om vinteren på vores nordligere breddegrader er at tage et tilskud af vitamin D3.
Den mest pålidelige måde at sikre, at du har tilstrækkeligt med D-vitamin, er via en blodprøve hos lægen. De nuværende retningslinjer for D-vitamin i blodet, er:
- mindre end 12 nmol/l: Svær mangel
- 12-25 nmol/l: Mangel
- 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
- mere end 50 nmol/l: Tilstrækkeligt
- 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler og nyrepatienter
- mere end ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning
En tommelfingerregel
Der er en tommelfingerregel til at finde den optimale mængde D-vitamin-tilskud: For at nå frem til en værdi på 75 nmol/L, trækker du værdien målt i blodet fra denne værdi. Du tager derefter forskellen i mikrogram. Eksempel: Du får målt 45 nmol/L i blodet. 45 minus 75 = 30 mikrogram vitamin D.